∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Rødderne i hjørnehuset på Det Kongelige Teater

På alle måder en vellykket og velspillet historie baseret på de kendte figurer i Ole Lund Kirkegaards børneunivers.

Otto er et næsehorn, Orla Frøsnapper, Gummitarzan og Hodja fra Pjort for blot at nævne nogle af de charmerende personager, der er hentet i bøgerne. Sammen med overboere, underboere, fædre og politimænd befolker de den miniverden, som Stine Schrøder Jensen har skabt henover de mange børnebøger, og som Laus Høybye har skrevet sange og musik til.  Og Otto Næsehorn er hovedperson.

Visuelt er det fint gennemført af scenografen Gjermund Andresen i en stil midt imellem ”Folk og røvere  i Kardemomme by” og andre børneuniverser.

Vi, unge som gamle, sluger det hele med et smil nede fra tilskuerpladserne.  Kæmpe anbefaling til alle, men husk at tage nogle børn med.  

Et godt bevis på forestillingens intensitet er den koncentration og alvor, der forplanter sig på tilskuerpladserne, hvor næsten halvdelen er børn denne lørdag eftermiddag, jeg ser forestillingen. Imponerende at så mange teaterglade børn kan være stille og dermed endnu en understregning af det flotte  teaterhåndværk fra Stine Schrøder Jensens side som dramatiker og instruktør.

Skuespillerne lever fuldt op til de krav, som figurerne stiller, og der skabes gode, charmerende forskelligheder, for som altid i disse sparetider (?), må de hoppe ud og ind af kostumer og identiteter.

Jeg skal ikke udlægge Ole Lund Kierkegaards univers filosofisk, for det er sikkert gjort mange gange af mere kompetente forskere i børnekultur. Men det er en verden, hvor ungerne gerne må være lidt opsætsige og fædrene latterlige, ja de rene narre.  Også det er hyggeligt og giver glæde blandt børnene.

Men tænk, at der altid skal være onde og drillesyge børn, som generer andre, som nu Orla Frøsnapper – imponerende  spillet af Joen Højerslev, der synes at have fundet sin ultimative rolle.  Sådan er verden, vil nogen sige, om det er en børnefortælling eller storpolitik på verdensplan eller noget tredje. Der er de gode og de onde.

Det forstod Ole Lund Kirkegaard, der blev født i 1940 i Midtjylland og efter studentereksamen blev lærer og underviste, mens hans skrev sine historier, der hurtigt modtog stor anerkendelse. Bøger har siden vist sig at være mere end langtidsholdbare. Ole Lund Kirkegaard døde i 1979, inden han blev 40 år.

Skuespilhusets store scene er bred og som regel for bred til de fleste teaterproduktioner. Endnu engang er der lidt for meget ekko og for lange løbeture for skuespillerne. Store scene er simpelthen en uheldig konstruktion, som alt for ofte fjerner fokus fra teaterkunsten. På den scene bliver det meste for småt.

De mange børnetilskuere er jo hædersgæster på teatret i denne omgang. Derfor burde cafeen have noget mere børnevenligt i stedet for sodavand til 30 kr. Lidt Cacao til 20 kr, saftevand etc.  ville være godt, ellers ender det med, at folk tager madpakke og drikkevarer med hjemmefra.

Det Kongelige Teater er eminent til at trække økonomiske midler til institutionen, der som bekendt samlet set får over en halv milliard kr årligt i statstilskud. Seneste skud på indsamlingen af midler er:  ”tak til Bikubenfonden for støtte til Skuespillets kosmopolitiske identitet”. ( Hvad mon det betyder?)

.

Forfatter: Ole Lund Kirkegaard

Iscenesættelse og manuskript: Stine Schrøder Jensen

Scenografi og kostumedesign: Gjermund Andresen

Koreograf: Charlotte Munksø

Lysdesign: Sonja Lea

Lyddesign: David Andreas Hjerting

 

Musik og sangtekster: Laus Høybye

Musikalsk ansvarlig: Jakob Lindbirk

Musiker og producer: René Damsbak

 

Medvirkende:

Anders Budde Christensen / Topper

Rikke Bilde / Hodja / Brandmand

Maria Winther Nørgaard / Ivan

Joen Højerslev / Orla/ Hr. Holm/ Politimesteren

Signe Thielsen / Viggo / Ejendomsmægleren

Wahid Sui / Far Hodja

Troels Thorsen / Hr. Olsen

Tilde Maja Fredriksen / Sille / Ivans mor/ Fru Flora/ Heksen

Eivind Øverland / Næsehornet

www.kglteater.dk