∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Aller dybest nede – synliggør det usynlige –  ny forestilling på bådteatret, der med  dukker og skuespillere diskuterer depression.

Overraskende begavet overlevelsesagtig forestilling om depression, hvor mange af teaters muligheder er kørt i stilling. Der er både dukker og skuespillere på den diminutive scene. Indimellem opstår ganske ironiske, næsten grinagtige optrin midt i alvoren.  Heldigvis, for trist og uafvendeligt, næsten da, er det, når en person bukker under for en depression og skal hjælpes tilbage til hverdagen og dagligdagen, hvor spørgsmål om lykke og glæde ikke diskuteres, men blot står som utopiske mål.

Nede i Bådteatret, med permanent opholdstilladelse og dermed kajplads på den pæne side af Nyhavn, er scenen i denne omgang klinisk hvid. Der er små kvadratiske fliser på gulv, sider og loft – og så skinnende, som man ikke møder det i dag i kontakten med det danske sygehusvæsen, hvor angsten for skimmelsvamp og stafylokokker er en følgesvend.

Det er en smuk, talende scenografi, der næsten signalerer valget imellem det hvide snit eller et par piller og fint understøttet af lys og lyddesign, der synes suverænt håndteret.

Sådan skal godt teater være – visuelle symboler og oveni gode skuespillere, der lige netop mestrer det, de viser publikum. I forestillingen, der bygger på Sophie Zinckernagels egne oplevelser, har instruktøren Simon Boberg fastholdt  en befriende humor, som understøttes af dukker, masker og  kostumer.

I midten står den unge kvinde, spillet formfuldendt neddæmpet afLucie Vinde Dirchsen. Er det blot en almindelig følelse af at være ulykkelig eller er det en depression? Hun er i tvivl, men kan ingenting, hverken passe sit barn eller gå ud af huset. Heroverfor er en uforstående ægtemand og en hjælpende mor og så det danske sundhedsvæsen.

Lægerne er iklædt grønne gummikitler og hoveder større end græskar og synes parate til alt, med eller uden knive,  som f.eks.at skære hele patientens hoved op. Og så taler de fleste svensk, vanvittigt sjovt, som om vi er tilbage i von Triers ”Riget”.

Så er der terapeuterne, helt til grin, når de sidder med babysprog og deres skriveark, der skal udfyldes: Er du træt? 50 % af tiden, 75 % procent af tiden, eller kun 10 % ? Hvis man ikke svarer på skemaet, er der ingen hjælp af hente.

Forestillingen er dobbeltbundet. De fleste figurer har dukker på siden. Det er befriende, når det er så basalt alvorligt. Med en opløsning af det personlige bliver fortællingen mindre patetisk – og skuespillerne gør det suverænt med Marie Louise Wille som både mor og de komiske terapeuter og læger, mens yulia Lystbæk og Jens Gotthelf tager sig af flere forskellige dukker og figurer.

Forestillingen stiller spørgsmål, men besvarer dem ikke.

Selv kalder teatret forestillingen for er en intens og sort-humoristisk animationsteaterforestilling. Det yder nu ikke forestillingen hel retfærdighed.

Det er snarere et kik ind i en verden, som de fleste af os nok kommer forbi på et eller andet tidspunkt her i livet – enten selvoplevet, eller fordi personer i nærheden bukker under.

Det er også en forestilling om basalt menneskelige problemer løftet op og udnytter  teatrets mange muligheder.

Takket være Sophie Zinckernagels tekst og en nærmest usynlig, men effektiv instruktion ved Simon Boberg og fire dygtige skuespillere og dukkeførere, hensættes publikum i et  lukket rum, til en verden, der nærmest ingen døre har ud – og så alligevel  opstår der til sidst en positiv og medmenneskelig slutning. Heldigvis.

Varm anbefaling til alle, der bare en gang imellem har været trist til mode eller måske mødt det danske sundhedssystem og som værdsætter teater i bredeste og bedste betydning.

Og så et par tillægsspørgsmål: Hvor mange svenskere arbejder der som læger i det danske sundhedsvæsen? Hvor mange læger og sygeplejersker er uddannet i Danmark, men siden rejst til Norge eller Sverige? Svar udbedes.

ALLER DYBEST NEDE

Instruktør: Simon Boberg

Scenograf: Jonathan Svante Hjorth

Dramatiker: Sophie Zinckernagel

Medvirkende: Lucia Vinde Dirchsen, Jens Gotthelf, Yulia Lystbæk og Marie Louise Wille

Dukkemagere: Jonathan Svante Hjorth & Julie Amalie Svensson Rekvisitør/kostumier Julie Amalie Svensson

Lysdesign: Morten Kolbak

Lyddesign: Jes Theede

PR & Markedsføring Art Attack ApS

Byggere Jonathan Svante Hjorth, Theis Firing

www.baadteatret,dk