∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Dance Ballerina Dance i Falkonersalen og på danmarksturné.

Flot danseshow – med ballroom-stemning  skabt af Chris Minh Doky med koreografi af Gregory Dean  med landets bedste klassiske dansere – i Falkonersalen.

Tanken er god nok.  Bassisten Chris Minh Doky vil gerne lave et juleshow med jazzmusik og super balletdansere for at sende underholdningen rundt i landet i december.  Alene at realisere drømmen med topdansere fra Det Kongelige Teater og New York er en bedrift, der ikke må kimses af. For hvor er de gode, Holly Dorger, Alban Lendorf og Ask la Cour og mange flere. Ask la Cour har i de fleste af sine voksne år har været hos NYC Ballet. Ham kunne vi godt have haft glæde af på Kongens Nytorv.

Nu er i alt 11 dansere og seks musikere samlet på Falkoner allé i den lidt ucharmerende sal, men danse kan de, og de kendte jazztoner, næsten alle evergreens af bl.a. Cole Porter, Rogers and Hammerstein, Irving Berlin  og Learner /Loewe, skaber en fantastisk stemning på scenen.

Af en eller anden grund har man også villet hænge showet op på en kompliceret julehistorie, der skal kæde de forskellige scener og personer sammen: et ballroom, en øvesal, kærlighed, en usynlig julefe, Santa, danset af Alban Lendorf, og så de andre dansere, der mødes, øver, danser, forelsker sig og går hver til sit.  Alle de detaljer behøves ikke, for det er musikken og trinene, de strakte ben, de flotte herrespring vi vil se, og det får vi heldigvis også i en gavmild strøm.

Men to figurer står centralt og huskes: Lendorfs Santa er en usynlig fe, en magiker, en venlig bartender (synlig) med gedebukkeskæg, mens Ask la Cours flotte musiker hellere vil spille end danse med de smukke kvinder.

Musikken lyder fantastisk med et seksmandsorkester og to sangere. Men da jeg fra start flyttede op på en sidefløj for at kunne se danserne, det er jo ballet, hvor fødderne er vigtige, var jeg sikker på, at de to sangere vel stod i min blinde vinkel.   Men der var de heller ikke. Sangerne var på bånd, måske sammen med nogle flere instrumenter, som de ellers gode musikere ikke kunne nå at bruge.

Denne ekstra tekniske detalje, med sangere på bånd, kunne faktisk ikke høres, men mærkes.

Gerswin og co. kørte formfuldendt, indtil de numre, hvor den oprindelige sanger havde så meget mere udstråling og særpræg, som bl.a. Julie Andrews i “My Favorite Things” fra “The Sound of Music” og ikke mindst Marylin Monroe i ”My Heart belongs to daddy”  her ændret til  Santa. I denne sang er pauserne vigtige og slutordet ”good” skal siges og udnyttes på en helt overraskende langsom måde.

Men det er nostalgi, i 2023 er der nye sangere på, og sådan er det.

Tilbage til dansen, som er flot og fejende og indimellem vild – ikke mindst hos de fremragende herrerne.  Koreograferet af Gregory Dean  og instrueret af Femke Mølbach Slot. Her er intet at udsætte, men selvfølgelig ikke så langt væk fra Det Kongelige Teaters  ”Gotta Dance”,( 2023)  også med koreografi af Gregory Dean og senest en revival af Jerome Robbins tidlige balletter i programmet ”Giant Steps” (II).

Men faktisk sluger jeg det hele, for danserne er så fascinerende gode  og præcise  og synes tillige at nyde  at få lov at danse frit, selv om Holly Dorger på et tidspunkt har tåspidssko på.

I øvrigt er det vel snart på tide, at Alban Lendorf springer ud eller op som vaskeægte musicalstjerne, hvor han med tophat og stok vil kunne fylde hele den brede scene i et snuptag og et spring.

Kort sagt: Hyggelig juleunderholdning med landets bedste klassiske dansere, og så går turnéen videre til andre byer de næste uger.

Denne produktion har ikke fået statsstøtte, men midler fra tre private fonde.  Det Kongelige Teaters produktioner er derimod en del af landets officielle subventionerede tilbud til befolkningen. Det er svært at se og forstå forskellen: de samme dansere, samme koreograf, samme kapelmester.  I sidste uge havde Det Kongelige Teater premiere på en svensk musical-tåreperser med indforskrevne musicalfolk:”Som i himlen”.  Det er svært at se forskellen på Det Ny Teaters produktioner  (med samme aktører) og Det Kongelige Teaters. Men Det Ny Teater får kun en pæn sum statskroner til huslejen, ikke andet.

 

 

Kreativt hold:

Idé og manuskript:                    Chris Minh Doky

Koreograf:                                     Gregory Dean

Instruktør:                                     Femke Mølbach Slot

Scenograf:                                     Nadia Nabil Korsbæk

Kapelmester:                               Chris Minh Doky

Producent:                                   Christian Krage – Live Nation

Thomas Langkjær – Lion Musicals

Danserne:  bl.a. Alban Lendorf, Ask La Cour, Holly Dorger,

Jon Axel Fransson, Graceanne Pierce, Marcin Kupinski, Mads Blangstrup, m.fl.

 

 

Forestillingen spiller i Falkonersalen 23. november -30. november herefter i rundt i hele landet.

Musikhuset Aarhus 5. december, Aalborg Kultur og Kongres Center 6. december, Værket

Randers 9. december, Musikhuset Esbjerg 13. december, Odeon Odense 14. december og Vejle

Musikteater 16. December