∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Dansk Portrætkunst, ny stor og tung bog.

Thyge Christian Fønss-Lundberg er en forfatter, der kan lide store bøger, og for hvert værk han har udgivet, er der røget et par kilo på.  Med ”Dansk Portrætkunst”, udkommet på Gyldendal, kan en bog næsten ikke blive større. En imponerende moppedreng, men min køkkenvægt gav op – og det samme var næsten tilfældet med min badevægt.

Sådan er også  forordet. Overvældende og dermed umuligt at resumere. I en tour de force fremdrages alskens mærkelige citater om portrætkunst, det være sig inden for fotografi som malerkunst og hentet hos de fineste tænkere og hurtige magasinskribenter.

Thyge Christian Fønss-Lundbergs viden er imponerende, og han er ikke karrig med oplysninger eller associationer, så man skal  holde hovedet koldt for at følge med. Men så vil man forstå, at portrætkunst er noget ganske særligt med skiftende status igennem tiderne.  Det kan man så være enig eller uenig i. Men portrætkunsten er en overlever, selv om der har været trange tider, når kunstneriske ismer fordrev det genkendelige.

Thyge Christian Fønss-Lundberg ved mere om portrætter end nogen anden lige nu, om det så er kongelige og regeringers hang til at blive portrætteret eller blot privatpersoners ønske om at blive erindret af eftertiden.

Men indrømmet. Der findes også portrætter fra nyere tid, og som er med i bogen, hvor man måske rynker på næsen af den kunstneriske kvalitet, bl.a. af flere bestillingerne til Folketinget.

Thyge Christian Fønss-Lundberg dømmer ikke, og hans egen forkærlighed ligger vist ovre i den nyere engelske portrætstil, dvs. den fotografisk nøjagtige, ofte skarpe, gengivelse af personen. Stilen er herhjemme repræsenteret ved bl.a. Mikael Melbye, den alsidige mand, som var en skattet baryton på Det Kongelige Teater og i det store udland, før han også blev portrætmaler.

Thyge Christian Fønss-Lundbergs anden præference er Thomas Kluge, om hvem han tidligere har skrevet en mastodont stor bog.

Midt i sin enorme viden om kunstens historie og ikke mindst portrættets udviklingshistorie er det næsten som om kærligheden til det meget vellignende og fotografisk nøjagtige portrætmaleri blokerer for en mere teoretisk forståelse.

Selv er Thyge Christian Fønss-Lundberg afbildet flere gange i bogen af nyere kunstnere, og alene de billeder er et studie for sig. Netop ved at se portrætter af samme person, vil de enkelte billedkunstneres specielle teknik og opfattelsesverden træde skarpere frem.

Flot er bogen, som et overflødighedshorn i billeder og synspunkter, men derved også mindre pædagogisk og kun i nogle kapitler overskuelig.

Heldigvis bliver flere af kapitlerne kronologiske. Selv er jeg så gammel, at jeg som regel bedst forstår kunsten og livet  kronologisk og bundet til en tidslinje.

For at beskrive den danske portrættradition må forfatteren ty til de mange dygtige udlændinge, som banede vejen og en tid boede i Danmark for bl.a. at forevige de royale i tiden før Kunstakademiet blev oprettet i 1754.

Derefter kunne danske kunstnere folde sig ud under de skiftende professorer, og nye epoker oprandt.

De mange farvegengivelser er imponerende flotte, i det hele taget er bogen på alle måder beundringsværdig, men også kompleks, fordi forfatteren ikke synes at vægte det  pædagogiske, men snarere  ønsker at gennemskrive nogle temaer.

Det kræver derfor en velvilje fra læseren, hvis der udover en glæde ved afbildningerne også skal udredes en dybere forståelse af, hvad et malet portræt formår.

Nogle få kunstnere får deres egne kapitler, andre må nøjes med at indgå i de tematiske afsnit: Heldigvis får Eckersberg sit eget afsnit og samlet set er hans portrætter mageløse, som om man har kendt personerne: Thorvaldsen, Frederik VI og så de mere private billeder af rige københavnere. Et interessant citat fra professoren, der residerede på Akademiet lyder ligt prosaisk: Lær først at tegne, så kan I, om det skulle være, bagefter smøre farverne paa med Fødderne”. ( citat fra bogen s.238)

Også et par andre kunstnere findes værdige til selvstændige kapitler, bl.a. P.S. Krøyer og C.F. Willumsen, men ingen overgår Eckersberg efter min mening.

Hos Krøyer er penslen ofte løs i de mindre og mere private portrætter, men som bekendt stram og fast i de store bestillingsværker. I bogen er medtaget værket fra Carlsberg: ”Carl og Ottilia Jacobsen med gæster”,  1888. I flere år havde jeg på mit kontor hængende et lille forstudie til billedet, et portræt af en herre, som i dag er glemt:  A.P. Weis, en kort tid teaterchef på Det Kongelige Teater, men ellers dygtig og flittig embedsmand. Portrættet var og er vitalt og lysende.

På ”Dansk Portrætkunst”s bagside er afbildet et Lundstrøm-portræt af musikforlægger Hanne Wilhelm Hansen. Billedet blev for få år siden vist på en  fantastisk Lundstrøm-udstilling på Ordrupgaard og burde i dag hænge i Finn Juhls hus, hvor Hanne Wilhelm Hansen også boede. Maleriet har alt det, som et portræt gerne må besidde: samklang med tiden, liv, farver og en fastholdelse af modellens personlighed.

Bertha Wegmann er det nye eller gamle sort. Hun er in for tiden og med på flere udstillinger lige nu (SMK og Hirschsprung.)  For mig er hendes portrætter nok præcise, men lidt barske, men i bogen løftes hun op blandt de store koryfæer, men hun er tidsforankret i udtrykket.

En af forfatterens yndlinge: Mikael Melbye, er  repræsenteret ved bl.a. et portræt af Ghita Nørby. Det har hængt på Teatermuseet i Hofteatret, da det var åbent for publikum og skal en dag ende på Det Kongelige Teater.   Fotografisk nøjagtighed i ansigtet, men baggrunden er skitseagtig.

Thomas Kluges altid dystre portrætter er sværere at karakterisere og deler nok publikum i de positive og de modsatte. Men portrættet fra 1998 af Poul Johan Svanholm, som på det tidspunkt var en kæmpe magtfaktor i dansk erhvervsliv, er både smukt, menneskeligt og ganske levende. Portrætkunsten spænder vidt.

og sådan kan opremsningen fortsætte. Bogen er stor – spændvidden ligeså.

Men undertitlen Form, Funktion og Formation bevæger Thyge Christian Fønss-Lundberg sig væk fra en ellers meget nyttig oversigt over danske portrætmalere igennem ca. 275 år.  Det er ærgerligt. For med den valgte disponering, bliver læseren tvunget til at anvende personregistret bag i bogen ved enhver given lejlighed.

650 sider. Udkommet efteråret 2024.  Forlaget Gyldendal.

www.gyldendal.dk