∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Crazy Christmas Cabaret, 2023 The House of Uhygge.
Årets skøre Crazy Christmas Cabaret er bedre end nogen sinde!
Titlen siger alt med denne uimodståelige sammenblanding af dansk og engelsk og er ofte det engelsksprogede London Toast Theatres kendemærke.
Vivienne McKee er ukuelig med en nærmest grænseløs fantasi. Årets juleshow handler ikke mindst om grev Dracula og hans slot. Netop Dracula-myten har igennem årene optrådt nogle gange i London Toast Theatres mere end 40 årige historie. Men også i år går teatret nye veje og afveje med pointer og jokes, som aldrig tidligere har været hørt eller set.
Det musikalske er som altid vittigt, som når sangen: ”Diamonds are a girls best friend” bliver til “Demons are a ghouls best friend”, for vi er jo i det mørke og ondes vold.
Årets Crazy Christmas Cabaret, som i øvrigt intet har med julen at gøre, er her i 2023 både skarp og klar i dramaturgien. Bedre end nogen sinde på de gamle præmisser. Det er en fryd, for historien danser af sted isprængt de sjoveste musikalske indslag, hvor en mere popkyndig end undertegnede nok ville kunne finde adskillige sjove sammenstød.
Skuespillerne og Vivienne, som både er forfatter, instruktør og selv står midt på scenen, har det hurtige britiske spilletempo. Sebastian Harris er ny i ensemblet, men mestrer stilen så flot efter flere år på Det Ny Teater i hovedroller. I år er der ekstra benspænd for udover at foregå i Transsylvanien, er det skotter, der står på scenen, så der skal tales med dialekt. Det lyder sjovt, og skuespillerne synes at elske det.
Vivienne har været aktiv i mere end 40 år som medstifter af teatret, og som hun selv siger fra scenen med et glimt i øjet, når de flotte ben vises frem: Jeg begyndte tidligt, var næppe mere end 9 år gammel” – så ler vi alle dernede i salen. I øvrigt evner hun meget på scenen som vampyragtig kvinde, der engang har været sangerinde i Berlin a la Dietrich og den vidunderlige Bent von Helsingør i Sherlock Holmes-dress. Han kan hverken kan tale engelsk eller dansk.
Publikum instrueres også i at buh’e, når Dracula viser sig, og råbe hej hej hej som afskedssalut når Andrew Jeffers, som sejlende matrone, forlader scenen i et af de helt store skrud som udpolstret fruentimmer, sygesplejerske, eller hvad det nu er. Kirsten Brink har endnu engang stået for scenografi og kostumer. Hun overgår næsten sig selv med de store rober til Jeffers, bl.a. en dronning margrethekjole.
Scenografien er omstillingsparat og kan være både slot og kammer, men til den vævre Katrine Falkenberg, der spiller smart dulle og vampyr, bliver en gulgrøn minidress overraskende uklædelig og mere end det. En ommer, der forhåbentlig kan rettes, før Glassalen får taget hul på den travle julesæson.
Handlingen springer jeg over, men for en gangs skyld forstod jeg det meste, missede ikke så meget og kunne følge med i den skøre fortælling.
Måske er der skruet ned for frivoliteterne, som jeg ikke altid har været på det rene med, mens woke-generationen jo nu skal tale om alle de muligheder, der ligger i LGBT Plus, mens dragshow har altid været en del af den engelske julekabaret.
Men midt i alt det sjove og underholdende, hvor tiden løber af sted, selv om årets show er godt på vej til igen at vare 3 timer, er der også lidt malurt.
I 25 år har Crazy Christmas Cabaret været i Glassalen. Der er dobbelt jubilæum i år: 25 år i glassalen – 40 år med Kabareten. For få dage siden blev det meddelt teatret, at 2023 bliver sidste gang. Tivoli vil hellere have børnemusical i det anderledes hus, der vist kan rumme mere end 1000 gæster.
Fra scenen appellerer Vivienne McKee derfor til publikum: Sig til, hvis I har en Idé til et spillested, hvor CCC kan være næste år! Og så buh’er publikum ad Tivoli, men hvad kan vi gøre? Tivoli er et privat foretagende, der skal tjene penge – men det samme med London Toast Theatre, der IKKE får offentlige kroner til deres juleshow. Det bør man klappe af og ligeledes af den ildhu, det gå-på-mod, som de nu for 40. år demonstrerer.
Crazy Christmas Cabaret skal nok overleve, for de har publikum i den hule hånd.
Cast:
Vivienne McKee
David Bateson
Andrew Jeffers
Katrine Falkenberg
Kevin Kiernan-Molloy
Sebastian Harris og Claus de Lichtenberg
Band:
Stuart Goodstein
Søren B. Petersen
Tom Højlund
Vi har siden starten af april haft billetterne til CCC i midten af december, og da jeg fik chancen for at købe billetter til forpremieren fredag 10.11 greb jeg den! Showet er fang-tastic, og jeg glæder mig til at se det endnu en gang om en måned.
Helt igennem gennemført og meget underholdende show. Jeg er altid “in awe” (læs: gåsehud) når Katrine synger, i år er ingen undtagelse: WOW! Og Sebastian som Hamish & Ben kan ligeledes beskrives som: WOW!
Og ja, monsterærgerligt og uhyggeligt af Tivoli at behandle en kunde som London Toast Theatre på den måde efter 25 år, GISP! Men som Ulla siger: publikummet vil følge CCC hvor end de kommer til at optræde hen. Sagt på godt engelsk: It’s Tivoli’s loss!!!