Anna Karenina på Republique.

Kommentar.

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Anna Karenina på Republique.

Titlen er fantastisk og næsten magisk. Tolstojs roman fra 1878. Men ak, det er en svensk tekst af Tone Schunnesson,  som Republique blot har oversat og befolket med en håndfuld unge skuespillere, som spillemæssigt slet ikke går i hak og heller ikke mestrer at spille og favne næsten 150 år. Kort sagt: titlen er lånte fjer.

Når samtidigt Tolstojs figurer her tillægges helt andre karakteregenskaber end i romanen, er det svært at forstå titlen. Enten må stykket være inden for Tolstojs tankekreds, i forkortet form, eller også må forestillingen hedde noget andet.

Rent dramaturgisk er der såmænd ikke noget i vejen med fortællingen om den unge moder, som bliver så forelsket, at hun forlader både mand og barn. Men det er svært at forstå attraktionen spillerne imellem. For skuespillerne er ikke i stand til at løfte den tekst, der er tilbage. Og Anna er helt anderledes  og en sexmaniac.

Instruktionen ved Amanda Linnea Ginman må have været svær, men hvis hun selv har valgt skuespillerne, er det noget andet, så burde hun måske have opgivet på halvvejen.

Scenografien ved Mikkel Rostrup er delikat med renaissancebuer, der giver sjove mindelser til Per Kirkebys skitser til balletten Svanesøen (Det Kongelige Teater og New York City Ballet) og til den italienske surrealist Giorgio de Chirico. Det er helt fint, og lyssætningen fungerer også. Men resten bliver næsten som en gammeldags skolekomedie, hvor flere århundreder i både billede og tekst burde hænge sammen, men ikke gør det.

Midtvej kommer der en cowboyscene. Det virker helt absurd! Havde glemt den, men blev mindet om scenen takket være pressebillederne.

I sidste sæson spillede Republique en variant af Dostojevskijs ”Idioten”. Sammenlignet med “Anna Karenina” var det en langt mere ambitiøs og gennemarbejdet produktion, men have også en række skavanker, bl.a. det sprog, som jo skal bære og løfte teaterkunsten ud til publikum.  Det er simpelthen for ringe for et medlem af Det Københavnske Teatersamarbejde. Det må Republique gerne overveje grundigt med henblik på fremtidige produktioner.

Selv skriver Republique om sin kunstneriske opgave:

Store Scene danner rammen om de store eksistentielle forestillinger, skabt af verdens førende nycirkuskunstnere og nogle af Danmarks mest markante instruktører og skuespillere, der skræller forældede lag af klassikerne og gør dem tilgængelige og fængslende for vores tid. Det er også på Store Scene vi tager afsæt, når vi drager ud i verden på teatrets ’fjerde scene’ med vores forestillinger, for både at give udlandet et indtryk af dansk scenekunst, men også for at vi kan hente ny inspiration med hjem.

NB Hvis forestillingen gerne vil have stjerner bliver det til to, men det er vigtigere, at teatret overvejer  en række problemstillinger. Derfor nøjes jeg med en kommentar.

NBB Da jeg var barn, fandtes der nogle hæfter, som hed Illustrerede Klassikere. Det var ikke “fint” at læse, men gav vel et lille resumé af de store, guldrandede  fortællinger, så man kunne “tale med”.  Sådan er det ikke her, for historien er fordrejet.

Instruktør /Amanda Linnea Ginman

Scenograf / Mikkel Rostrup

Kostumedesigner / Mikkel Rostrup

Lysdesigner / Malte Haugaard

Lyddesigner / Asger Kudahl

Oversættelse /  Niels Henning Krag Jensby ( må være fra SVENSK)

Skuespillere:

Stephanie Ngyuen, Christoffer Hvidbjerg Rønje, Mathias Rahbæk, Thomas Diepeveen, Eyrún Björk

Dramatiker  / Tone Schunnesson.

www.republique.dk