Kommentar af Ulla Strømberg.
Spin eller ej – Det Kongelige Teaters balletskole skal ændres.
Ingen kan være uenige med Det Kongelige Teater, når de nu har taget kritikken til sig vedr. balletuddannelsen. Fremover ændres de vilkår, som børn og unge mennesker skal uddannes under.
Men baggrunden for ændringerne er lidt skræmmende og viser hvilken magt, pressen kan have.
I efteråret 2023 skrev dagbladet Politiken en række artikler, der angreb Det Kongelige Teaters balletskole. Mange af tidens begreber blev brugt i de ubehagelige historier, som Politiken kunne offentliggøre. Eleverne blev udskammede i det daglige, og selve uddannelsens krav til krop og præstationer skabte årelange spiseforstyrrelser etc.
For Politiken blev balletskolesagen skrevet på baggrund af tidligere ”succesfulde” afsløringer i kulturverdenen, bl.a. DR Pigekorets vilkår og også angreb på magtfuldkommen ledelse på flere museer.
Men ”afsløringerne” om ringe behandling af balletbørnene krævede ikke i første omgang nogle ansvarliges “hoveder”. Til gengæld fulgte en advokatundersøgelse, der fremlagde kendsgerninger og opfattelser, som næppe kom bag på folk fra miljøet.
I Politiken kunne Det Kongelige Teater så i fredags afsløre, at der nu arbejdes ihærdigt på at ændre grundpræmisserne for de yngste elever på Balletskolen. I stedet for at vente til den færdige plan foreligger, valgte teatret, i stil med den siddende regering, at fremlægge nogle ideer, som ikke er fuldt gennemarbejdede – og at gøre det over for det kritiske medie, Politiken.
Udefra set kan det ligne spin. Det er også moderne inden for den politiske verden. 
Børneballetten. Dansefeber. Det Kongelige Teater. Repremiere. 2023. Claus Seidel.( Balletten Dansefeber har ikke været omtalt i forb. med “sagen”.
De tanker, som Det Kongelige Teater har gjort sig, er i fuld overensstemmelse med tidens krav. Ingen børn som voksne må føle, at de er ”forkerte”. Og derfor skal ingen pålægges en ”elite-uddannelse” før efter 4 klasse.
Dvs. at de fem første skoletrin (0.-4. klasse) afskaffes på Det Kongelige Teaters skole. Samtidigt skal såkaldte stopprøver på et tidspunkt fjernes, men der skal fortsat være årsprøver, hvor de halvstore børn (5.- 9. klasse) vel alligevel bliver stemplet efter evner og niveau.
Aspirantuddannelsen (som svarer til de tre gymnasieår) bliver også uden stopprøver. Dermed er det op til den enkelte elev selv at erkende, om danseniveauet er tilstrækkeligt højt til at fortsætte på elevskolen. Teatret vil tilsyneladende fremover ikke sende nogen hjem på grund af manglende talent eller fysiske evner.
At det er hårdt at være balletelev, kan de fleste forestille sig. Ligeså er det specielle forældre, der sender deres lille barn ind i en professionel, voksen verden. Men dette grundlæggende faktum diskuteres tilsyneladende ikke.
Det er godt, at Det Kongelige Teater nu tager nogle medmenneskelige skridt for at sikre, at Balletskolen fremover kan stå distancen og være en god udklækningsanstalt for fremtidens dansere.
Men mangler der ikke lidt statistik om, hvor mange af eleverne på Det Kongelige Teaters balletskole, der igennem blot de seneste 50 år er blevet på teatret som voksne dansere? Ligeså ville en undersøgelse være kærkommen, hvis den beskrev, hvornår danserne i balletkorpset egentlig begyndte deres danseuddannelse. Andre spørgsmål trænger sig på: hvad med den række af udenlandske dansere, som i dag er ansat på teatret? Hvornår påbegyndte de deres danseuddannelse?
Området er ikke belyst til bunds endnu, men de første ballettrin er taget henimod en balletskole, som i det mindste kan klare Politikens krav til en bred kulturinstitution og herunder en uddannelsesanstalt.
Interessant er det, at det skitserede udspil kommer samtidigt med at tre-partiregeringen fremlægger forslag om en tilbundsgående ændring af ungdomsuddannelserne i Danmark.