∗ ∗ ∗
En storfilm om magtbrynde og tilgivelse
Anmeldelse af Tom Harpøth.
Den russiske instruktør Timur Bekmambetov har begået en storfilm, som i sine filmiske eskapader minder en om, at nogle film skal ses ikke bare i biografen, men i bestemte, storformat-biografer. ”Ben-Hur” er en visuel kraftpræstation med forrygende kampscener i al slags vejr og i alle miljøer og med den legendariske væddeløbskørsel i stridsvogne som et flot klimaks. Alle kneb gælder for at vinde, og alle kneb bliver brugt.
foto: ©Philippe Antonello
Men så er der heller ikke så meget mere godt at sige om denne nyindspilning af klassikeren fra 1959 (med Charlton Heston i titelrollen). Historien handler om den jødiske prins Ben-Hur der vokser op som halvbror til den romerske soldat Messala. I starten af filmen ser vi dem lave hestevæddeløb som unge brødre, intenst men kærligt – en forløber for filmens afsluttende scener. Senere bliver Messala general i den romerske hær, og på et tidspunkt anklager han Ben-Hur for forræderi mod den romerske stat og besættelsesmagt. Den uskyldige Ben-Hur tilstår forræderiet for at redde sin familie fra noget der er værre end døden, – tror han. Ben-Hur dømmes til et liv som slave på de romerske galejer, og publikum får endnu en lejlighed til at opleve den moderne filmtekniks mulighed for at lave grusomme og fantastiske billeder, når den romerske flåde smadres af den græske ditto. Ben-Hur overlever mirakuløst og har nu kun én mission i livet: at få hævn over Messala.
foto: ©Philippe Antonello
Men der viser sig også en anden vej til udsoning: i filmen spiller en vis jødisk tømrer en stor rolle, og det kristne budskab om tilgivelse fremstår som en bedre vej til soning mellem halvbrødrene. Men først skal vi lige have den dér overvældende stridsvognskørsel med alle dens ufine tricks.
Skuespillerne er gode om end lidt unuancerede. Pilou Asbæk fortsætter sin militære karriere fra ”1864” ved at spille Pontius Pilatus i spidsen for den romerske hær i Judæa. Han er streng i sine domme over andre mennesker og regner én romer for tyve jøder. Det er ren magt og undertrykkelse. Staten frem for alt. Derfor er han også en noget ensidig karakter i filmen.
foto: ©Philippe Antonello
Judah Ben-Hur (Jack Huston) og Messala (Toby Kebbell) har ligeledes nogle få, faste skabeloner at holde sig til, som de udfylder på udmærket, men ensformig vis. Og jo, der er også kvinder med, og de er som gode kvinder bør være i sådan en mandsverden: dejlige, trofaste og ukomplicerede.
Lidt overraskende møder man også Morgan Freeman, som umiddelbart er filmens fortæller, og også den der holder moralske prædikener, samtidig med at han er en spillefugl, der satser meget højt i det sidste altafgørende væddeløb i arenaen. Han gør sig altid godt.
foto: ©Philippe Antonello
De enkelte personer udvikler sig enten ikke, eller også er de i en eller to faste skabeloner. Så den psykologiske udvikling og begrundelserne derfor står lidt hen i det uvisse. Det virker ikke, som om det har instruktørens store interesse.
Om filmen bidrager til fortolkningen af historien om Ben-Hur, vil denne anmelder overlade til de af læserne, som gerne vil dømme selv. Hold på hat og briller. Der er action på væddeløbsbanen.
Titel: Ben -Hur (2016)
Instruktion: Timur Bekmambetov
Varighed: 123 min.
Censur: Tilladt fra 15 år