∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Betagende Chaplin.
Med mellemrum kommer nogle af Charlie Chaplins film op i biograferne. Det kan være i forbindelse med hans fødselsdag eller et af hans jubilæer, men det kan også, som i dette tilfælde, være, en distributør, hvis hjerte banker for en af verdens største filmkunstnere, og som gerne vil dele sin begejstring med os andre. Og heldigvis for det.
Limelight (1952) er en af Chaplins sidste film, og nok den mest kendte af hans talefilm. Det er et bevægende melodrama om den ældre varietéstjerne og komiker Calvero, der engang var førende indenfor sit felt. Filmen foregår i 1914, hvor han, da vi møder ham, er blevet en skygge af sig selv, alkoholiseret og glemt af sit store publikum. Han er ikke bitter, snarere eftertænksom. Intet forsvinder, der er kun forandringer, siger han et sted i filmen. Han bor alene omgivet af sine minder i en ejendom i London. En dag, da han kommer hjem fra druk, opdager han en lugt af gas fra en af lejlighederne. Han bryder ind i lejligheden og finder en ung pige, der har forsøgt at begå selvmord. Den unge kvinde viser sig at være balletdanseren Thereza(Claire Bloom), som har ondt i livet. Calvero tager sig af hende. Hans optimisme får hende langsomt på fode igen, samtidig med at Calveros liv får en ny og dybere mening.
Limelight er smuk, rørende og poetisk. En film om at acceptere alderdommens udfordringer og begrænsninger. Man sidder med en klump I halsen. Filmen har stærke referencer til Chaplins eget liv. År tilbage var Chaplin i virkelighedens verden klodens største komiker. Hans figur den lille vagabond var verdens mest kendte figur.
Visuelt vises den sort/hvide film i formatet 3:4, det klassiske format dengang, den såkaldte Golden Frame, som senere blev ændret til det bredere format, vi kender i dag.
Filmen har mange flashbacks, hvor vi ser Calvero optræde, da han var yngre og på toppen.
Chaplin har ikke blot filmens hovedrolle, men er også dens manuskriptforfatter, instruktør og komponist. Nogle af scenerne har han også selv filmet. Han var en ufattelig alsidig kunstner.
I en af de sidste scener ser vi en meget morsom sketch omkring et flygel hvor Chaplin og Buster Keaton spiller sammen. Man kan ikke undgå at tænke på om mon ikke Victor Borge har ladet sig inspirere af netop denne scene. Den ligger meget tæt op ad Borges stil.
Limelight er en skøn, evig gyldig og gribende film, der selv her 65 år dens premiere fortjener seks stjerner.
Intruktør: Charlie Chaplin
Miracle Film Distribution
Repremiere: 12. april 2017