Menu Luk

Orest – ny tysk opera på Det Kongelige Teater.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Orest – ny tysk opera på Det Kongelige Teater.

Operaen  ”Orest” kan opleves som en upåklagelig smuk og klassisk  iscenesættelse af historien om en moderne mands skyldfølelse.

Musikken er, taget under ét, fascinerende i al sin forskellighed. For der skal i løbet af enakteren rundt om både mord og tilløb til mord, mens anger og sorg er de primære følelser. Det lykkes over al måde med kapellet i orkestergraven og den nye dirigent, Marie Jacquot,  på podiet, mens alskens moderne teknik er i brug. Hviskende stemmer over højtalere rundt i teatersalen, skiftende flotte projektioner bag det enorme vindue i baggrunden på scenen og til sidst, en splittelse af spillegulvet, måske symboliserende at Orestes bevæger sig væk fra den gamle gudeverden.

(NB. titlen er på tysk: Orest – mens vi på dansk kalder ham Orestes.)

 

Egentlig er scenen en moderne bolig, blæst op i maxiformat med sofa, skrivebord, gardin og flere liter teaterblod på gulv, vægge og hænder skabt af scenografen Steffen Aarfing.

Det er en moderne kammeropera over en græsk myte og ikke mindst påvirket af Strauss-operaen ” Elektra”, om bl.a. Orestes’ søster.

Den tyske komponist og librettist Manfred Trojahn har med udgangspunkt i den græske mytologi og Orestes-figuren ønsket at skildre moderne, menneskelige følelser. Derved bliver det også små, distinkte markeringer, der skal manifesteres i både musik, ord og bevægelser.

Orest. Det Kongelige Teater. 2024. Foto: Camilla Winther.

I dette tilfælde må alt blæses stort op på Gamle Scenes forholdsvis mange kvadratmeter. Sådan er opera. Det er teater i store rum for mange mennesker. Men effekten ville nok blive større, hvis ikke mindst den græske mytologi, som jo handler om frygtelige familiesammenstød, kom ned i dagligstueformat.

Med Kasper Holten som en gedigen operainstruktør og Steffen Aarfing ligeledes dreven operascenograf fungerer ”Orest” upåklageligt som scenisk værk, men formatet er så stort, at man ikke gribes følelsesmæssigt. Det lægger Trajahns moderne musik fra 2011 måske heller ikke op til – snarere det modsatte.

Operaen begynder i mørke med et skrig. Klytaimnestra myrdes, og så følger skyldfølelsen hos Orestes, selv om han blot parerede ordre fra guden.  Han var tvunget til det for at sikre, at et matriarkat ikke overtog styringen.

Orest. Det Kongelige Teater. 2024. Foto: Camilla Winther.

Det giver skyldfølelse, og det er denne emotionelle tilstand, som får barytonen Christoph Pohl til  at vride og vende sig på en moderne chesterfieldsofa midt på scenen.

Sofaen og blodpletten foran forbliver rent fysisk operaens omdrejningspunkt.  Det er igennem den 76 minutter lange opera tilbagevendende for Orestes: Han kan ikke det, som guderne pålægger ham, og som figurerne udenom på forskellig vis tilskynder ham til: mord, vold og udryddelse – og tilsidst vælger han det fra.

Orest. Det Kongelige Teater. 2024. Foto: Camilla Winther.

Som moderne opera fejler ”Orest” ikke noget. Musikken er så varieret og smukt klingende i selv voldsomme passager, der straks afløses af harpeklang fra to instrumenter.  Med det visuelt smukke scenebillede, hvor Klytaimnestras blod på væggen ligner et maleri fra den amerikanske kunstscene i 1960erne, er der nok at se på.

På en måde er hele opsætningen dobbelt-ritualiseret: som opera og som genfortælling af en myte.

Men tænk, hvis en moderne opera en dag rev sig helt løs fra konventionerne. Der er taget mange tilløb – men helt fri af det rituelle spil med altid statuariske sangere og spilleplads i alt for stort format som det gængse. Tænk hvis operaiscenesættelser lærte af det mere naturalistiske og virkelighedsnære  teater.

Hvis man er tilhænger af klassisk mytologi og moderne musik, er denne opera, som kun spiller et par gange endnu,  værd at opleve, for Trojahn (født i 1949) er et godt bekendtskab.

Operaen havde urpremiere i 2011 og har været opført på flere tyske scener og i Wien.

Komponist: Manfred Trojahn

Librettist: Manfred Trojahn

Dirigent: Marie Jacquot

Instruktør: Kasper Holten

Scenografi og kostumedesign: Steffen Aarfing

Videodesign: Steffen Aarfing

Lysdesigner: Ulrik Gad

Korsyngemester: Matthew Scott Rogers

Marie Jacquot / Dirigent

Christoph Pohl / Orest

Gert Henning-Jensen / Menelaos

Thomas Blondelle / Apollon/Dionysos

Caroline Wettergreen / Hermione

Ida Falk Winland / Helena

Elisabeth Jansson / Elektra

www.kglteater.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *