Kinder K – æstetisk debatteater hos Holland House

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Holland House er kendt for at skabe cross over forestillinger, som bedst er at ligne med et mix af kunstinstallationer og teater. Denne gang  med forestillingen KINDER K er det mere end lykkedes for Jacob Schokking at bruge det bedste fra alle de forskellige udtryk, han mestrer. Det er ikke nogen nem opgave på en lille scene at ville sætte spørgsmålstegn ved fostervandsprøver – set i et større perspektiv. Men det er blevet til en dissektion på 5 kvarter gennemført af to skuespillere og et par teknikere (lys og lyd). Det overraskende er samtidigt, at resultatet både er interessant og en visuel nydelse.

 

Den norske forfatter, Kristofer Blindheim Grønskag, har skrevet Kinder K, som er en krydsklipning imellem Tyskland i 1939 og nutidens Danmark. Et forældrepar i Hitlers Tyskland får et vandskabt og retarderet barn. Hvem, vil tage livet af det? De appellerer til regimet, som forstår problemet. Hos det moderne par viser en fostervandsprøve, at noget er galt. Hun vil ikke have barnet, – han vil.

Nu lyder det meget konkret, og det er både rigtigt og forkert. For i Jacob Schokkings univers, hvor farver, lys og en interessant brutal, ofte maskinel lydside, forstærker indtrykkene, bliver historien mere kompleks og poetisk.

I et nøgent rum er en sandbunke udgangspunktet, som kan rives og blive til en symbolladet spilleplads – bålplads – barn og meget mere. Et par vægge skaber klaustrofobiske stemninger sammen med et interessant lys, der giver associationer til meget, uden hverken præcist at kunne placeres hos billedkunstnere som Mark Rothko eller James Turrell, men det er i familien med dem.

Josephine Park og Niels Erling spiller alle rollerne – snart nazifolk, snart rystede forældre – snart unge elskende. Ikke mindst Josephine Park har i de seneste par år gang på gang vist sin evne til på scenen at vise både skrøbelighed og styrke og mister heller ikke her én nuance i de komplicerede portrætteringer.

Det er en beundringsværdig forestilling på det kunstneriske plan. Men den grumme historie er svær at kapere. Til gengæld viser netop forestillingen Kinder K, hvad teater kan, når det er bedst og mest målrettet: koge samfundsvæsentlige spørgsmål ned til 5 kvarters kunstnerisk demonstration. Ikke dårligt.

Ps: der kan ikke sidde mange mennesker i det lille rum helt ude på spidsen af Refshaleøen – på Teaterøen. Det vil ikke hue Politiken i avisens aktuelle ransagning af dansk teaters dårlige publikumstal. Men det er jo ikke antallet, der tæller – præcis som også stykket Kinder K siger. Også i den aktuelle situation, hvor Kulturministeriet, via indskudte styrelser og institutioner, igen vil styre de store københavnske teatre – er det befriende, at høj kunstnerisk kvalitet stadig findes på de alternative steder. Det skal vi glædes over og værne om.

 

SPILLEPERIODE: 17. – 27. maj 2016

SPILLESTED: Teaterøen, William Wains Gade 11, 1432 København K.

Tekst: Kristofer Blindheim Grønskag (2011)

Medvirkende: Josephine Park, Niels Erling

Instruktør/scenograf: Jacob F. Schokking

Musik: Alice Carreri

Produceres i samarbejde med Teaterøen.

www.hollandhouse.dk