∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Simpelt hen det ypperligste.
Miracle Film distribuerer med mellemrum Chaplins film, og selv om de fleste af os kender dem i forvejen, er de en sand fornøjelse at gense. Nu er turen kommet til en ny digitaliseret version af Chaplins skønne, poetiske og uforglemmelige film Byens Lys(1931). Af alle Chaplins film, er det den, der har gjort størst indtryk på mig. Den var i øvrigt også Chaplins egen favorit blandt hans mange stumfilm.
At være til pressevisning på Byens Lys var en særlig oplevelse. Filmanmelderne, som ellers er fattede, koncentrerede og musestille, når de ser film grinede gang på gang og kneb flere tårer. Det gjorde jeg også. Den film er bare så rørende. Chaplin er en af verdens største filmkunstnere, hvis ikke den største, og det fornemmer man tydeligt.
Foto: Miracle Film
I filmen forelsker Chaplins lille vagabond sig i en blind fattig blomsterpige (Virginia Cherrill), der sælger sine blomster på et gadehjørne. Biler og folk haster forbi hende, men den lille vagabond standser og køber en blomst af hende. Kort efter hører hun en mand sætte sig ind i en bil og køre afsted og tror således, at det er ham der har købt blomsten. Vagabonden lader hende blive i troen og vender tilbage til hende hver dag. I mellemtiden har han reddet en rig millionær fra at begå selvmord og havner derfor, efter en på flere måder våd nat med millionæren, som Jeppe i baronens seng, i millionærens. Der er bare den hage ved det, at millionæren så snart han bliver sober, intet kan huske om aftenens udskejelser. En dag da vagabonden besøger blomsterpigen hjemme, hvor hun bor med sin bedstemor, læser han i avisen om en østrigsk kirurg, der kan foretage en operation på blinde, så de kan blive seende. Vagabonden gør nu alt, hvad der står i hans magt for at skaffe blomsterpigen pengene.
Humoren i filmen er underspillet og poetisk, men der er også masser af slapstick komik, som holder stadig her 86 år efter filmens premiere. Det er mange meget morsomme scener i filmen f.eks. en scene hvor den lille splejsede vagabond, efter at han er blevet fyret fra sit gadefejer job, stiller op i en boksekamp, for at tjene penge til den blinde pige. Han har aldrig haft en boksehandske på, men hans fodarbejde fejler ikke noget. Han er lynhurtig til bens, og kampen bliver en nærmest balletagtig forestilling.
I filmens sidste og mest kendte scene, går vagabonden, efter at have tilbragt et stykke tid i fængsel, forbi en blomsterforretning, hvor den blinde, nu seende pige, sidder og arrangerer blomster i vinduet. Hun genkender ham ikke, men får ondt af ham og vil forære ham en blomst. Da hun rækker ham blomsten og mærker hans hånd, siger hun: You? han nikker og siger: You can see now? Yes, I can see now, svarer hun. Nok filmhistoriens mest rørende scene.
Chaplins lille vagabond er en af de mest ikoniske figurer i popkulturen. Han havde en instinktiv fornemmelse for at improvisere og eksperimentere, hvilket krævede at mange af scenerne blev taget om gang på gang. Hans popularitet var overvældende. Historien går, at der på et tidspunkt blev lavet en konkurrence om hvem der lignede ham mest. Han deltog selv i det skjulte og fik en tredje plads.
Byens lys hører til en af hans største film. Gå ind og se eller gense den. Man forlader biografen svævende på en lyserød sky.
Instruktør: Charlie Chaplin
Premiere: 12. maj