∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
En ideel Ægtemand – på Grønnegårds Teatret.
Raffineret at skue og morsom at lytte til – en super velspillet komedie. Årets forestilling hos Grønnegårds Teatret: Oscar Wildes komedie ”En Ideel Ægtemand” – som udendørsteater i Odd Fellow Palæets gård i Bredgade i København.
Der finde ingen som kan skrive vittige, dobbeltbundne replikker som Oscar Wilde (1854-1900). Hos Grønnegårds Teatret kommer vittighederne i hobetal: ”Lyv for mig og sig, det ikke er sandt”. ”jeg kender ingen, der taler så meget og siger så lidt”.
Oscar Wilde var født i den irske overklasse, hvor faderen var læge og skribent og moderen forfatter. Han var højt begavet og ganske viljefast i at være ”kunstner”. Synd, at han ikke levede i vor nutid, hvor han ville blive fejret ved enhver pride parade. I stedet måtte han gå i fængsel fra 1895-97, fordi han havde en mandlig elsker, men i øvrigt var gift.
“En ideel ægtemand” (1895) er skrevet lige før Wilde blev slæbt igennem retssystemet og handler ironisk nok om ret, retskaffenhed og held.
Det er ikke et stykke, der er blevet spillet meget i Danmark. Jeg har aldrig før set det på en scene. Det er godt fundet af Grønnegårds Teatret og modigt at sætte det op med et ungt hold skuespillere. For Wilde kræver meget af både skuespillere og instruktør: først og fremmest præcision, lydhørhed og musikalitet.
Instruktøren Niels Erling honorerer kravene, og skuespillerne makker ret, alle som en, mens ikke mindst Andrea Øst Birkkjær spiller flot og besnærende sin intrigante, men ærlige Mrs. Cheveley. Imponerende, nuanceret og veltalende i en gul, struttende kjole – a la marengs, skabt med sjovt overskud af scenografen Petruska Miehe-Renard. Hun må have moret sig med kostumerne, som balancerer og associerer til rokoko-punk tilsat Derby-hatte. Baggrunden er en vifte, som symbol på forførelse og måske med henvisning til et andet af Wildes stykker.
Intrigen” er som klippet ud af et tv-serie: den tilsyneladende moralske politiker med stor succes er ligeså fordærvet som alle andre, men han reddes af den ligeledes kun tilsyneladende hæderlige hustru, så alt ender lykkeligt som i et gammeldags veldrejet skuespil.
Takket været moderniseringen i kostumer, kreeret i skarpe former i underskønne farver, et par mænd i kvindeklæ’r og Tina Gylling Mortensen endnu engang i mandsdragt – er vi helt up to date – i hvert fald “efter bogen”. Og det irriterer ikke så meget som sædvanligt, for skuespillerne er overraskende gode!
Men det skyldes også Oscar Wilde, der er eviggyldig. Et statement smides ud til publikum: ”Når en politiker bliver minister, holder han op med at interessere sig for politik og tænker kun på at holde fast på sin ministerpost” (citeret efter hukommelsen). Det synes bekendt, og vi er her meget tæt på dansk politik, 2024. Også flere ordspil om fortidens syn på og nutidens krav til moral går direkte ind i en nutidig #metoo debat, hvor flere årtiers gamle overtrædelser af et nutidigt moralkodex kan hales frem i retfærdighedens navn.
“En ideel Ægtemand” er et meget interessant bekendtskab, for det hele samler sig til en moderne, vittig komedie, som har en mørk bagside – nemlig nutidens dobbeltmoral og Oscar Wildes ulykkelige skæbne. Han døde i en alder af 46 år i Paris som en paria for de fleste – fattig og syg. Siden har i tusindvis af mennesker glædet sig over hans vid og begavelse i bl.a. ”Bunburry” og ”Dorian Grays portræt” – og nu også i København over ”En ideel ægtemand”.
Varm anbefaling – givet på dette års indtil videre varmeste sommeraften, men husk tæppe og pude og tag i Odd Fellow Palæets gård, hvor Grønnegårds Teatret nu holder til.
Instruktør og bearbejder: Niels Erling
Scenograf: Petruska Miehe-Renard
oversættere: Simon Boberg & August Bovin Boberg
Medvirkende: Jens Sætter-Lassen: Sir Robert Chiltern
Luise Kirsten Skov: Lady Chiltern
Andrea Øst Birkkjær: Mrs. Cheveley
Laura Skjoldborg: Miss Mabel Chiltern
Jeppe Ellegaard Marling: Lord Goring
Tina Gylling Mortensen: Lord Caversham
Johannes Lilleøre: Lady Markby m.fl.
Laura Bro: Hertuginde Basildon m.fl.