Anbefalinger af Ulla Strømberg.
Turist i Deauville og Trouville i Normandiet.
Små gode turist-tip off-season til alle, der er blevet trætte af storbyernes menneskemasser.
Ikke uden grund strømmede rigmænd fra Paris ud mod vest for at blive afsvalede og få frisk luft. Jernbanen fra Paris (ca. 175 km) blev anlagt allerede før Duc Charles Auguste Louis Joseph de Morny, døde i 1865.
Det var Morny, der har fået æren af at ”opfinde Deauville”. Han var taget til Trouville med sin læge i 1850erne og så den nøgne strand syd for Trouville. Han var halvbroder til Napoleon d.3. en betydningsfuld mand i Paris, entreprenant med alle forbindelser i orden, og derfor var der ikke langt fra idé til virkelighed. Med hjælp fra Mornys rige venner fra Paris blev feriebyen Deauville anlagt. Det siges, at i løbet af tre år var 40 sommervillaer blevet bygget i området inklusive et casino. Morny døde desværre i 1865.
Stranden var fra første færd den store attraktion, men der var tidligt tilløb til både hestevæddeløb og casinodrift.
Kampen imellem byerne
De to byer Deauville og Trouville sur Mer ligger under 400 meter fra hinanden og er i dag knyttet sammen af en bro. Men det er som to verdener, og på turistbureauet i Deauville, vil man ikke kendes ved den lidt ældre nabo. Der er heller ikke et ord om Trouville på de lokale landkort over området. På den anden side af broen i Trouville er de mere large og deler gerne information om naboen.
Begge byer har i dag hver især ca. 4.000 indbyggere, før turisterne tælles med!
Trouville
Trouville kom først og er fortsat en fiskerby, der dateres tilbage til 1600-tallet. Allerede fra midten af 1800-tallet, omkring 1850, bliver den lille by også opdaget af borgerskabet fra hovedstaden og der blev bygget store pompøse huse ud mod den flade strand. Siden kom enfamiliehusene til, som regel i den lokale byggestil, men slet ikke så konsekvent som i Deauville. Med store hoteller og et casino var der nok at tage sig til, men konkurrencen var blevet hård imellem de små byer ud til vandet. F.eks. kom Marcel Proust kun få gange til Trouville. Siden flytter han residensen lidt mod sydvest til Cabourg, som dog under navnet Balbec bliver en imaginær by beskrevet i “På sporet af den tabte tid”.
I dag er Trouville lidt mere løssluppen og munter end nabobyen, lidt hippi-agtig, sagde nogen til mig. For den ekstreme mondænitet blev aldrig genvundet i det 20. århundrede. Trouville er folkelig, og en lørdag i oktober i Trouville fylder glade familier alle restauranter kl.13 for at spise ikke mindst østers og skaldyr.
Det lokale museum, som skulle rumme nogle værker af franske malere, der har levet i kortere eller længere tid i byen, var til gengæld lukket. Siesta eller tornerosesøvn? Der så hengemt ud, da jeg slukøret kiggede igennem ruderne. Ikke en sjæl.
Men det var lige over for det slumrende museum, at min opmærksomhed blev fanget af et stort pompøst stenhus fra 1860erne ( årstallet stod der) – oprindelig privatbolig, siden hotel og senest lejligheder og lige nu under kraftig renovering. Her kom Marcel Proust med sin moder.
Trouville er også en by for børnefamilier. Der er tennisbaner på stranden, et minifuttog foran casinoet, kort sagt: noget for alle aldre og glem ikke de mange cafeer.
Deauville
I Deauville satte Morny og hans pengestærke venner tidligt niveauet.
Deauville synes til sammenligning med naboen mere civiliseret, strømlinet, lavmælt og primært turistorienteret i den elegante kategori med fortsat mindst tre store 5 stjernede hoteller.
Det store ryk kom lige før Første Verdenskrig, hvor bl.a. familien Rothschild byggede Villa Strassburger, i lokal byggestil, lige ved den største væddeløbsbane.
