Kommentar af Ulla Strømberg.
Kulturminister Bertel Haarder kan tilsyneladende multitaske. Næppe er han kommet hjem fra OL i Rio, før han samler overskrifter mandag morgen på Politikens og Berlingske Tidendes kultursider: Forhøj billetpriserne til kulturen! Underforstået: det skal være dyrere at gå på museer og i teatre.
Jeg er bange for, at kulturministeren har lyttet lidt for meget til sine embedsmænd, som i det daglige sidder og kæmper med fastlåste budgetter til et stadigt stigende antal kulturelle aktiviteter inden for alt – teater, billedkunst, musik, festivaler, gadeaktiviteter m.m.
Havde Bertel Haarder, eller en embedsmand, bare én dag været ansat på et museum eller et teater, ville han/hun vide, at entréprisen er altafgørende for hvem, der opsøger de kulturelle tilbud. Men hvis man i for lang tid har lullet sig ind i glæden over at være ansvarlig for en kulturinstitution eller måske for hele landets kultur, kan man hurtigt glemme de helt almindelige kulturkonsumenter, som heldigvis er andre og flere end de velbjergede pensionister eller højtgagerede personer fra den kreative klasse – for ikke at tale om Tordenskjolds kultursoldater i skikkelse af optrædende på diverse folkemøder på Bornholm, Mors og om et par dage hos ministeren på Rødding Højskole. For hvornår har de sidst gået på museum uden en invitation til åbning af en udstilling eller i teatret, uden at det var på fribillet til en kendispremiere?
Den seneste udmelding om forhøjede priser ligger i sørgelig forlængelse af landets to store statslige museers overgang til fuld entré på alle udstillinger – inc. de permanente. Det er et trist tilbagetog, som en kulturminister med rødder i højskolebevægelsen aldrig burde have accepteret. Derfor er den nye udmelding ikke overraskende, men blot foruroligende og frastødende.
PS: Ministeren fremhæver den nyligt afholdte Heartland-festival på Fyn, som efter sigende blev en succes og havde en entrépris på knapt 1000 kr. Jeg kan dog oplyse, at de fleste aktiviteter i dagtimerne ifølge programmet tilsyneladende var madbuffeter, tilberedt af landets bedste kokke. Måske er også dét kultur, men kan på ingen måde sammenlignes med århundreders udviklingsarbejde inden for de kunstneriske udtryksformer.
Måske lyder det lidt højttravende, men det er tilsyneladende nødvendigt at fastslå endnu engang her i 2016: Kunsten og kulturen skal være for alle, og entréafgiften må ALDRIG stå i vejen for, at en borger, ung som gammel, får del i de kulturelle og kunstneriske oplevelser.
