Menu Luk

Glæd dig: Opera og ballet i juli og august i Kbh og omegn.

Anbefalinger fra Ulla Strømberg.

Opera og ballet i juli og august i København og omegn.

Det er sommer, koldt og en slags mellemvejr, derfor er det en god idé at  planlægge lidt frem i tiden.

Sommerfoto fra Hornbæk. 2024. US.

Her følger nogle tips til ballet- og opera-oplevelser i juli og august i København og omegn. Verdensballetten, Sommerballet på Bellevue Teatret, Dansk Danseteaters sommerballetter på Ofeliaplads, Opera Hedeland og Operafestivalen.

Tidligere forestilling. Verdensballetten, 2021. Astrid Elbo og Alban Lendorf. Pressefoto.

Sommertid og udendørsballet.

Verdensballetten er over 10 år gammel. Imponerende – skabt af operasanger Jens Christian Wandt.

I år er københavnerpremieren lagt i Haveselskabets Have  på Frederiksberg  allerede i morgen, onsdag d.11. juli. Derefter går turen rundt i landet for at ende på Sølyst i Klampenborg d.6.8.

FRa en tidligere forestilling: I am Gold. Betty Nansen Teatret. 2022.Astrid Elbo. Tegning af Claus Seidel.

Internationale balletstjerner plus danske Astrid Elbo danser på de udendørs scener, så kan det næppe blive bedre. Anmeldelse følger på torsdag d.11.7.

I nærheden af København:

10.7. på Frederiksberg

2.8. i Tisvilde

6.8. Sølyst, Klampenborg

Se mere:  https://verdensballetten.dk/

Fra tidligere: Dansk Danseteater, 2019. Ofeliaplads. Ida Praetorius og Ulrik Birkkjær. NBNB Foretillingen spilles i dagslys, men dette pressebillede er taget om aftenen!. Foto: Søren Meisner.

Dansk Danseteaters sommerballet på Ofeliapladsen ved Skuespilhuset med den klingende danske titel: Copenhagen Summer Ballet.

Fra d.7. – 11. august – to programmer og som noget nyt: gratis workshops etc.

Se mere på https://www.danskdanseteater.dk/

 

Dansedrømme. Kærlighed. 2024. PR foto.

BalCon vender tilbage til Skuespilhuset med projektet Dansedrømme for unge mennesker, i år under titlen: ”Kærlighed”. Et ambitiøst projekt, der kan opleves d. 14.-16. august (indendørs).

https://www.balcon.nu/

 

Fra en tidligere forestilling: “Rigoletto”. Opera hedeland. 2021. Foto: Mikal Schlosser.

Opera Hedeland, som ligger i Tåstrup, har i år Puccinis ”Pigen fra Vesten” på programmet. Stedet er fascinerende, det nærmeste vi kommer en gammelt græsk teateropbygning, som er gravet ind i en bakkeside. Hvert år er det med gode, ofte nordiske kræfter – og så er der mulighed for at købe madkurv før forestillingerne.

Kun tre aftener: d.9., 16. og 17. august.

www.operahedeland.dk

 

Bellevue Teatret i Klampenborg holder også fast i en ballettradition, som dog har skiftet udtryk igennem årene. I  år med to danskere, Alban Lendorf og Astrid Elbo og flere udlændige i et program, der bl.a. indeholder tidligere successer som  ”Le Jeune Homme et la mort”.

Le Jeune Homme et la mort. Bellevue Teatret. Alban Lendorf. 2023. Foto Robin Skjoldborg.
  1. – 14. august.

www.bellevueteatret.dk

Se også tidl. anmeldelse til 6 stjerner af Le jeune homme et la mort:  https://www.kulturkupeen.dk/alban-lendorf-og-bellevue-sommerballet/

 

 

Årets gæstekunstner ved Operafestivalen , operasanger Jens Søndergaard, der bl.a.  afholder en mesterklasse for yngre talenter og selv har en koncert. Pressefoto.

Københavns Operafestival er også ved at være en veletableret tradition.

I år løber den af stablen  fra d. 16. – 26. august – desværre kun med få danske kunstnere, men med flere små, nye operaer, som spilles rundt om i hovedstaden. Der er opera på mange steder,  bl.a.  i/på  Vridsløselille, Teater Sort/Hvid, Edison, det gamle Radiohus, nu Konservatoriets koncertsal, Thorvaldsens Museum og ikke mindst Den Røde Plads. På Nørrebro kan opleves adskillige koncerter, der alle er gratis og udendørs.

Find programmet på   https://www.operafestival.dk

God fornøjelse til det hele.

Verdensballetten 2021: Alban Lendorf og Astrid Elbo. Tegning af Claus Seidel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *