∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Så er det jul igen – for London Toast Theatre har endnu engang premiere på et crazy juleshow – i år med titlen ”Planetrump” .
London Toast kunne markere 35 år jubilæum ved premieren og aftenen afsluttedes med et formidabelt festfyrværkeri i Tivoli.
Der er noget at fejre. 35 år er meget i teaterbranchen, når samme ildsprudlende kraft har ageret både manuskriptforfatter, instruktør og hovedkraft. Vivienne McKee er ukuelig, og godt ser hun ud, så man faktisk tror på, at hun startede som 10-årig dengang med det først show i kælderen hos CaféTeatret i Skindergade og nu står i sin bedste alder, 45 år gammel, og stadig kan spankulere rundt på scenen som den evige sexbombe i scenografen Kirsten Brinks vittige og overdådige kostumer.
Med lidt skiftende spillesteder lykkedes det i 1998 at finde det endelige og helt perfekte sted: Tivolis Glassalen, og her har London Toast holdt til siden.
Mere end 1000 mennesker kan sidde i det runde PH-designede hus, og der er udsolgt lige helt frem til jul hvert år – primært med et stampublikum, som ved hvornår der skal klappes, buhes og i det hele taget responderes på de garvede skuespilleres opfordringer.
Tremandsorkestret har skilte med tilråbene, og sådan har det været i mange år.
Men det nye er hver gang plottet. Årets show er bygget op over de gamle Star Wars film – George Lucas’ milliardforretning tilbage fra 1970erne. Men er man så uheldig at have undveget netop de science fiction film, er der en hel del, der går tabt i årets show.
Heldigvis er Donald Trump også med, selv om han kommer lidt sent på scenen og det samme med musikken – for sangene og orkestret er mere end halvdelen af showet. Men i år snakkes der rigeligt meget, og når så det er science fiktion filmhistorie, begynder det at blive svært.
Men kostumerne er formidable og ligeså dekorationen med flotte billeder a la billedkunstneren Jesper Christiansen. Scenen skifter hele tiden stemning – flot skabt af scenografen Kirsten Brink. Og ikke at forglemme skuespillerne med Vivienne McKee i spidsen efterfuldt af David Bateson, hvis uforlignelige Trump ikke er overgået på andre revyscener.
Andrew Jeffers har sit publikum når han ruller sig ud i overdådige lagkagekjoler – i år også som prinsesse. Ligeså stor Andrew synes på scenen, ligeså spinkel, men sprængfuld af kraft er Katrine Falkenberg, der altid kan tage stikket hjem på en sang. Også de andre skuespillere, gamle kendinge og nye ansigter, fungerer til topkarakter i det skøre show. Det er bare synd de ikke får lov at synge lidt mere og tale mindre.
Men for stampublikummet er der det hele: crazy påfund, flotte kostumer – og masser af show og gakkede vittigheder på engelsk.
www.londontoast.dk