∗∗∗∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Fortættet familiedrama.
Den kun 28 årige prisbelønnede skuespiller og instruktør Xavier Dolan vandt i 2014 Cannes Festivalens Jury Pris for sin femte spillefilm Mommy. Dolan er Canadisk films enfant terrible, en titel han til fulde lever op til i filmen, som er en delvis selvbiografi, der kommer til udtryk i en sand eksplosion visuelt, lydligt og ikke mindst dramatisk. Nu er han tilbage med Det er bare Verdens Undergang, som han har vundet et hav af priser for.
Foto: Scanbox
Vi befinder os i en mindre by et sted i Canada. Efter 12 år vender skuespilforfatteren Louis((Gaspard Ulliel) hjem til sin familie for at fortælle dem, at han er alvorligt syg. Det, der møder ham, er den samme dysfunktionelle familie, som han forlod. Hans fravær har ikke mildnet familiens indbyrdes problemer. Hans mor, bror svigerinde og lillesøster, som nu er blevet voksen, kæmper stadig med de samme skeletter i skabene. Hvor han med sit besøg havde håbet på forsoning, må han sande, at det kan blive vanskeligt. Alle taler, men ingen lytter. Spørgsmålet er, om familien kan finde kærligheden til hinanden.
Foto: Scanbox
Det er bare verdens undergang er på mange måder fascinerende, men man kan ikke lade være med tænke på, om den historie ikke havde gjort sig endnu bedre på en scene. Der er nærmest tale om et kammerspil. Et fortættet stærkt dialogbårent psykologisk drama med få personer, og hvor vi så at sige næsten ikke bevæger os udenfor hjemmet. Det viser sig også at filmen netop bygger på et teaterstykke af samme navn. I længden kan man godt blive i træt af familiens råben af hinanden. Især Louis’ bror Antoine(Vincent Cassel) er så endimensionel, negativ og usympatisk, at man langsomt mister interessen for ham.
Moren(Nathalie Baye) er derimod en spændende og farverig karakter. Hun har, som et af hendes børn lakonisk udtrykker det: Knald i låget. Hun er sjov, anderledes og har dybde, hvilket kommer til udtryk i en rørende scene mellem hende og Louis i slutningen af filmen, hvor de langsomt nærmer sig hinanden.
Foto: Scanbox
Gaspard Ulliel som Louis er overbevisende. Han siger ikke meget, men prøver at redde stumperne af sin dysfunktionelle familie. Vi kender ham bl.a. fra filmen om Yves Saint Laurent, Saint Laurent(2014).
På lydsiden skiftes der mellem det store forkromede symfoniorkester, rock og elektronisk syret musik. Dette skift mellem det traditionelle og det nye virker rigtigt godt.
Det er bare Verdens Undergang er en smal og dramatisk film. Ikke mindst på lydsiden fornemmer man, at det er en ung og spændende instruktør, der står bag, men filmen er, efter min mening, ikke en af Xavier Dolans bedste. Den nævnte Mommy om en enlig mors kamp for sin ADHD ramte voldelige søn var langt mere engagerende og original. Ikke desto mindre vandt Det er bare Verdens Undergang Cannes Festivalens Grand Prix i 2016. Den får 4 stjerner herfra.
Instruktør: Xavier Dolan
Premiere: 23. marts 2017