∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Tom Harpøth.
Livet er kort, kunsten er lang. Filmen er god.
Erik Clausen har bedrevet et fint kammerspil om kunstneres ofte for høje tanker om sig selv, som måske vil beskytte ham mod dårlig omtale senere. Og sikre ham god omtale nu.
Foto: © Lars Høgsted
Da den kendte kunstner Thorvald Mors (tidligere Olsen), (fremragende spillet af Erik Clausen) dør, er han ikke helt klar til at dø. Hvem er i øvrigt det? Og hvem har helt styr på sit eftermæle? Og hvem vil ikke gerne bestemme lidt mere efter sin død, end man egentlig har magt til?
Erik Clausen spiller den store kunstner med overbevisende autenticitet. Af den gode engel (skønne Bodil Jørgensen) får han lov til at vandre rundt på jorden i tre dage, inden han skal bisættes og kremeres. Han kan gå ind alle steder og være usynligt til stede sammen med sin beskyttende engel. Og det afslører med stor tydelighed, at ikke hele Thorvald Mors familie har helt så høje tanker om ham, som han selv har. Og hans indflydelse på sine kære er begrænset til et testamente.
Foto: © Lars Høgsted
Til gengæld viser de efterladte sider af sig selv og følelser for Thorvald, som han absolut ikke havde forestillet sig. Der bliver sagt mange interessante ting, som de efterladte ikke ville sige direkte. Også blandt de levende dukker der temaer op, som ingen havde troet. Thorvalds første kone Bente (stærkt spillet af Britt Bendixen) kan slet ikke slippe Thorvald og siger de frygteligste ting til sin anden mand (Nulle Nykjær), samtidig med at hun gør sig til tyv.
Foto: © Lars Høgsted
Så det er de store temaers film. Der diskuteres liv, død, kunst, følelser, had, kærlighed, anerkendelse, tilgivelse og penge. Hvem bestemmer over hvem? Hvad er livets ægte værdier? Hvem har mest behov for anerkendelse? Og disse temaer dukker op i alle kredse: Hos den første kone, hos den nye kone og hendes bror, hos barn af første ægteskab og barn af andet ægteskab, hos første kones nye mand. Ingen går ram forbi, alle bliver berørt. Hvis ego er størst? Den store kunstner har ikke levet forgæves, men kunne han ikke have levet bedre?
Foto: © Lars Høgsted
Nicolas Bro som kunstnerens skæve søn, Vincent, tager kampen op mod sit eget had til sin far. Det er voldsomt og flot spillet. Mere cool optræder journalisten Johanne (Lisbeth Wulff), der kæmper for sit eget ego om at få de skarpeste udtalelser til citat og mest selvpromoverende billeder til pressen. Hun er god og farlig. I det hele taget en perlerække af gode skuespillerpræstationer. Til slut skal her nævnes den nye kone, Alice (indfølende og stærkt spillet af Marijana Jankovic), der har sit at kæmpe med i dette spin af giftige personer. Og til allersidst må nævnes Katinka Evers-Jahnsen, der som datteren Lucia spiller og synger, så det er en lyst. Længe leve det uspolerede barnesind.
Som film er det en lidt ensformig metode, der anvendes. Vi ved, at vi først oplever noget af en samtale mellem centrale personer, men så ved vi også, at der zoomes ud, så vi også kan se, at Thorvald Mors deltager i scenen og lister omkring sammen med Englen. Rent billedmæssigt er der ikke så stor variation, og det kan virke lidt trættende. Men det er en god film at blive klogere af.
Trailer: © Nordisk Film Production
Og Clausen er jo Clausen. Han står for manuskript sammen med Louise Clausen, han er instruktør og han spiller hovedrollen som sig se.., undskyld som Thorvald Mors (født Olsen), og det er han bare rigtig god til. Naturligvis er han det. Længe leve Clausen. Evigt lever kun dom over hver mands liv.
Titel: Aldrig mere i morgen
Instruktion: Erik Clausen
Premiere: 31.08.2017
Varighed: 90 min.