Kommentar af Ulla Strømberg.
Kvinder og billedkunst.
Nu bevæger jeg mig ind på et minefyldt område, for det følgende handler om kvinder, billedkunst og folkeopinion, men jeg vil gå varsomt uden at genere nogen. ,
To begivenheder har på det seneste sat yderligere lys på spørgsmålet: har kvinder uretmæssigt i århundreder inden for billedkunsten haft en lav status? Det entydige svar er ja. Samtidigt er kvindelige billedkunstnere i de seneste årtier blevet meget synlige i det offentlige rum, i bogstavelig forstand. For i kunstverdenen, og ikke mindst på kunstmuseerne og udstillingsstederne, er der i dag en overvægt af kvindelige ansatte, og nok mere end 50 procent af alle udstillinger cirkulerer omkring kvindebegrebet.
Danner-monumentet og mammutmaleriet i Folketinget
Senest er afsløret billedhuggeren Kirsten Justesens høje, rødlige skulptur af grevinde Danner, placeret i det offentlige rum, tæt på Dannerstiftelsen eller Dannerhuset, som i de seneste næsten 45 år igen har været symbol på, at kvinder har brug for hjælp, når mandssamfundets normer tager over og knækker dem.
Det andet værk er et stort mammutmaleri af Mie Mørkeberg, som de færreste af os nok får lov at opleve live. For billedet hænger på Christiansborg Slot, hvor der kun kommer politikere, journalister og skolebørn. Vi andre må nøjes med fotos i aviser og på nettet. Måske kommer vi derfor aldrig til at opleve maleriets dybereliggende værdier!
Kirsten Justesen er en interessant, feministisk kunstner, der igennem et par menneskealdre har stået for et avantgardistisk syn på kunsten og tidligt indsat sin egen krop og person som en del af det kunstneriske arbejde. Derfor er hendes store, stilfærdige skulptur af en kvindefigur et interessant kunstnerisk valg, fordi det synes at ligge langt væk fra, hvad hun ellers primært har skabt. Men figuren virker til at fungere.
Skulpturen ligger i forlængelse af værker af andre moderne billedkunstnere, der af og til kaster sig over semi-naturalistiske, plastiske skulpturer, ikke mindst hvis det er bestillingsopgaver – f.eks. Bjørn Nørgaard, Hein Heinsen o.a.
Da grevinde Danner-skulpturen forleden blev afsløret, kunne flere medier meddele, at grevinde Danner altid havde været miskendt, overset etc. Men det er jo langt fra rigtigt.
Selvfølgelig var der adskillige problemer med accepten af Louise Rasmussen tilbage i midten af 1800 tallet, bl.a. fordi hun var af jævn herkomst og ovenikøbet var i stand til at ernære sig selv. Tidligt gik hun på Balletskolen, og senere havde hun en galanteributik i Vimmelskaftet.
De fleste i samtiden måtte dog også sande, at uden grevinde Danner var kongen, Frederik 7., nok forsumpet. På det gamle Hofteatret på Christiansborg fik hun dog et frirum og ligeledes på flere af de slotte, som parret beboede.
At hun oprindelig fik en hård medfart af den københavnske overklasse og dermed også et usympatisk eftermæle, skyldtes bl.a. de konventioner, som kongehus og borgerskab levede under dengang. Samtidigt har også en række skribenter i erindringer og lign. hjulpet med. Ikke mindst skuespilleren Johanne Luise Heiberg, 1800-tallets største skuespillerinde, har givet ammunition til eftertidens syn og ligeledes altmuligskribenten Erik Bøgh, som i samtiden digtede smædeviser om grevinde Danner.
I 1979 var der kvindeaktiviteter overalt i Danmark. Pludselig kom der fokus på det nedslidte hus Dannerstiftelsen, hvor fire ældre kvinder boede. Fra november 1979 til foråret 1980 gik adskillige kvindegrupper sammen på tværs af politisk observans for at skabe opmærksomhed om og for at samle penge ind, så bygningen ikke skulle omdannes til kontorhus. Huset blev besat af feminister, mens, i mere klassiske rammer, med Helle Virkner, Herdis Møllehave, Malin Lindgren m.fl. i front ved et stort arrangement i Tivolis Koncertsal også vistes solidaritet. Overalt blev der samlet penge ind, også ved mere alternative koncerter i bl.a. det besatte hus.
Der blev skrevet artikler, sendt en radiomontage, indspillet sange etc. Faktisk var alle, mænd som kvinder, for bevarelse af huset og dets oprindelige formål – også fra venstre til højre i det politiske spektrum. Ingen turde i 1980 være imod. Dannerstiftelsen blev reddet og fik en ny æra som Dannerhuset og heldigvis for det. Men for at understrege det igen: glemt eller overset har grevinde Danner aldrig været, men hædret, det er hun blevet, ikke mindst i i de seneste 45 år.
Med hensyn til det store kvindeportræt i Folketinget, malet af Mie Mørkeberg, er der en række spørgsmål, der rejser sig. Er det rimeligt at bestille et sådant værk og udvælge nogle kvinder på bekostning af andre? Kun 30 kvinder er portrætteret. Med min ringe viden om politik, men et langt liv som samfundsborger og kulturjournalist, er det et skævt udvalg. Hvem har valgt, at det skulle være et maleri? Og kun 30 kvinder?
Kunstnerisk kvalitet er et sprængfarligt emne, men det lurer, når man ser på gengivelser af maleriet. At det er en kvindelig kunstner, der skulle udføre maleriet er indiskutabelt, men valget kunne jo i disse moderne tider være faldet på en kvindelig kunstfotograf, f.eks.
I øvrigt kan billedet opleves af alm. dødelige, mænd som kvinder, de næste søndage fra 8. december 2024 og 15. december 2024 og igen fra 12. januar – til 9. februar 2025.
Se mere: https://www.ft.dk/da/aktuelt/tema/kvindeportraet_2022/aabne-soendage
Inden for de seneste år er to andre meget realistiske skulpturer, i det offentlige rum i København, blevet afsløret. De har i modsætning til både skulpturen af grevinde Danner og maleriet i Folketinget affødt diskussion om det kunstneriske.
Det ene værk er skulpturen af Karen Blixen, der er placeret i en stol på St. Annæ Plads, skabt på privat initiativ af billedkunstneren Rikke Raben og en gruppe borgere. Det andet er Hans Pauli Olsens 6 meter høje Chr. IV-figur på et omvendt Rundetårn foran det nu indpakkede Børsen (opstillet i 2019). Ved begge afsløringer kunne kunstskribenter gå til angreb, fordi kunstnerne måske ikke havde så tætte relationer til parnasset. Det er da lidt bemærkelsesværdigt.
Kvinder, kvindekunst m.m. er for tiden svære begreber at diskutere, men der vil nok komme en dag, hvor man igen kan se lidt mere overordnet på spørgsmålene.