∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømnberg.
Det Ny Teaters viser en suveræn “The Book of Mormon” på dansk med danske skuespillere. Men æren ligger også hos instruktøren og scenografen!
To af dansk teaters mest intellektuelle mænd, instruktøren Kasper Holten og scenografen Steffen Aarfing, har tilsyneladende glemt alt om den dybere filosofi og leverer et 100 % professionel og overbevisende show, der på godt og ondt giver både forglemmelse, underholdning og sandelig også noget med hjem.
The book of mormon. Det Ny Teater. Foto: Miklos Szabo.
Som teaterprodukt er selve teksten om mormonkirkens virke i kombinationen med den gængse Broadway-musical-stil grænseoverskridende på alle måder. Netop derfor bliver konklusionen på denne helt igennem vittige og velsmurte forestilling, at det ikke kan gøres bedre, hvis det altså er meningen at gøre grin med Mormonkirken via musicalgenren. For det er hvad musicalen fra 2011 handler om, og så kan man mene, at det er et mærkeligt emne, og at det nok ikke ville gå at tage udgangspunkt i en af de store verdensreligioner som jødedommen, hinduismen eller andre….
“The Book of Mormon” er skabt af de to amerikanere bag tegnefilmene South Park, der er kendt for netop at overskride grænser – også af politisk og etisk art. Men folk elsker de små kuglerunde figurer.
The book of mormon. Det Ny Teater. Foto: Miklos Szabo.
Og sådan er det også med ”The Book of Mormon”. Nogle unge rekrutter fra Kirken skal ud at missionere i to år. Vores to hovedpersoner sendes meget mod deres vilje til Uganda. Her møder de et sort Afrika vist med alle fordomme. Hottentotdans, en selvbestaltet militærjunta – samt en naivitet, der siger sparto. Alle etiske normer overskrides i musicalens beskrivelse af den indfødte befolkning. Carsten Svendsen og Silas Holst følges ad som to vidt forskellige varianter af den korthårede missionær med hvid skjorte og sort slips – og tilsyneladende en generel hang til mænd. Men det er forbudt ligesom kaffe, tobak, alkohol og sex før ægteskabet. De to mænd kæmper sammen med en hel hær af skjorteklædte mandlige missionærer og vinder til sidst gehør, Med sang, dans og ikke mindst afrorytmer fungerer historien godt indpakket i den klassiske musical-sound, hvor man bagefter intet husker, men hvor lød det godt!
Carsten Svendsen har på det seneste gang på gang vist sit både komiske talent og sin fremragende musicalstemme og han kan også danse. Silas Holst, der i de seneste år har haft hovedrollen i flere dansemusicals, bl.a. ”Dirty Dancing” og ”Saturday Night Fever”, er her lidt under pres som den flinke dreng i hæren.Danse og bevæge sig kan han og når igen med fuld kraft og charme ud over scenekanten.
Alle er gode, hele det dansende og syngende mandskor fungerer på momentet, og den farveklædte afrikanske befolkning er vittig, velsyngende og med swung i ben og rumper. At der netop i mødet med dem bliver fyret godt op for et tabuiseret kønsliv, bliver næsten til at holde ud takket været showet. Men lidt for mange fyord fyger igennem luften.
Det hele er indpakket i en velgennemtænkt og vittig scenografi af Steffen Aarfing. Her ligger halvdelen af sejren. Associationer fra ”The Chorus Line” men de unge missionærer på rad, række og løbebånd med deres sorte kufferter og videre til eventyret om de historiske og religiøse figurer, Jesus og mormonkirkens grundlægger, – under samme glasboble!
Ind ruller en klondyke-blikby, der både kan åbnes og lukkes og i dansenumrene få tivolifarver. Og som afslutning på første akt kan scenen helt naturligt rumme både sovesal og afrolandsby, Det er et stort sammensurium med bongotrommer som underlægningsmusik.
Et vildt stemningsskift opstår, da Silas Holsts figur får kvababbelser og har mareridt. Han svæver oppe i luften med to stålvirer og kan snurre rundt, mens lyset forvandler rummet til en typisk barok himmeldekoration alene skabt af røde projektører og damp. Samtidig kan danserne bevæge sig åndeagtigt på gulvet. Overraskende flot. Også andre visuelle historiske henvisninger ligger gemt i scenografien, bl.a. i afslutningsbilledet, hvor en hel væg af spotlys hejses ned fra himlen. Så er vi på Broadway. Signalet er klart: venner – det her er helt ufarligt. ”Bare sluk” synger hele koret, og det skal man gøre: holde hovedet muntert og sluk for mørkets kræfter.
Mere end 1000 mennesker stod op og klappede taktfast ved premieren.
Uden for ved Vesterbros Passage stod virkelighedens danske mormoner og uddelte den danske udgave af Mormonernes bog – de var pænt klædt i hvide skjorter og sorte bukser. Virkeligheden overgår fantasien.
Det er dansk showbusiness – til ug og seks stjerner.
FORFATTER OG KOMPONIST
Manuskript, musik og tekst:
TREY PARKER – ROBERT LOPEZ – MATT STONE
CREATIVE TEAM
| Iscenesættelse | KASPER HOLTEN |
| Scenografi | STEFFEN AARFING |
| Musikalsk indstudering | PER ENGSTRÖM |
| Koreografi | ALISTAIR DAVID |
| Lysdesign | JASON TAYLOR |
| Lyddesign | THOMAS FRITSCHE |
| Oversættelse | KENNETH THORDAL |
| Resident director | MICHAEL LINDVAD |
| Koreografi assistent | HAYLEY FRANKS HØIER |
MEDVIRKENDE
| Ældste Price | SILAS HOLST |
| Ældste Cunningham | CARSTEN SVENDSEN |
| Nabulungi | LEA THIIM HARDER / |
| GINA MARIE HUDSON | |
| Mafala Hatimbi | ROBERT BENGTSSON |
| General Røv Fucking Nøgen | AL AGAMI |
| Ældste McKinley | SIMON NØIERS |
| Ældste Grant | EMIL BIRK HARTMANN |
| Ældste Young | HENRIK LUND |
| Ældste Harris | LASSE DYG |
| Ældste Cross | PATRICK TERNDRUP |
| Ældste White | CHRISTIAN LUND |
| Ældste Smith | SEBASTIAN HARRIS |
| Ældste Brown | KIM ACE NIELSEN |
| Moroni / Ældste Schrader | MATHIAS AUGUSTINE |
| Joseph Smith / Mr. Price / Missionspræsidenten | KIM HAMMELSVANG |
| Motumbo | OLIVER AAGAARD WILLIAMS |
| Generalens vagt | MIKE GAMBLE |
| Generalens vagt | SIMON SVEDLUND |
| Gotswana | JAMES SAMPSON |
| Mrs. Brown | SHAYA HANSEN |
| Sadaka | MAJI CLAIRE |
| Middala | ANNA-LISA KUMOJI |
| Asmeret | JALEESA STÆHR JOHNSON |
| Swing | JONAS SUURBALLE CHRISTENSEN |
Detnyteater.dk