∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Orest – ny tysk opera på Det Kongelige Teater.
Operaen ”Orest” kan opleves som en upåklagelig smuk og klassisk iscenesættelse af historien om en moderne mands skyldfølelse.
Musikken er, taget under ét, fascinerende i al sin forskellighed. For der skal i løbet af enakteren rundt om både mord og tilløb til mord, mens anger og sorg er de primære følelser. Det lykkes over al måde med kapellet i orkestergraven og den nye dirigent, Marie Jacquot, på podiet, mens alskens moderne teknik er i brug. Hviskende stemmer over højtalere rundt i teatersalen, skiftende flotte projektioner bag det enorme vindue i baggrunden på scenen og til sidst, en splittelse af spillegulvet, måske symboliserende at Orestes bevæger sig væk fra den gamle gudeverden.
(NB. titlen er på tysk: Orest – mens vi på dansk kalder ham Orestes.)
Egentlig er scenen en moderne bolig, blæst op i maxiformat med sofa, skrivebord, gardin og flere liter teaterblod på gulv, vægge og hænder skabt af scenografen Steffen Aarfing.
Det er en moderne kammeropera over en græsk myte og ikke mindst påvirket af Strauss-operaen ” Elektra”, om bl.a. Orestes’ søster.
Den tyske komponist og librettist Manfred Trojahn har med udgangspunkt i den græske mytologi og Orestes-figuren ønsket at skildre moderne, menneskelige følelser. Derved bliver det også små, distinkte markeringer, der skal manifesteres i både musik, ord og bevægelser.
I dette tilfælde må alt blæses stort op på Gamle Scenes forholdsvis mange kvadratmeter. Sådan er opera. Det er teater i store rum for mange mennesker. Men effekten ville nok blive større, hvis ikke mindst den græske mytologi, som jo handler om frygtelige familiesammenstød, kom ned i dagligstueformat.
Med Kasper Holten som en gedigen operainstruktør og Steffen Aarfing ligeledes dreven operascenograf fungerer ”Orest” upåklageligt som scenisk værk, men formatet er så stort, at man ikke gribes følelsesmæssigt. Det lægger Trajahns moderne musik fra 2011 måske heller ikke op til – snarere det modsatte.
Operaen begynder i mørke med et skrig. Klytaimnestra myrdes, og så følger skyldfølelsen hos Orestes, selv om han blot parerede ordre fra guden. Han var tvunget til det for at sikre, at et matriarkat ikke overtog styringen.
Det giver skyldfølelse, og det er denne emotionelle tilstand, som får barytonen Christoph Pohl til at vride og vende sig på en moderne chesterfieldsofa midt på scenen.
Sofaen og blodpletten foran forbliver rent fysisk operaens omdrejningspunkt. Det er igennem den 76 minutter lange opera tilbagevendende for Orestes: Han kan ikke det, som guderne pålægger ham, og som figurerne udenom på forskellig vis tilskynder ham til: mord, vold og udryddelse – og tilsidst vælger han det fra.
Som moderne opera fejler ”Orest” ikke noget. Musikken er så varieret og smukt klingende i selv voldsomme passager, der straks afløses af harpeklang fra to instrumenter. Med det visuelt smukke scenebillede, hvor Klytaimnestras blod på væggen ligner et maleri fra den amerikanske kunstscene i 1960erne, er der nok at se på.
På en måde er hele opsætningen dobbelt-ritualiseret: som opera og som genfortælling af en myte.
Men tænk, hvis en moderne opera en dag rev sig helt løs fra konventionerne. Der er taget mange tilløb – men helt fri af det rituelle spil med altid statuariske sangere og spilleplads i alt for stort format som det gængse. Tænk hvis operaiscenesættelser lærte af det mere naturalistiske og virkelighedsnære teater.
Hvis man er tilhænger af klassisk mytologi og moderne musik, er denne opera, som kun spiller et par gange endnu, værd at opleve, for Trojahn (født i 1949) er et godt bekendtskab.
Operaen havde urpremiere i 2011 og har været opført på flere tyske scener og i Wien.
Komponist: Manfred Trojahn
Librettist: Manfred Trojahn
Dirigent: Marie Jacquot
Instruktør: Kasper Holten
Scenografi og kostumedesign: Steffen Aarfing
Videodesign: Steffen Aarfing
Lysdesigner: Ulrik Gad
Korsyngemester: Matthew Scott Rogers
Marie Jacquot / Dirigent
Christoph Pohl / Orest
Gert Henning-Jensen / Menelaos
Thomas Blondelle / Apollon/Dionysos
Caroline Wettergreen / Hermione
Ida Falk Winland / Helena
Elisabeth Jansson / Elektra