∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Lys over mørket – på Øregaard Museum.
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
“Mareridt og lyse nætter – Natten i dansk Kunst”
Det er en fin og velophængt udstilling om den mere mørke og dunkle side af livet og herunder maleres interesse for især aftenlyset.
Hovedvægten på udstillingen ligger nok på guldalderen, og det er blevet nemmere og bredere, da definitionen er bredt ud og nu dækker årtier før Eckersberg bliver professor – og derfor medtager billedkunsten lige før 1800.
Udstillingen tager et særligt greb om det dunkle og døgnets forskellige lysvirkninger. Aftenen, skumringen og ikke mindst ”i lampens skær” har fascineret billedkunstnere igennem årtier og århundreder, og de har skabt mange værker, der sjældent har rod i en bestilling, men snarere er udsprunget af en umiddelbar idé eller måske en sindsstemning.
Selv om man i den store kunsthistorie kan gå tilbage til lys- og mørkemotiver, er udstillingen fornuftigt nok begrænset til perioden fra slutningen af 1700-tallet, med malere primært uddannet på Kunstakademiet i København, og så frem til begyndelsen af 1900 tallet, med et par udsving omkring 1930.
Øregaard Museum har med kuratoren Morten La Cour gjort klogt i at lade de indlånte værker fra danske kunstmuseer og samlinger på smukkeste vis passe til de små rum i det elegante museum. Samtidig er udstillingen forholdsvis kronologisk og det giver et godt overblik. For med de knapt 70 værker opleves ikke mindst et interessant vue over et par århundreders danske kunsthistorie.
Mange af værkerne kender man, men heldigvis ikke alle, og så er der malerier som måske er på vippen til at kunne betegnes som museumsstykker. Men sådan skal det også være, når hovedtemaet er lys og mørke, menneskets afhængighed af kontraster og ikke mindst udvalgte maleres eminente fornemmelse for lys og mørke.
Udstillingen har undertitlerne ”Mareridt og lyse nætter” og ”Natten i dansk kunst” – men kunne såmænd have heddet alt muligt andet, for der er også mange billeder, hvor bordlampen er udslagsgivende.
Det første rum er smukt med Bertel Thorvaldsens store gipsrelief ”Natten” i montre, dog i en sprit ny version, som enhver kan erhverve på Thorvaldsens Museum. En lidt sjov og folkelig detalje. Men værket slår tonen an:”Natten med sine børn, søvn og død” – fra 1815. Det siges, at der i Thorvaldsens atelier blev skabt i marmor mindst 20 versioner af de smukke relieffer, hvor “Dagen” er pendanten. (bl.a. Bjarne Jørnæs’ biografi om Thorvaldsen, 1993.)
I de første rum hænger vor guldalders store mestre: Eckersbergs mange små malerier af historiske begivenheder, bl.a. “Københavns bombardement i 1807”. Fra samme år også et lille maleri af en ildebrand. Her er interessante kontraster, men ikke megen psykologi.
Det opleves til gengæld i Bluncks ”Mareridt” fra 1846, hvor et uhyggeligt dyr sidder oven på en afklædt kvinde, der ligger i en draperet seng. Det emmer af symboler, erotik og forbudte frugter. I det udmærkede katalog sidestilles billedet naturligvis med Nicolai Abildgaards maleri ”Mareridt” fra 1800. I øvrigt er Bluncks maleri mere end apropos, for på et sidemøbel sidder såmænd i bisquitformat Thorvaldsens ”Natten”.
Ikke alle malerier fra danske provinsmuseers gemmer er i lige god stand, så det markante mørke indtryk, man får hen igennem udstillingens mange små rum, kunne også skyldes helt andre faktorer end kunstnerens intentioner. Ælde, støv og forurenet luft, f.eks.
Der er hverken på udstillingen eller i kataloget plads til at reflektere over de dybere psykologiske mekanismer, der har sat maleren i gang med mørkemotiver.
Det kan i øvrigt være et vildspor og alt for nærliggende at forstå mørket som udtryk for sorg og mørkesyn, men den glade sommerdag er i hvert fald næsten borte. Og dog.
For hos Jørgen V. Sonne i maleriet ”Sankt Hans nat. De syges søvn på Helenegraven ved Tisvilde” (1847) er titlen dyster, mens midsommernattehimlen er smuk og næsten optimistisk. I et andet Sanct Hansaften billede ( fra 1860) ses en mere skæbnesvanger stemning skabt af et lidt vildt bål. Interessant værk fra Ribe kunstmuseum.
Nogle ret muntre billeder viser store interiører fra underholdningsetablissementer. For en gammel teaterhistoriker er emnet rigtigt spændende, og der ligger afgjort en hel ny udstilling gemt.
Det elegante ungdomsselskab af Wilhelm Bendz, ”Et Tobaksselskab ”, 1828 (Ny Carlsberg Glyptotek) lyser kunstnerisk op og ligeledes Wilhelm Marstrands ”Et musikalsk Aftenselskab” (1834) fra Frederiksborg Museet, mens et mere folkeligt billede af et par på en karrusel beskriver tiden, malet af Peter Hansen.
Udstillingen er interessant bl.a. fordi den viser en række værker, som måske har stået i gemmerne på nogle af de danske kunstmuseer. Samtidigt kan opleves en udvikling i malerteknikken igennem halvandet hundrede år.
Sidst, men ikke mindst er der endnu en god grund til at besøge det lille museum i de smukkeste omgivelser. Huset er tegnet af den franske arkitekt Rameé ( 1806-08) og placeret i Øregaardsparken i dag med udsigt til Øresund ned gennem Hambroes Allé.
Og glem ikke Caféen. Elegant og hyggelig på en gang med længere åbningstid end museet, så der kan besøget både starte og slutte.
Til udstillingen er udkommet et smukt katalog med en god artikel af Morten la Cour, men for meget om tidens digtere i samme periode. Det bliver lidt skolemesteragtigt. Ville nok hellere blot have digtene aftrykt og citater fra billedkunstnere om lys, mørke, natur, unatur.