∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Don G – Copenhagen Opera Festival
Endnu i aften kl.19, mandag d. 1.8. i Republique – Østerbro.
Charmerende miniopera om den uovertrufne kvindebedårer Don Juan fra Malmø Operaen.
Ved operafestivalens åbning vises søndag og mandag en lille svensk version af Mozarts uovertrufne Don Giovanni. Meget klogt har instruktøren Mira Bartov kaldt opsætningen for Don G – for så er alt tilladt.
Men på sin vis forholder hun sig forholdsvis høfligt til udgangspunktet. Et par steder er alt dog anderledes. Vi hører fire hårdtarbejdende musikere i stedet for et helt orkester – og så er Don Juan og tjeneren Leporello blevet en og samme person. Her ligger kernen i hele fortolkningen – men også svagheden.
Instruktøren vil undersøge det patologiske i denne mandsperson og ser samme negative træk hos hans håndlanger Leporello, der som bekendt blot gør, hvad han skal for at holde styr på herrens damebekendtskaber. Men til sidst, da Gud kommer på banen, eller er det andre højere magter(?) er Leporello kontant: min løn, min løn! Så snævert har hans fokus været.
Pressefoto.
I Don G er historien henlagt til et moderne kontorlandskab og et hospital. Ikke spor dumt.
Mozarts opera er rent musikalsk ganske vidunderlig. Det mente Søren Kierkegaard også, da hans skrev om ouverturen. Men der kræves noget af sangerne, som de yngre operafolk honorerer langt hen ad vejen, inklusive danske Sibylle Glosted. Mens Don G er lidt ung i stemmen og af statur – selv om han illuderer fint som en charmør med pomade i håret og en evig trang til at nedlægge damer – alder og udseende underordnet.
Iscenesættelsen er teknisk meget fin med mange nuancer og fiffige ideer, der til sidst forsvinder. Det anderledes gemmes væk til fordel for en klassisk opstilling i halvcirkel, front mod publikum. Det er jo om ikke banalt, så forudsigeligt. Derfor lyder et godt råd til næste gang: spræng alle rammer og lad sangere agere hele vejen igennem. Det er så dejligt befriende og understreger operagenrens muligheder.
- Denne lille turnéversion er et skoleeksempel på, hvordan lyset, scenografien ved Fredrik Glahns og kostumerne af Kajsa Larsson kan være gennemtænkte i mange detaljer og tilsammen understøtte den overordnede idé.
Så flot.
Kan ses og høres i aften i kl 19. på Republique på Østerbro.
Solister
Don Giovanni : Sebastian Durán
Kommandøren : Anton Eriksson
Masetto : Anton Eriksson
Donna Anna : Noora Karhuluoma
Don Ottavio : Carl-Frederik Tohver
Elvira : Sabina Bisholt
Zerlina : Sibylle Glosted
Musiker og kapelmester
Tangenter : Bo Wannefors
Musikere
Klarinettist : Blagoj Lamnjov
Violinist : Inga Zeppezauer
Cellist : Viktor Nordliden
Instruktør og bearbejdelse
Scenograf
Kostumier
Instruktør
(Genopsætning) : Katarina Sörensen Palm
Produktion
Genopsætning i samarbejde med : Malmö Opera
Komponist
Librettist