Anbefaling af Ulla Strømberg.
James Ensor og Museum Plantin-Moretus. II.
Den store belgiske ENSOR-fejring i 2024 har nu ramt Antwerpen, hvor meget store samlinger af Ensor-værker legitimerer udstillingerne. (Se også tidl. omtale: )
Det fine Museum Plantin-Moretus i Antwerpen rummer en samling på op mod 200 stk grafik fra James Ensors hånd. Museets udstilling giver megen ny viden om Ensors interesse og fordybelse i den grafiske teknik og herunder ikke mindst i æstnings-teknikken.
James Ensor, 1869-1949, anses i dag for en af Belgiens nyere, store billedkunstnere på linje med Magritte. Allerede fra begyndelsen af 1880erne blev hans stil grotesk og naivistisk.
Men stedet, Museum Platin-Moretus, er et besøg værd i sig selv. En lille perle midt i en moderne by.
Museum Plantin-Moretus oplyser, at museet er det eneste museum som er på Unescos verdensarvliste. Det er lidt af en bedrift og skyldes husets lange forhistorie. For familien Platin med faderen, Christophe Plantin i spidsen, var både flittig, initiativrig og forretningsorienteret og vedholdende.
Mange efterfølgende generationer levede op til den gamles krav og passede og udviklede forretningsimperiet igennem årene.
Christophe Plantin (1520-1589) var født i den franske by Tours og flyttede i en alder af 30 til Antwerpen, hvor han grundlagde et trykkeri, Officina Plantiniana. Ni generationer fulgte ham i firmaet, som allerede i 1576 flyttede til det nuværende hus og museum i Vrijdagmarkt.
Huset blev til museum, da byen Antwerpen i 1876 købte bygningskomplekset med indhold. I dag står det som et monument over en rig, arbejdsom familie med trykkerivirksomheden som en del af boligen. For trykkeripresser og alt, hvad en bogtrykker og trykker i øvrigt anvender, er bevaret. Dertil er der overalt de fineste familieportrætter samt ikke mindst en kunstsamling på mange tusinde grafiske tryk.
Christophe Platin er værd at dvæle ved. En geschæftig herre, der sørgede for, at hans børn kom godt i vej, dvs. giftede sig med fornuftige mænd, der kunne indtræde i familiefirmaet.
Han fik 6 døtre og en søn. Tidligt sørgede han for, at døtrene også blev i stand til at beherske flere sprog, så de kunne læse korrektur på familiefirmaets bogudgivelser. Den næstældste datter blev oplært i blondeproduktion, som fader Plantin også beskæftige sig med. Hun giftede sig i en alder af 20 år med Jan Moretus, der allerede som 14 årig var blevet ansat i firmaet. Ifølge overleveringerne forstod han sig på både flamsk, græsk, latin, spansk, italiensk, fransk og tysk. Perfekt for en bogtrykker, der bl.a. beskæftigede sig udgivelser af bibler.
Huset og museet bærer derfor det dobbelte navn Plantin Moretus efter to drevne forretningsmænd.
Huset er i sig selv charmerende med en indre gård og uden om ca. 30 rum og værelser. Samtidig har trykkeriet også været virksomt i andre byer og lande.
Når Ensor-året tillige kan opleves på dette smukke sted skyldes det Ensors interesse for grafik. Mange gange er det Ensors malerier, der fremhæves, fordi de er så indlysende nybrydende over for alle regler i tiden 1880-1900.
Det interessante er, at Ensor, efter at han tildels har mistet lysten til at male, begynder at eksperimentere med grafik hjemme hos sig selv. Det en denne side af kunstneren, der vises på udstillingen. I begyndelsen går det langsomt, og det er især ætsningsteknikken, der tiltaler ham. Her skal kunstneren blot anvende en tynd nål og ridse ned i det materiale, som er smurt på metalpladen.
Der er en sammenfaldende motivkreds imellem de så kendte malerier og ætsningerne. Men Ensor går videre og dyrker karikaturen i ekstrem grad, hvor magthaveriske mænd ses med rumpen bar, på rad og række. Også mærkelige, nærmest snapshots af det landlige liv i Oestende har lighed med vores lidt senere Storm P.
En alvor side af Ensors grafiske virke demonstrerer også hans viden om og respekt for de store forgængere, bl.a. Rembrandt. Flere malerier har vist relationen, men hos grafikeren er det meget tydeligt. Det er altid lærerigt, når museer tør stille kunstnere op over for hinanden.
En anden stor flamsk maler, Hieronimus Bosch har også givet inspiration og måske appetit, så Ensor turde gå ad den vilde kunstneriske vej, hvor han i årtier var forholdsvis alene.
Det sorthvide har ikke altid kunnet tilfredsstille Ensor, som ofte, måske med års mellemrum fra et motiv er trykt igen bliver taget frem og Ensor har derefter farvelagt trykket pr. håndkraft og dermed givet nye dybder til et lille billede.
Udstillingen viser også indirekte, hvordan det gamle trykkeimperium, som i Ensors tid var blevet til museum, har været fremsynet og indkøbt adskillige værker.
Alle besøg i Antwerpen bør også gå forbi Plantin- Moretus Museet.
Udstillingen vises til og med 19.1. 2025.
( Jeg var inviteret af Visit Flandern, som dog ikke har haft indflydelse på det skrevne.)