∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Wicked – trolddomsmusical i Fredericia.
Fredericia Musicalteater gør det igen med en velspillet, veltimet musical, denne gang med det meste i grønt: en grønmalet hovedperson, en grøn scene, grønne dansere som mærkelige flyvende væsener, en gade belagt med grønt for at skabe opmærksomhed om premieren, og sådan kan vi blive ved.
Som musical fungerer ”Wicked” fortræffeligt og visuelt flot i Fredericia Musicalteaters version. Der spilles i det jyske en lille måned og derefter flyttes til Tivoli.
”Wicked” udspiller sig i både ”virkeligheden” og i en fantasyverden befolket af hekse og dyr, der engang kunne tale, men siden er blevet buret inde. Fantasy-genren inden for litteratur, film og teater er populær hos både unge som voksne mennesker. Men selv har jeg aldrig følt mig hjemme der, forstår hverken genren eller mytologien bag, men accepter og værdsætter et godt håndværk.
Og det opleves i højeste grad hos teatret i Fredericia med den 76 årige Stephen Schwartz i dag noget bedagede musical med 20 år på bagen. Schwartz har været en flittig leverandør af musik og tekster, hvor gennembruddet var tilbage i 1971 med ”Godspell”. Siden fulgte bl.a. ”Pippin”.
Takket være moderne teknik skifter scenen uafbrudt stemning i Benjamin la Cours flotte og effektive scenografi. Det er tilsyneladende ikke noget problem at flytte os fra Trolddomsskolen til naturen og videre til selve troldmanden, som dog viser sig at være lidt fake.
I en blanding af jernornamenter a la jugendstil og Tiffany & Co. ( det amerikanske juvelfirma m.m.) er alt, hvad øjet fanger, delikat og charmerende.
På scenen klarer flere meget velsyngende unge talenter hurdlen. Både Nanna Rossen og Johanne Milland formår at ramme genren og formidle på dens egne præmisser, dvs. ud over rampen og ned og ud til publikum. Musicalen holdes hele tiden på rette spor. Det er imponerende, hvor godt de synger og formår at tegne stærke portrætter af to piger. Først er de unge på high school – siden voksne (?) i den hekseverden, som er omdrejningspunktet.
Benjamins la Cours scenografi skaber via lysteknik en fortsat strøm af dekorative stemningsskift med lys- og bagprojektion, så publikum føres fra det ene sted til det andet. Til gengæld er selve handlingen ikke nem – hvorfor er den ene værre end den anden – og hvorfor denne trolddomsskole som gimmick? Handlingen er mere end speget, og de onde og gode skifter plads, mens en strøm af sange glider formfuldendte igennem musicalmaskinen i Fredericia.
Da musicalen er ca. 20 år gammel har den aldrig været tænkt som et politisk statement, men kan sagtens bruges i dag i en analyse af det amerikanske samfund med nogle skarpt optrukne fløje, som i sidste ende smelter sammen, når folket har talt og en regering nedsættes på marginaler.
Trump contra Harris, den grønne heks over for den hvide heks. I musicalen bliver de venner – i virkelighedens USA er det befolkningen, der må bøde for fløjpolitikken. Og så er der jo også et ”under-usa”, hvordan bliver livet for de små, de fattige, de udstødte? I musicalen personificeret af dyr, der engang har kunnet tale og tænke, men siden blev de buret inde og mistede alle guds gaver.
I Fredericia stråler alle medvirkende af danse- og spilleglæde. Det er altid en fornøjelse også med gæsteoptrædender, denne gang med Anders Gjellerup Koch som troldmanden, der har mere charme end troldomskraft. Niveauet holdes højt.
At jeg personligt bedre kan lide mere jordnære musicals, hvor jeg kan følge handlingen, er noget andet, men et par ørehængere ville være at foretrække. Det er desværre ikke Stephen Schwartzs stærke side, og sådan er det.
Teatret i Fredericia har været ude i stormvejr, ambitionerne var for store, bukserne sprang, men med Thomas Bay ved roret synes der at være en god balance imellem drøm og virkelighed, store armbevægelser og nødvendigt mådehold. Der er dog ikke sparet på meget, men vi må tage til takke med den gamle teater- og biografsal, hvor gulvet er lidt for fladt – Men hellere det end en stor ubetalt teaterbygning, som det også har været på tale.
Med de velsyngende unge mennesker og Anders Gjellerup Koch som gæst i rollen som troldmanden uden trolddomskraft er forestillingen både charmerende, velsunget og veldrejet. Endnu en sejr for instruktøren Thomas Agerholm. Men der måtte godt skæres en halv time ud, det ville gøre fornøjelsen større.
Og så kommer hele herligheden til Tivoli!
Rolleliste:
- Glinda: Johanne Milland
- Elphaba: Nanna Rossen
- Fiyero: Diluckshan Jeyaratnam
- The Wizard: Anders Gjellerup Koch
- Madame Morible: Cecilie Thiim
- Elphaba alternerende: Katrine Skovbo Jespersen
- Boq og ensemble: Jens Kau Wahlers Nielsen
- Nessarose og ensemble: Marie Louise Hansen
- Dr. Dillamond og ensemble: Christian Lund
- Ensemble og Glinda cover: Maria Overgaard Vinter
- Ensemble og Morrible cover: Maria Skuladottir
- Ensemble og Wizard cover: Mads Æbeløe Nielsen
- Ensemble og Fiyero cover: Morten Kristensen
- Ensemble og Boq cover: Johannes Johansen
- Ensemble og Nessarose cover: Sille Højberg Heilmann
- Ensemble og Dr. Dillamond cover: Søren Bech-Madsen
- Chistery og ensemble: Martin Gæbe
- Ensemble: Linda Olofsson
- Ensemble og Chistery cover: Kathrine Lemmeke Madsen
- Swing and dance captain: Christine Sonnich
- Swing: Christofer Lindström
Det kreative hold:
- Instruktør: Thomas Agerholm
- Scenograf: Benjamin la Cour
- Kapelmester: Martin KongeLyddesign: Tim Høyer
- Co-lyddesign: Peter Løvenhardt
- Kostumer: Lotte Martine Blichfeldt & Anna Juul Holm
- Koreograf: Damian Czarnecki
- Oversættelse: Mads Æbeløe Nielsen