∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Saturday night fever i Falkonersalen.

Musicalmaskinen  kører næsten perfekt, men socialrealismen er ved at kvæle munterheden.   Samtidigt syntes der at være skruet lidt ned for dansen, men det kan være mig, der husker forkert.

Med Silas Holst som fortrop kan man trygt læne sig tilbage og tænke på dengang i 1970erne, hvor livet også var svært for de unge som gamle, bare på en anden måde.

Ved premieren nu, 7,5 år efter den oprindelige  danske premiere  i 2017, er det meste ved det gamle gode. Silas Holst som danske John Travolta er fortsat en perfekt danser, selv om der synes at være sparet lidt på udfoldelserne denne gang. Til gengæld er han vokset som karakterskuespiller, men dog med lidt for mange tilløb til tårer.

Vi ved godt, at Tony er en god dreng, der hele tiden føler verdens fortrædeligheder og har svært ved at se en fremtid for sig.  West Side Story/ Romeo og Julie’s  kærlighedshistorie om det umage par skimtes neden under diskotonerne.

Filmen kom i 1977 og lagde verden ned og gjorde Travolta berømt og vel også rig. I 1998 fulgte musicalen henover filmen. Nu næsten 50 år efter er det stadig samme historie, som et trofast publikum tilsyneladende ikke kan få nok af.

Bee Gees’ toner lever videre i den diskorytmestil, som blev skabt til filmen,  ifølge overleveringen på meget kort tid og sent i forløbet.

Instruktøren er nu Pelle Nordhøj Kann med Silas Holst som koreograf. Hvor meget der er ændret er svært at se, men personinstruktionen er fin over hele linjen. Alle agerer, og med Silas Holst’ dansetrin er det som sagt den næsten perfekte musicalmaskine.

Kostumerne til pigerne er til gengæld ikke noget at råbe hurra for. Prøver at huske tilbage på min garderobe i 1977. Var den virkelig så kedelig?

Scenografiens flotte, lysende vægge, der kan skydes ind og ud, er mere end velfungerende, og det hele kører – også takket være lysmanden!

Det er svært ikke at blive imponeret over niveauet, hvor især herrerne er gode og selvstændige i deres karaktertegninger. Søren Torpegaard Lund, som selv var Tony i Det Kongelige Teaters “West Side Story”, giver en god karakteristik  af den unge Bob, som ikke kan overskue en tilværelse som far og kaster sig i døden! Også hans sangstemme imponerede publikum, der gav aftenens største bifald.

Også de andre fra gruppen danser og synger upåklageligt. At de kaldes ” faces”, husker jeg ikke fra tidligere, men glemmer dog ikke udtrykket: ”Remember we are faces”.

Alle kvinder har parykker på, ifølge programmet. Det gør dem måske endnu ”hårdere i betrækket”. Der mangler lidt charme hos flere af dem, de seksuelle undertoner er ganske provokerende vulgære, men pigerne danser og synger fint.

En musical skal leve af musikken, sangen, dansen og lysshowet. Her er ingen slinger i valsen i år, 2024, så de 5 stjerner er velfortjente.  Men om historien om den gode og søde underklassedreng, der får tæv af faderen,  bliver ved med at holde, er jeg ikke sikker på.

Om et par dage vil tidligere solodanser Alban Lendorf alternere med Silas Holst – det bliver spændende at se og høre ham fortolke den gode Tony, som vil alle mennesker det bedste og allerhelst selv danse sig ud af Broklin og ind i en bedre fremtid.

Se tidlig. anmeldelse fra 2017 – også med Silas Holst som Tony. I øvrigt er der flere gengangere blandt sangere og dansere  –  og det er jo flot.

https://www.kulturkupeen.dk/saturday-night-fever-silas-holst/

Produktionsselskabet One and Only Musicals har netop udsendt en meget flot coffee table book om Silas Holst, landets bedste musicaldanser, som snart går på pension som danser.

Med mageløse fotos af Miklos Szabo og en kort tekst i form af citater fra Silas fremtræder bogen overraskende æstetisk i lay out og indbinding.  Den kan godt pynte i dagligstuen: Tak for dansen er titlen, og det kan publikum også istemme.

Cast:

• Tony Manero: Silas Holst/Alban Lendorf
• Stephanie Mangano: Josefine Tvermoes
• Annette: Christine Astrid Nielsen
• Bobby C.: Søren Torpegaard Lund
• Double-J: Cristopher Rørmose
• Joey: Patrick Terndrup
• Frank Manero, Sr.: Ole Boisen
• Flo Manero: Jeanne Boel
• Frank Manero, Jr.: Stanley Bakar
• Fosco: Søren Bang
• Monty: Nastja Arcel
• Sangere: Line Krogholm og Ilang Lumholt
• Dansere/Ensemble: Alberte Kyst, Laura Vesti, Linea Høeg Olsen, Nicklas Milling, Simon Glæsel, Nadin Reiness, Magnus Kofoed, Tone Reumert, Sofie Lohmann, Ernestine Ruiz, Nicklas Troensegaard og Tobias Arentoft.

Det kreative hold:

• Instruktør: Pelle Nordhøj Kann
• Koreograf: Silas Holst
• Scenografi og kostumer: Simon Higlett
• Lysdesigner: Súni Joensen
• Lyddesigner: Tim Høyer
• Opdatering af udvalgte kostumer: Simone Bartholin
• Instruktør assistent: Christina Ørbek Mølgaard
• Assisterende koreograf: Ronni Morgenstjerne
• Producent: Ulrikke Hermansen og Louise Münzberger
• Executive producer: Jesper Winge Leisner
• Produktionsselskab: One And Only Musicals

Premieredatoer:
Falkonersalen, København: 12. september 2024
Vejle Musikteater: 23. oktober 2024
Holstebro Teater: 6. november 2024