∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Alice på Betty Nansen Teatret.
Det er næsten ikke til at bære, at så mange gode kræfter er spildt på en håbløs tekst og i endnu højere grad en ringe idé og iscenesættelse af et ellers livskraftigt udgangspunkt: Alice i Eventyrland.
Umiddelbart kunne forestillingen opfattes som noget hurtigt sammenflikket underholdning hen over den gamle eviggyldige historie om lille Alice, der ved et tilfælde havner i Eventyrland. Men nej, på Betty Nansen Teatret er ”Alice – hvad er livet udover en drøm?” efterårets store forestilling, som med ekstra penge fra Bikubenfonden er skabt med mange involverede og alene på scenen 8 stk, inklusive 3 dansere og en musiker/komponist.
At Betty Nansen Teatret ovenikøbet som kunstnerisk leder har den interessante instruktør Elisa Kragerup, gør forestillingen endnu mere mystisk. Hvorfor har ingen sagt stop? Instruktøren og medforfatteren til den nye dramatisering, Amanda Ginman, har tidligere på bl.a. Aveny-T skabt små, fine koncentrerede forestillinger, men her i det nye eventyrland går det galt.
I en pressetekst er der ellers lagt op til, at denne “Alice” lige netop handler om det, vi går rundt og tumler med, hvis vi altså er unge og ambitiøse: et mareridt om konsekvenserne af præstationssamfundet og vores konstante behov for underholdning”. Det lyder rigtigt, men jeg oplevede intet af det folde sig ud på scenen.
En række gode skuespillere leverer, men kommer til kort i mangel af et fundament i koncept, tekst og iscenesættelse.
Det er ærgerligt, for bl.a. den unge skuespiller Freja Klint Sandberg, som tidligere har spillet på Odense Teater, er en skuespiller med gods og mange nuancer i. Nicolas Bro er altid et godt bekendtskab, og endelig står han igen på en teaterscene og må sjoske rundt i tøfler og morgenkåbe og være kanin m.m. Marie Dalsgaard, der i mange år har været på Det Kongelige Teater, får lov at sige det magiske “Sushi Time”, som siden gentages til det uendelige, men pointen, (eller måske var der flere pointer?) fandt jeg ikke. Dog var der et “running sushi-bord”, herfra kom inspirationen måske?
“Alice på eventyr” sættes op med års mellemrum som skuespil, ballet og lign. Mindes en interessant version på samme teater for år tilbage med scenografi af Michael Kvium.
Medv. Bl.a. Freja Klint Sandberg, Nicolas Bro, Morten Brovn, Marie Dalsgaard m.fl.
DRAMATISERING/ Alexandra Moltke Johansen og Amanda Ginman
INSTRUKTION/ Amanda Ginman
KOREOGRAFISK INSTRUKTION/ Sebastian Kloborg
KOREOGRAFI/ Skabt sammen med de medvirkende
SCENOGRAFI/ Steffen Aarfing
KOSTUMEDESIGN/ Petruska Miehe-Renard
KOMPONIST/ Rasmus Juncker
LYSDESIGN/ Christian Alkjær
Dramaturg/ Tanja Diers
Hej Ulla!
Tak for en god anmeldelse – vi var bare SÅ SKUFFEDE!
Det luner lidt, at du heller ikke fattede pointen, da vi var derinde, sad vi foran et ungt menneske, der lo højt flere gange! Vores konklusion: nu er vi blevet for gamle!
Kh Birthe Wibroe