Anbefaling af Ulla Strømberg.
Besøg Brügge i Belgien, eller Flandern, som de lokale nok vil foretrække.
Brügge har det hele: uimodståelige kanaler, stor kunst, gamle huse, enorme monumenter, gode cafeer, raffinerede restauranter i fransk stil og små, charmerende hoteller. Men vejret er ingen herre over, derfor ser mine fotos nok lidt grå ud, september 2024.
Byen Brügge ligger en god togtur fra Bruxelles og har længe stået på min ønskeseddel. Endelig lykkedes det at komme til byen, men på et tidspunkt, hvor det meste af Europa var trukket i regntøj og paraply. Alligevel kan byen ikke skjule sin egenart og charme, så lad ikke vejrudsigten afgøre udflugten.
Som udgangspunkt troede jeg, at byen var et velbevaret middelalder/ renaissancested, men jeg blev klogere.
Brügge er i dag, som mange andre europæiske byer, en turistmagnet. Tre til fire millioner turister kommer forbi årligt! Det var nu ikke så slemt i september. Men det er indlysende, hvorfor publikum tiltrækkes af byen, for den er nem at komme til, har en flink atmosfære og er bristefærdig af historisk aura.
Med den velbevarede elipseform, som ses på gamle kort, er den indre del af byen fascinerende, selv om alt udenom er ændret som i ethvert andet europæisk sted. Alligevel føler man sig hurtigt sat nogle århundreder tilbage, for gaderne har den særlige stemning af ekko på grund af de tætte husmure. Der er ikke mange biler, der kører, men de er parkerede, så det moderne samfund trænger sig på.
Igennem byens op- og nedture har ”looket” og en middelalder/renaissance-stemningen været vedholdende og er nu byens primære tiltrækningskraft og salgsvare. Men hvor gamle er facaderne egentlig? Mange er fra anden halvdel af 1800-tallet!
Sejltur
Som turist og lige ankommet til byen bør man straks gå ombord i en af de små turistbåde, som lægger til flere steder i byen. Turene tager vist alle 30 minutter, og det er helt perfekt. Man kommer hurtigt rundt og oplever fra ”neden”, hvordan husene som i Venedig nærmest vokser op af vandet, og hvordan kanalen snor sig rundt og rundt. Hvis man er rigtig fornuftig og bor i byen i flere dage, kan besøget afsluttes med endnu en tur, og man vil kunne nikke genkendende til husene i den overskuelige perle af en by.
Historie
Byen havde sin glansperiode i 1400-tallet. Byen var tæt på havet og et vigtigt handelscentrum. Alt blomstrede, også kunsten, og på et tidspunkt rummede byen 21 kirker (!). Men konkurrencen fra bl.a. Antwerpen tog til, og lidt efter lidt gik byen fra at være hovedby for handel til at være en provinsby uden så megen kontakt med og betydning for omverdenen. Men de gode bygninger stod der, bl.a. det enorme klokketårn på den store plads.
Turister i dag kan stadig få lov at klatre op via mere end 300 trin, men jeg turde ikke. Tårnet Belfry er fra flere perioder og derfor et fint symbol på byens udvikling: den nederste del fra 1200-tallet, næste etape fra 1300-tallet og den øverste, oktogonale form fra 1400-tallet.
Efter flere århundredes slumrende liv gav 1800-tallet af flere årsager nye impulser til den lokale befolknings hverdag. Oven på sejren ved Waterloo i 1815 var der mange engelske krigsveteraner, der ønskede at vise familien slagmarken. Det betød, at mange tilrejsende englændere kom til området. En hel del slog sig ned, da leveomkostningerne var lavere end hjemme i England. Den slumrende by, Brügge, blev lidt efter lidt vakt til live, men det betød også, at englænderne begyndte at genopbygge byen i deres egen ret tunge semihistoriske stil. Det vil sige en tidlig, næsten anglisaksisk historicisme.
Derfor kan man nemt blive forvirret på en tur rundt i byen, for det er ikke den rene middelalder eller renaissance, der ses. Omvendt har 1800-talsbygningsfacaderne snart 200 års jubilæum.
