∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Smuk oplevelse med Puccinis kærlighedsdrama over alle på snedækket scene, mens publikum blot kunne læne sig tilbage i behagelige stole og nyde sangen og sommeraftenens langsomme overtag.
Det er udendørsteater med omtanke. Og det mærkes straks, at den svenske instruktør Lars Rudolfsson kender stedet, hvor han tidligere har sat flere operaer op. Virkemidlerne er velafbalancerede og effektfulde og bedst af alt logiske. Men i forhold til flere af hans andre iscenesættelser, lader han her sangerne træde frem uden så mange dikkedarer.
Scenen er isende kold. 1.250 tons sne er produceret af en importeret finsk snemester, og det passer godt til La Boheme.” Så kold den lille hånd er” synger Rodolfo, mens tonerne spilles af orkestret, alt imens kunstnervennerne fryser, og frøkenen allerede fra første akt hoster.
Scenen er rund, nøgen og snehvid og forbliver sådan igennem alle fire akter. Det betyder naturligvis, at mange af de detaljer, som der synges om – bl.a. i anden aktens gadescene og tredjeaktens kroscene forbliver lidt postulerede. Men det er detaljer, som bagataliseres af det store, velfungerende helhedsbillede.
Udover det ret afdæmpede orkester, Collegium Musicum, er indforskrevet både Lille MUKO, Roskilde Domkirkes drengekor og Roskilde garden.
Men uden velsyngende Adam Frandsen, Hamida Kristoffersen og resten af ensemblet ville man ikke tro på historien. Men de er så overbevisende i både følelsesregister og sangpræstationer, at man overgiver sig og ”føler”. Det er bare så tragisk at to, der elsker hinanden – ikke kan få det til at fungere. Og Puccinis kalkulerende toner får de sentimentale af os til at fælde en tåre.
Rudolfssons opsætning spiller effektivt på kontrasterne i operaen, og gør dem meget synlige. Kærlighedens forskellige skikkelser: hos Mimi og Rodolfo er den inderlig, stilfærdig, alvorlig og fatal. Hos Musetta og Marcello: brutal, larmende og intens. Fattigdommen er stille, mens rigdommen er vulgær. Og meget fint forlader Mimi og Rodolfo den kolde sne, når hun synger om sine drømme og ønsker til livet. Så er de elskende pludselig ude på det grønne græs, hvor fantasien kan florere.
Scenografien er vigtig i en opsætning, der arbejder imod operaens oprindelige intentioner. For hos Puccini begynder det jo indenfor, i et kunstner- og bohemerum i Paris for også at slutte samme sted. Derfor har scenografen, Kersti Vitali Rodolfsson, hustru til instruktøren, klogt disponeret alt i sort og hvidt – og et par mellemtoner. Ingenting distraherer, men kontrasterne er til stede hos koret i tjenertøj etc.
Udendørsopera fungerer jo med mikroporte og højtalere – og afstanden fra sangere til publikum er stor og ligeså fra dirigent til sangere. Men sådan er vilkårene, og vi accepterer det for at opleve en stemningsfuld sommeraften.
”La Boheme” er flot gennemført af Opera Hedeland, der udover kunsten også kan organisere en hær af frivillige, fantastiske stole samt Meyers madkurve i smukke æstetiske rammer. Opera Hedeland leverer det bedste af det bedste til hele familiens kulturelle underholdning denne sommer.
(Ps. Og halv pris til alle under 40 år – ifølge med voksne.)
Der spilles igen fredag 18. og lørdag 19. august.
“La bohème” af Giacomo Puccini.
Sangere:, Jakob Vad, Aleksander Nohr, Andreas Franzén, Elisabeth Meyer og Jakob Bloch Jespersen
Collegium Musicum, Lille MUKO, Roskilde Domkirkes drengekor og Roskilde garden.
Instruktion: Lars Rudolfsson. Direktion: Henrik Schaefer. Kostumer: Kersti Vitali-Rudolfsson. Lysdesign: Linus Fellbom.