Kulturpolitik og Det Kongelige Teaters nye 4-årsaftale: 2025-28.
Kommentar af Ulla Strømberg.
Det virkede helt som vanligt: en korrekt skrevet pressemeddelelse om noget som Folketingets kulturudvalg i samlet flok var enige om. Men neden under lå der faktisk en sensation: Det Kongelige Teater kan nu med statstilskud og det hele spille revy!
NB – det følgende jeg skriver er fortsat korrekt – bortset fra – at begrebet Revy allerede stod i aftaleteksten for fire år siden. det er jeg blevet gjort opmærksom på efterfølgende – men dengang var der ingen der bemærkede noget, for alle diskuterede musicals i en post-corona tid etc.
Men problemerne er der stadig!
Det er intet mindre end utroligt, at Det kongelige Teater kan spille revy ( med statsstøtte), for revy er ikke omfattet af den teaterlov, som ellers styrer dansk teater. De danske revyer lever alene af billetindtægter, banklån og måske lokal sponsering.
………..
I morges, kl. 6.20 tikkede en pressemeddelelse ind: Folketingets kulturudvalg havde vist arbejdet hele søndag nat og var ved morgengry blevet enige om en ny 4 årig aftale om Det Kongelige Teater. Imponerende arbejdsindsats! Nej, det er ment som en vittighed. En spindoktor har nok været på færde og regnet med at denne mandag morgen ville være uden vilde nyheder.
For fire år siden var det opsigtsvækkende, at Nationalscenen blev pålagt at skaffe endnu flere publikummer, men til gengæld lokke dem i teatret via musicals, som ellers ikke havde hørt til teatrets kerneforpligtelser. Det skabte en meget ufornuftig konkurrence i en lille teaterbranche, for at sige det diplomatisk.
Det Kongelige Teater med Kasper Holten i spidsen som teaterchef har mere end overholdt de politiske påbud. Nu skal det hele blot fortsætte, skriver politikerne, dog med ekstra midler. 616 millioner kroner årligt, dvs. lidt over 800 kr i statstilskud pr billet i gennemsnit (der skal sælges ca. 700.000 billetter) – om det så er til ballet, opera eller skuespil. Teatret selv plejer dog at udarbejde mere specificerede udregninger pr. kunstart, hvor skuespillet er det billigste område.
Hvorvidt politikerne, der alle i pressemeddelelsen gladeligt udtrykker deres begejstring for Det Kongelige Teaters indsats, ved, hvad det hele drejer sig om, kan man blive i tvivl om.
Det Kongelige Teater fik tilbage i begyndelsen af 1990erne en bestyrelse i stedet for et tilsynsråd. Den daværende kulturminister, Grethe Rostbøll var træt af at skulle tage stilling til bitte små vredesudbrud fra ikke mindst personalet. Siden da har skiftende formænd sat deres præg, fra Niels Jørgen Kaiser over Mads Øvlisen til de senere, bl.a. Lisbeth Knudsen, Stine Bosse og allersenest rigtige politikere: først Bertel Haarder ( venstre) og nu Lars Barfoed ( nu moderat som kulturministeren, tidligere konservativ). Det har igennem årene i øvrigt affødt de mærkeligste fyringer i toppen, for ansættelser af kunstneriske chefer ligger hos formanden. Men lad det nu ligge i dag.
Det må være svært for teatret at gebærde sig efter politikerne, men såmænd også svært for de skiftende formænd, hvor de færreste forud har haft indblik i en national kulturinstitutions trivsel for slet ikke at tale om teater.
Personligt synes jeg, at Det Kongelige Teater har været gidsel i en populariseringsproces af både kunst og kulturbegrebet, meget lig det, der er sket med Danmark Radio. Men hvad skal teatret gøre? Ledelsen kan ikke andet end makke ret og bl.a. lede efter musicals, som ingen andre vil spille eller har spillet inden for de seneste år. Meget snart har “Billy Elliot” premiere med kunstnere hentet uden for teatret i den danske underholdningsindustri. Det er i øvrigt også tilfældet med en kommende Holberg-opsætning: “Jeppe på Bjerget”.
Men det, der støder allermest, er den særstilling, som Det Kongelige Teater får på andre områder end opera, ballet og skuespil. De private musical-producenter får ikke en klink fra Staten, men det gør Aarhus-, Odense-, Aalborg Teater og Østre Gasværk. Unfair – ja!
En ekstra detalje, som understreger Det Kongelige Teaters særstilling er:
Det Kongelige Teaters kerneopgaver er ballet, opera og skuespil. Teateret skal
også udvikle en nutidig scenekunst, hvilket indebærer, at der kan vises andre gen-
rer inden for scenekunsten og musikken.
Det Kongelige Teaters aktiviteter kan også omfatte andre former for musikdrama
tiske værker, herunder revy, musicals og andre krydsformer mellem genrerne.
Det er mere end interessant:
En hver teaterarbejder, som det hed i gamle dage, ved, at Teaterloven ikke rummer plads til revy! (NB har checket med ministeriet i dag, d.11.11.24: revy er ikke en del af teaterlovens områder). Men det Kongelige Teater kan frit arbejde med revy såfremt det er ”godt”?
Lige efter Skuespilhuset stod færdigt i nullerne var der faktisk en revy, som lyste langt væk af manglende engagement og ekspertise på revyområdet. Men den var smuttet igennem nåleøjet allerede dengang.
Så kære teaterfolk: Nu må der gøres oprør. Jeg kender så mange meget dygtige revyfolk, der år efter år sætter hus og børneopsparinger på højkant for at kunne skabe satirisk og musikalsk underholdning i sommermånederne – og naturligvis uden en øre fra Kulturministeriet.
Der er et eller andet galt. Det er ikke Det Kongelige Teater, der skal klandres, men den populisme, som politikerne lægger for dagen over for Det Kongelige Teater og som så eksekveres af embedsmændene i kulturministeriet. Uretfærdigt er det.
Vil Det Kongelige Teater ”købe” f.eks. “Cirkusrevyen” eller en af de andre fremragende revyer for at sikre et højt antal solgte billetter ( over 100.000 ) – til glæde for politikerne? Noget er helt sikkert: på Det Kongelige Teater er der løn i hele perioden!