∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Hospitalet på Teater Sort/Hvid.
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
”Hospitalet” er en dokufarce i bedste Dario Fo stil. ”Hospitalet” er skrevet af Christian Lollike, der hermed demonstrerer sit meget alsidige talent: den ene dag på Det Kongelige Teater et introvert 68-portræt, som de færreste kan familiarisere sig med – og næste dag: manuskriptet til denne lattervækkende gyser om det danske hospitalsvæsen. Denne farce er hjulpet godt på vej af den norske instruktør Runar Hodne, som også var fødselshjælper ved den ret geniale ”Familien , der kunne tale om alt” af Christian Lollike, spillet på Aarhus Teater i 2016.
”Hospitalet” har allerede velfortjent gået for fulde huse på Aarhus Teater og er nu flyttet til S/H. Her møder vi det danske sygehusvæsen med karikaturtegnerens blik. Men der er dog så meget virkelighed i det, at i Berlingske Tidende i går var en lignende gyser beskrevet. En mand, 66 år gammel havde ondt i maven, blev kørt til Svendborg Sygehus og mødte her et dysfunktionelt hospitalssystem. Få dage senere var han død. 66 år gammel. Fejlbehandlet.
Det, som sker i virkeligheden, bliver af Lollike og co. sat på spidsen, når den færøske læge, blottet for empati, giver dødsdommen til en mand, der ikke vidste, hvor slet det stod til. Vi møder overkirurgen, der står og fumler med indvoldene på en patient, mens personalet har gang i ikke mindst fagpolitiske diskussioner. Oversygeplejersken vil avancere, og det kan hun kun ved at være tro mod systemet og spytte alle de rationaliseringsfloskler ud, som hun har lært på et kursus. Sygeplejerskerne løber hurtigere og hurtigere, mens nogen har fået den geniale idé, at man jo kan passivisere de besværlige patienter:regulær bedøvelse eller bare doping med beroligende midler. Så er der ikke så megen snak og råb om hjælp. Hvem har ikke mødt den attitude i det danske hospitalssystem? Jeg spørger bare. Og når problemerne spidser helt til, så er der heldigvis altid hospitalsklovnene!
”Hospitalet” som teater kører farcelinjen 100 procent igennem – og snart er der masser af røde og brune væsker, blod og det, der er værre, når stomiposerne går i stykker – og ingen vil eller kan hjælpe.
”Hospitalet” er ikke teater for sarte sjæle, men sandt. Og selv om forestillingen er så tæt på realiteterne i dele af det danske sygehusvæsen, er jeg ikke sikker på, at en teaterforestilling kan blive bomben under systemet. Men det er befriende, at teatermediet kan bruges til at fortælle nogle sandheder om vore rationaliseringsforelskede politikere og ledere. Og så alle disse ord som rationaliseringseksperterne og dem, der har været på kursus, kan. Optimering, rationalisering og effektiviseringstiltag, sammenlægninger m.m.
Imens scenen bliver oversmurt med solbærsaft og Nutella kan man jo overveje, hvordan man skiller sig af med de sundhedspolitikere, der i årevis har siddet og skubbet på den udvikling, der har vist sig ikke at gøre livet hverken længere eller behageligere for befolkningen.
Skuespillerne er fremragende: Inge Sofie Skovbo, som den gamle sygeplejerske, der med stress lader sig indlægge på sin egen afdeling, Christian Holm Joensen og Thomas Mørk med masser af roller som fejlbehandlede patienter, mens de yngre skuespillere primært er personalet på hospitalet og må solidarisere sig til et vist punkt med systemet.
Scenografien er cool og effektiv, som et nyt hospitalsafsnit og skal kunne tåle meget. Flot skabt af Franciska Zahle.
Gid ”Hospitalet ” var fri fantasi, det ikke lignede noget inden for det offentlige danske system!
Af CHRISTIAN LOLLIKE, medforfatter SIGRID JOHANNESEN, iscenesættelse RUNAR HODNE, scenografi og kostumedesign FRANCISKA ZAHLE, medvirkende METTE DØSSING, INGE SOFIE SKOVBO, NANNA BØTTCHER, KRISTIAN HOLM JOENSEN, THOMAS MØRK, KJARTAN HANSEN, PATRICIA SCHUMAN, METTE KLAKSTEIN WIBERG* lysdesign ANDERS KJEMS, lyddesign KIM ENGELBREDT
*Studerende ved Den Danske Scenekunstskole, skuespil, KBH
www.aarhusteater.dk og www.sort-hvid.dk
Køb billetter og se spilledage:
https://www.teaterbilletter.dk/search/sort/hvid/