∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Først roman siden teater og Film.
Teatret Møllen har fået dramatiker Brian Wind-Hansen til at omskabe den succesfulde roman til et lille klassisk stykke gruppeteater.
Med minimale effekter på få kvadratmeter genskabes hele Oves univers. Det er ikke stort, så på den måde er det ok. Ole Sørensen er som født til rolle som Ove. Sur, mut, knarvorn og med et ekstremt underspil formår han at vise denne mand, der træt af det hele vrisser sig igennem dagens timer. De andre spillere supplerer fint og fylder Oves univers, da han til sidst bliver omvendt og må erkende, at der er en verden uden for hans vrede.
Pressefoto.
Det er en brugbar forestilling, der dog viser tilbage til dansk gruppeteaters gyldne dage. Men nu er det jo slut, der er ikke rundbordsdemokrati mere ude på teatrene, men for Møllens vedkommende kan man godt savne Gitte Kaths formidable og æstetiske scenografi, der altid var i stand til at pakke et budskab ind, så det fik sit helt eget liv.
”En mand der hedder Ove” fungerer på sine egne præmisser, men der må godt gentænkes en smule omkring ikke mindst instruktion og teknikker, så det ikke blot bliver et glansnummer i at kunne fortælle en vilkårlig historie fra verdenslitteraturen ved hjælp af nogle rekvisitter og musikinstrumenter – sådan som dansk gruppeteater har gjort i årtier.
Forfatter: FREDERIK BACKMAN.
Instruktør: RASMUS ASK.
Dramatiker: BRIAN WIND-HANSEN.
Scenograf: DANIEL BEVENSEE.
Medvirkende: OLE SØRENSEN, KLAUS ANDERSEN, CONNIE TRONBJERG, GRY GULDAGER, LARS RØDBROE.