En lille roman forandrer byen
Næste vitaminindsprøjtning kom paradoksalt nok fra en helt anden kant. Forfatteren Georges Rodenbach, fransktalende belgier, skrev en kort fiktionsroman i 1892: “Brugge, la morte” (Brügge den døde by). Bogen var exceptionel på flere måder. Den var ”moderne” i sin tidlige symbolistiske stil, for handling var nærmest ikke eksisterende. Samtidig var bogen spækket med fotografier fra byen – første gang en roman indeholdt fotografier, siger historien.
Året efter, i 1893, blev romanen oversat til engelsk, og rejsende begyndte at komme til byen for at forstå, hvad der havde inspireret forfatteren. Resten er velkendt, og byen kæmper i dag for at bevare en vis autenticitet og alligevel sikre turismen som tilsyneladende er hovederhvervet. For blonder og lign. sager kan ikke brødføde mange i dag.
På rundtur i byen
Rundt i byen er der meget, som er værd at studere: på kunstmuseet: Groeningemuseum, er det ikke mindst Jan van Eycks Madonna billede fra ca. 1434 interessant. Det lyser, som kun mesterværker er i stand til.
– og ligeledes Jeronimus Bosch’ værk fra ca. 1500: Dommedag. Bemærk at netop i år synes Bosch endnu mere aktuel, hvor den meget yngre belgiske maler Ensor fejres. Også han malede mange værker i den groteske stil, det vi i dag bl.a. kalder for surreelt, og som i denne moderne, ”absurde” verden synes helt nutidig.
Gåture og rundture
Det meste af turistlitteraturen er skrevet som gåture. Tæt på kunstmuseet ligger den store Vor Frue kirke. Det er fortsat gudstjeneste om søndagen, men ganske mærkeligt er en del af hovedskibet forbeholdt moderne kunst af middelkarakter. Der er gratis adgang, men bevæger man sig ned mod højalteret, kan man indløse billet og opleve byens måske fineste værk: Michelangelos lille, meget harmoniske Madonna med Barnet fra ca. 1506 – bestilt og indkøbt af en lokal rigmand og doneret til kirken.
Ved hovedalteret er der afdækket et gravkammer tilhørende den berømte Maria af Burgund, der døde 1482 ved en tragisk rideulykke. Hendes grav har fine kalkmalerier på væggene.
Tæt på ligger det legendariske hospital: Sint Jan, på flamsk, (St. John på engelsk) og her er der sandelig både sprogforbistring og mærkelig museumsstil. Bygningerne er imponerende. Det skulle være et af Europas ældste hospitaler og virksomt fra 1100 tallet. Men moderne museumskuratorhalløj har ødelagt enhver stemning. At besøge hospitalet, som fungerer som museum, var faktisk en stor skuffelse, havde håbet at kunne opleve en historisk stemningen, som jeg havde fornemmet fra de eksisterende malerier.
På malerierne ses bl.a., hvordan ældre og syge blev plejet og passet på stedet i alkover. Men desværre intet tilbage, bortset fra søjlerne.
I Brügge og mange andre steder, ikke mindst på museerne, ligger der en fare for at falde i den flinke kommunikationsfælde og ødelægge stemning og historisk aura ved bl.a. at indføre dukker og moderne, middelmådig kunst i historiske udstillingsrum. Det sker ikke kun i Brügge, men overalt.
Nyere bygninger og…
Rundt i byen er der flere nyere historistiske bygninger fra slutningen af 1800- tallet, bl.a. lige ved side af det store tårn, men der gemmer sig også et 1100 tals kapel ved siden af rådhuset.
Man kan gå ned i krypten og siden gå ovenpå og nogle hundrede år frem i historien. Og således er Brügge på linje med bl.a. en by som Firenze, hvor man også kan blive helt forvirret, når man vil holde rede på historiske indgreb på den gamle bygningsmasse.
Jeg var der kun en nat i byen. Det er for lidt, men boede fint på et lille boutique-hotel, nyrestaureret med ny og gammel atmosfære, Sablon. Om aftenen spiste jeg på en fransk, kontinental restaurant med et vidunderligt navn: Restaurant Goesepitte 43, som ligger i gaden Goezeputstraat 43. Kan anbefale.
Jeg var inviteret af Visit Bruges og Visit Flandern, som ikke har haft indflydelse på artiklen.