Så voksede byen sig endnu engang mægtig, og alle huse til de nye sommergæster, som nu også var begyndt at bade og eksercere, blev holdt i en lokal normandisk stil, som fortsat fastholdes, også ved nybyggeri. Imponerende. Misundelsesværdig.
Efter Første Verdenskrig var der igen penge i byen med hesteopdræt, væddeløb, casino. Så fik Deauville sin boardwalk, på fransk planches. Året var 1923 og indtil Anden Verdenskrig blev livet levet om sommeren, Paris’ 21. arr. blev byen kaldt og Coco Chanel, der dengang blot hed Gabrielle åbnede i 1913 en lille butik i byen. Her kunne hun, før berømmelsen ramte hende, promenere i og promovere sin bløde stil med løsthængende jakker over bløde lange nederdele. Korsetter blev på et tidligt tidspunkt yt hos Chanel.
Sommervillaerne
Sommervillaerne og de store hoteller blev bygget lige ud til den brede strand og tillige på vejene bag ved.
Byggestilen er karakteristisk, måske lidt bjergagtig, men hurtigt vænner man sig til de mørke træbalkoner.
Hotel Normandy
Ikke mindst luksushotellet Normandy kunne såmænd ligeså godt være et skihotel – men hyggeligt at se på er det.
Forenden af hovedstrøget ligger det store hotel lige ved siden af casinoet, og i en halvcirkel omkring tilbyder luksusbutikkerne alt til dem, der har penge med hjemmefra, eller har været heldige natten før og vundet på det store casino. Eller måske har der været væddeløb indblandet?
Overraskende nok er der under sandet og jorden lige over for casinoet bygget et nyt stort kongrescenter. Helt skjult for øjet. Igen imponerende og yderst elegant og delikat. Der var en bagerudstilling, da jeg kom forbi. Mindre sjov.
Les Planches, Boardwalken
Tættere på vandet ligger boardwalken, der efter sigende skulle være to kilometer lang. Fik desværre ikke gået hele vejen, for det var oktober, ret blæsende og koldt. Men langs med denne ”sti” er der over 400 badekabiner som små rækkehuse med filmstjernenavne. På et tidspunkt søgte byen også at markere sig med en filmfestival. En interessant stil, halvt Art Nouveau, halv pompeiiansk – primært i lysegult, lysegrønt og mørkegrønt. Og med mosaikker. Lavt, elegant, unikt.
Heste
Omme bag hovedstrøget ikke langt fra casinoet ligger et par væddeløbsbaner og dertil stalde – endnu et kendemærke for Deauville. Også dette område er tilsyneladende underlagt strikse byggeregulativer. Intet generer øjnene.
I de andre artikler om Fotofestivalen har jeg beskrevet det nye kulturcenter, Les Franciscanes, i nærheden af byens pryd, den gamle villa fra 1907: Villa Strassberger, i dag ejet af byen. Bygget af Rothschild-familien og siden købt af en anden rigmand for heldigvis nu at være en del af byens repræsentationslokaler.
Også Rådhuset er i øvrigt spektakulært, og sådan kan man blive ved.
Byen er lidt kuriøs, måske vil nogen opfatte det som simili.Der er ingen museer i den forstand, men den store fotofestival er et imponerende initiativ, som skaber liv og dynamik i to efterårsmåneder og samler yngre kunstnere.
Anbefaler min. 2 overnatninger – men gerne tre – og tag både Trouville og Deauville i øjesyn. Men hele kysten er spækket med pittoreske byer – hvor kunstnere for årtier siden drog ud for at få luft og blive inspireret.
Vigtigt: Husk regntøj, det regner vist mindst hver anden dag.
Se tidligere artikler: Fotofestival i Deauville .I.
Fotofestival i Deauville. II. https://www.kulturkupeen.dk/fotofestival-i-deauville-2024-normandiet-ii/
Jeg var inviteret af Foto-festivalen.