Askepot – ny ballet i Tivoli.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Askepot som ny miniballet på Pantomimeteatret.

pressefoto. Annett Ahrends.

Fest, farver og fine spring i den nye ”Askepot”. Med Dronning Margrethe som scenograf, danske Oh lands nykomponerede musik og russeren   Yuri Possokhov bag trinene var der lagt op til en succes og heldigvis indfris alle forventninger på bedste vis.

Allerede i 2006 koreograferede Yuri Possokhov, der bl.a. har en fortid på Det Kongelige Teater, en helaftens ”Askepot” til Bolshoi. Og det kan man mærke. Historien fortælles i løbet af 29 minutter præcist. Der er styr på de forskellige hokus pokus scener– og trinene er logiske og uden for mange almindeligheder.

Det hele forløses tjept over scenen i Dronningens velfungerende scenografi. Det format passer perfekt til Dronningens både historiske respekt og trang til at slå til søren.

Det sker både med åbningsscenens trumpetpiger i de smukkeste farverige skørter – og i balscenen, hvor de onde søstre ligner frastødende Barbiedukker i skingre farver.

Askepot derimod er smuk og i prinsessekjole med klassisk blomstermotiv. Således også i Oh Lands musik, der føjer sig fint til både Tivoli, historien og de andre kunstnere. Moderne rocklyde som hoveregel, men da prinsen forelsker sig i Askepot er det et klassisk ledemotiv, som følger parret hele vejen til slutningen, hvor Oh Lands egen stemme kan lyde.

Fint, afmålt og veltilrettelagt.

 

De 2-3 tusinde publikummer ved premieren lørdag aften var fornøjede, kun få gik, selv om det er ubekvemt at stå ret op og ned i en halv time, men nej – den vellykkede ”Askepot” kunne fange og fastholde publikums opmærksomhed.

Og danserne – ja – på afstand så det flot ud. Der er flere hold. Ved premieren var det de modne dansere, og det fungerede.

Koreografi: Yuri Possokhov

Scenografi. Dronning Margrethe

Musik: Oh Land.

 

Pantomimeteatret. Tivoli – udvalgte aftener.