Menu Luk

The Sound of Music igen på Det Ny Teater.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

The Sound of Music igen på Det Ny Teater.

Fin, velsunget næsten klassisk opsætning med en uhyggelig aktualitet i dag.

I den nye opsætning af den gamle Rodgers og Hammerstein-musical fra 1959 er det søde, sentimentale bevaret, så man er lige ved at fælde en tåre. For i Martin Lyngbos lidt klassiske iscenesættelse er de moderløse børn (ved premieren – der er tre hold) total charmerende og musikalske i al deres forskelligheder.  I det hele taget er det musikalske fint, og Louise Fribo som abbedissen har aldrig sunget og spillet bedre. Ved premieren blev det hendes aften.

The Sound of Music, Det Ny Teater. 2025. Foto: Camilla Winther.

Barnepigen Maria, ageret rent og uskyldigt af Isabel Schwartzbach, skaber samme stemning, som kendes fra filmversionen med Julie Andrews. Sødme, smuk stemme og uskyldighed i stedet for sensualitet. Flot ramt.

The Sound of Music, Det Ny Teater. 2025. Tegning af Claus Seidel.

Med Peter Plaugborg som en høj, flot kaptajn Trapp er det skuespillermæssige  i top, mens det musikske bliver mindre væsentligt. Først er han kold og stringent, siden kommer sentimentaliteten frem.

The Sound of Music, Det Ny Teater. 2025. Foto: Camilla Winther.

Det lykkes iscenesættelsen i scenografi af den altid elegante britiske scenograf Paul Farnsworth  at skabe tilstrækkelig uhygge i den sidste halve time, hvor nazismen melder sin ankomst. På en ny måde bliver “The Sound of Music” dermed uhyggeligt aktuel: om en stormagt som vil besætte et lille land med identitet og historie. Så fra nuttede, moderløse børn i begyndelsen til en ubærlig  krig, hvor hele familien flygter, bliver denne “The Sound of Music” også til oplysende teater.

The Sound of Music, Det Ny Teater. 2025. Foto: Camilla Winther.

Udover hovedpersonerne er der flere, som lyser op. Kim Hammelswang som den emsige “hjælper”, der er gode venner med alle, inc. nazisterne, og Ann Hjort i en charmerende attitude som viljefast husholderske.

The sound of Music, Det Ny Teater. 2025. Med bl.a. Peter Plaugborg og Isabel Schwartzbach. Tegning af Claus Seidel.

Det er Maria von Trapps historie, der har dannet grundlag for både film, musical og andre transformationer. Men virkelighedens Maria var vist hverken så smuk eller så uselvisk et menneske, hverken over for børn eller andre.

The sound of Music, Det Ny Teater. 2025. Med bl.a. Peter Plaugborg
Tegning af Claus Seidel.

Rodgers og Hammerstein kunne noget sammen, selv om anmelderne oprindelig var skeptiske ved Broadway-premieren i 1959. Eftertiden har sagt noget andet . og stadig er det med rette besætning noget, som publikum ynder og teaterdirektører  glæder sig over at vise.

Det Kreative Team

Iscenesættelse / Martin Lyngbo

Scenografi og kostumer / Paul Farnsworth

Medvirkende

samt m.fl. inc. børn.

Orkester / Dirigent

Per Engstrøm

aftale med Concord Theatricals Ltd.
På vegne af The Rodgers & Hammerstein Organization.

Køb billet til THE SOUND OF MUSIC

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *