∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Ideen er spændende. Et portræt af den legendariske balletdanser Erik Bruhn (1928-1986) – skabt via en skuespiller, en saxspiller og dokumentariske filmklip.
Næste trin er selvfølgelig hvilken vinkel, der vælges. I ”Svaneblod” er valgt den ret neurotiske og homoerotiske indgang. Derved bliver det et privat portræt, som faktisk ikke siger så meget om en verdensstjerne, der kunne fortrylle publikum på flere kontinenter.
Er jeg skuffet, ja en smule. For jeg husker, hvordan Erik Bruhn kunne svæve eller snarere stå stille i luften i sine spring, bl.a. som James i ”Sylfiden”- måske den aften, han for sidste gang dansede dette berømte parti på Kongens Nytorv.
Men netop ved at fokusere på det indestængte individ kan forestillingen måske ramme bredere, men bliver også mindre brugbar og er i hvert fald med til at pille illusionen om Erik Bruhn fra hinanden. Er det meningen?
I ”Svaneblod” opleves Erik Bruhn som perfektionist og ulykkeligt forelsket i den russiske verdensstjernedanser Rudolf Nurejev. Det er selvfølgelig interessant at vide, at de to superdansere havde en mangeårig affære, men omvendt er det ikke med til at sige så meget om hverken deres dans eller om ballethistorien, og er det ikke det, man gerne vil videre mere om?
Skuespilleren Olaf Højgaard har anlagt den rette ranke danseholdning, og som skuespiller har han klogeligt valgt ikke at danse, men kun posere, og det gør han sandelig også og med en gammelkøbenhavnsk stemmeføring, på en gang fremmed og krukket. Musikeren Mads Ole Rode Erhardsen er det modsatte: en moderne musiker med pjusket hår og derved en modpol. Smuk lydside med den lidt triste sax. De dokumentariske filmglimt er interessante, selv om der er en tilsyneladende markant gentagelse og ligeså med de brevfragmenter, som også vises. Scenografien er velfungerende og ganske smuk ved Rikke Juellund med døre og projektioner.
Måske var rummet på Lille Republique for stort og for fremmedgørende. Jeg ved det ikke, For den århusianske modtagelse af denne forestilling, produceret af Teater freezeProductions, var vist ret overstrømmende. Men denne lille, professionelt meget gennemarbejdede forestilling: ”Svaneblod” manglede på en eller anden måde sin legitimitet den aften, jeg oplevede forestillingen.
Til og med 19. maj. 2017.
Medvirkende:
Olaf Højgaard & Mads Ole Rode Erhardsen
Tekst:
Tomas Lagermand Lundme
Koncept & instruktion:
Hanne Trap Friis
Scenograf:
Rikke Juellund
Musik:
Mads Ole Rode Erhardsen