∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Hamlet på Kronborg – spillet af The Lord Chamberlain’s Men.
Hamletscenen har igen i år en næsten ”ægte” Hamlet-version. Sådan kunne forestillingen fra The Lord Chamberlain’s Men godt præsenteres. For det 20 år gamle engelske kompagni er søgt tilbage til rødderne, og forestillingerne spilles kun af mænd, som det var kutyme tilbage på Shakespeares tid. Kvinder måtte ikke stå på en teaterscene.
Det kunne der komme meget gøgl ud af, men faktum er, at det kun er i begyndelsen, at det danske teaterpublikum fniser, når Gertrude er en mand og senere, når Ofelia ligeledes sniger sig på scenen og spilles af en mand. Resten klares af mænd som mænd, for hos Shakespeare er de bærende roller jo som oftest mandsfigurer.
Hamlet i denne omgang fungerer fint, men jeg har svært ved at se, at produktionen tilføjer nye aspekter. Tværtimod synes gruppen at være meget bevidst om at fortælle historien scene for scene med næsten halvering af de lange monologer, så det hele kan koges ned på under to timer.
Rent sprogligt er det en nydelse, for selv om stemmerne er meget forskellige, er den britiske teateruddannelse i den grad koncentreret om stemmens muligheder, og det mestrer de yngre skuespillere til ug.
Noget andet er indlevelse. Ind imellem oplevede jeg opførelsen som et ritual, der skulle overstås. Det er måske heller ikke så mærkeligt. “Hamlet” er jo næsten hellig kost i England og såmænd også på Kronborg – fordi Shakespeare skrev navnet: Helsingør.
Den lille faste (mobile) scene er tættere på Stonehenge eller en Le Corbusier-struktur end på en historisk scene. Men scenen er funktionsduelig med de grå flader og den faktisk minimale spilleplads, som først til allersidst bliver stilfærdigt oplyst.
Det er godt, at Hamletscenen har inviteret gruppen til Danmark – og det er interessant at opleve med hvilken alvor, skuespillerne går til sagen, når denne skæbnehistorie om kærlighed og krig skal udspille sig.
For ”Hamlet” rummer jo, som alle ved, uendelig mange detaljer, som kan pustes op og gøres til hovedemne: At forstille sig, at stræbe efter magt, at glemme sit ansvar, at tænke på pligt og dyd etc. Alt er muligt, for ”Hamlet” fra Shakespeares hånd, skrevet imellem 1599-og 1601, er som ler, der kan formes og omformes – alt efter tid, evne og smag.
En engelsk version af stykket er altid interessant at opleve. For i modsætning til mange danske udgaver, kan man være overbevist om, at der tænkt over det meste i fortolkningen. Kulturarven er tung i England. Derfor er denne version, som fortæller historien om en ung mand, der er trist på grund af tabet af faderen, moderens hurtige giftemål med faderens banemand samt en eventuel uforløst forelskelse i Ofelia, både velkørende og lige efter bogen.
Dog er det interessant, at det visuelle i kostumer og attituder lægger sig op ad en romantisk tradition, som bl.a. kan genfindes i den franske maler Delacroixs forskellige Hamlet-tilnærmelser, eksempelvis nogle mindre malerier hvor Hamlet er med baret i samtale med Horatio. Hvorfor nu et romantisk element i en ellers autentisk 1600-tals tradition? Svaret blafrer over Øresund.
Noget andet er helt fraværende, men fylder ofte godt i ”Hamlet”: følelser, nærhed og tæthed imellem Hamlet og Ofelia samt imellem Hamlet og moderen, som Freud m.fl. overfortolkede ganske meget. Det er for mig helt fint, at det er en næsten nøgtern ”Hamlet” , der i denne omgang præsenteres på Kronborg.
Denne engelske version af “Hamlet”er et godt sted at begynde, hvis man enten er ung eller novice ud i Shakespeare.
Hamlet
Spillet af the Lord Chamberlain’s Men
Peter Stickney:
Instruktør, kunstnerisk leder og producent
Medvirkende:
Edward Bartram
Polonius, Gentleman, Gravedigger, First Player
Stefan Brennan-Healy
Gertrude, Francisco
Huw Brentnall
Horatio, Guildenstern, Third Player
Tom Canavan
Laertes, Rosencrantz, Second Player
Thomas Delacourt
Claudius, Ghost
Hal Geller
Hamlet
Mark Milligan
Ophelia, Barnardo, Osric
der spilles de næste dage – Anbefaler – check billetter. der har længe været udsolgt.