Menu Luk

Med DR til nytårskur på en kigger.

 

Kommentar/ /Ulla Strømberg.

DR og TV 2 ramte vist bunden den første dag i det nye år ved igen at have samme programpunkt – denne gang nytårskur med ministre m.m. hos Dronningen. Begge stationer burde være flove!

DRs bedste og mest seriøse nyhedsværter og politiske rapportere var placeret omkring Amalienborg Slotsplads suppleret med en royal specialist med hviskestemme – og en velklædt skrædder, der havde forstand på damekjoler. Her stod disse seriøse og højtbetalte fagfolk og ventede på, hvem der steg ud af bilerne, hvad de havde på – og allermest spændende – hvad de ”fine” skulle have at spise. For det var en hemmelighed – lige indtil det ikke længere var det!

 

Også den kongelige bilpark blev gennemgået minutiøst – uden dog at man blev klogere. Og i disse sparetider, er det så overhovedet rimeligt at køre 3 km på literen i en RR, uanset at man er et lands overhoved? Vi var, i bogstavelig forstand, med på en kigger.

Det bliver svært at tage Kim Bildsøe Lassen og Klaus Bundgaard Povlsen alvorligt næste gang, de lægger hovedet i seriøse folder, for slet ikke at tale om den politiske journalist Ask Rostrup. Hvorfor sagde de ikke fra over for den redaktør, der tilsyneladende er alt for præget af tidens populistiske tendenser.

Mange gange igennem den timelange reportage blev det pointeret i et rod af forklaringer at det var et officielt arrangement og samtidigt en privat middag med Dronningen som vært. Hvorfor skulle vi med?

Der er sket en uhyggelig forskydning af begrebet Public Service, som er det grundlag, DR hviler på. Ved ledelsen, hvad det betyder? Tilsyneladende ikke. Og hvad med bestyrelsen, som skulle være borgerne garant for, at de 4 milliarder kroner i licenspenge, forvaltes bedst muligt.

 

Men skulle DR ikke spare? Var det ikke derfor bl.a. Underholdningsorkestret blev nedlagt, at klassisk musik blev fjernet fra radioens dagtimer – og at generel politisk og kulturel orientering ikke mere findes i aftentimerne.

Hvem kan og skal varetage seernes og lytternes tarv, når ledelse og bestyrelse tilsyneladende ikke gør det?