∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Gennemmusikalsk Simon & Garfunkel-teaterkoncert.
Forestillingen har taget navn af gruppens største hit, helt forståeligt, for det er ”Bridge over Troubled Water” og ”Mrs. Robinson” som står mejslet i millioner af menneskers erindring.
Men det er sin sag at gå Simon & Garfunkel i bedene. De to amerikanere henrykkede verden i 1960erne, men næppe havde de med ”Bridge over Troubled Water” nået tinderne i deres fælles karriere, før de besluttede at gå hver til sit. Året var 1970, og den professionelle karriere havde kun varet i 7 år. 10 millioner eksemplarer af albummet ”Bridge over Troubled Water blev solgt det først år – 25 millioner i alt. Siden hen drog de igen på fælles turné, som startede med en koncert i Central Park for mere end 500.000 tilhørere. I 2004 var de i Parken i København.
Paul Simon skrev alle sangene, både tekst og musik, men de er blevet sunget ret genialt primært af Art Garfunkel og suppleret af Paul på guitar. I populærmusikken rangerer gruppen som den største duo- succes overhovedet, men præcis som de fleste andre 1960er-band havde gruppen en kort levetid og en begrænset tid, hvor kreativiteten blomstrede.
Alt det og mere til fortæller den lille kabaretforestilling med Nis Pedersen og Morten Lützhøft som de to helt forskellige kunstnere. Og de gør det overbevisende og overraskende velsyngende. Lützhøft charmerende og med guitar det meste af tiden, Pedersen som en lidt tvær og meget varieret version af Garfunkel. En god balancegang imellem at gengive og genfortolke har de fundet frem til i samarbejde med instruktøren Peter Aude, der har været ganske diskret i sin instruktion. Alt er neddæmpet.
Allerede fra starten afmystificerer de forbillederne. Det er Nis og Morten på scenen, som dog af og til glider over og bliver til Art & Paul. Det går næsten gnidningsløst. Forestillingen lever med sangene, og publikum nynnede med, da jeg så den sammen med en fuld sal i Bremen. Gennemsnitsalderen var tæt på virkelighedens Simon og Garfunkels, og alle kunne ”The Sound of Silence”, Scarborough Fair”, “Cecilia” og “Old Friends” udenad.
Utroligt hvor livskraftige de gamle sange er. Hvorfor fungerer de stadig? Måske fordi teksterne er melankolske uden at være ekstrem banale, og sounden så speciel og svær at sætte i bås og derfor elsket af en hel verden. Og så er der det berømte soundtrack til filmen ” Fagre voksne Verden” ( ”The Graduate”, 1967) med Dustin Hoffmanns betagelse og det modsatte af Mrs. Robinson. For mange vil også den sang være et genhør og en erindring om en ungdomstid, der ikke er mere og en genkaldelse af oplevelser, som ligger 50 år tilbage.
I den ny forestilling driver musikken og de to skuespillere erindringsbillederne frem hos publikum.
Forestillingen er beregnet på at turnere, dvs. skifte rum hver aften. Det burde nu ikke influere på scenografien, som er det eneste minus i forestillingen. Den er simpelthen for pauver og uigennemtænkt – og slet ikke flatterende. Et par sminkeborde på hjul, et par træstole og et bagtæppe. Samtidig bevæger den ikke sammenhængende baggrundshistorie sig via en lydside med en amerikansk speaker sig op igennem 1960ernes amerikanske historie. Så går det ikke med et dødt bagtæppe og et tilsyneladende næsten immobilt lys.
De gode skuespillere fortjener at scenograf og lysdesigner re-tænker set’uppen, inden forestillingen fortsætter ud i det ganske land – og økonomi er ikke nogen undskyldning for at skabe den rette visuelle stemning.
”Bridge over Trubled Water ” burde, med en ny scenografi, kunne få et langt liv på scenen.
Medvirkende Morten Lützhøft og Nis Pedersen
Instruktør og manuskript Peter Aude
Scenografi & kostumer Maja Boberg
Lysdesign Jim Falk
Musik Simon & Garfunkel
Producent Landsteatret.