∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Sister Act – nonnemusical på Det Ny Teater.

Det ender godt og bliver heldigvis vildt underholdende, når alle nonnerne, suppleret med mænd i lange gevandter, til sidst danser og synger i en ganske flot dekoration a la Catedral. Så svinger det, for de mange kvindelige sangere og skuespillere er både gode og charmerende.

Sister Act. Det Ny Teater. 2023. Pressefoto.

Historien har flere titler, men er oprindelig en film, som var et kæmpe underholdningshit i 1992 med Whoopi Goldberg i hovedrollen. I 2006 har en musicalversion premiere i Pasadena, Californien, siden kommer den til London og i 2011 er der Broadway premiere på ”Sister Act”. I mellemtiden havde der været forskellige sagsanlæg, fordi flere forfattere har ment, at historien om den uægte nonne var hugget fra deres bøger.

Sister Act. Det Ny Teater. 2023.Tomas Ambt Kofod, Pia Rosenbaum og Julie Steincke. Tegning: Claus Seidel.

Det Ny Teater har valgt den engelske titel ”Sister Act” og med et hold udlændinge bag, instruktør og scenograf, er det blevet en effektiv, udenlandsk produktion på godt og ondt.

Musicalen har desværre svært ved at komme i gang. Der skal forklares og fortælles alt for meget om baggrunden for, at natklubsangeren Deloris havner i et kloster med og mod sin vilje, Det er ærgerligt, for ligeså snart scenen fyldes med de småtrippende nonner, der hen ad vejen lærer at holde takten og spjætte med benene, kører showet.

Sjældent har jeg set så mange gode kvindelige sangere. Med Marianne Mortensen som priorinden er der lagt et fint niveau. Ikke mindst debutanten Mira Balloni brænder lige igennem. Også Pia Rosenbaum får vist en sød og ganske uimodståelig nonnekarakter med store briller og sjove sandaler. Hun har både charme og sødme og er ikke bleg for som korleder at give taktstokken videre til Doloris, som hurtigt får rettet op det pivfalske nonnekor. På et splitsekund kan alle synge rent og enes om tonarter m.m.

Sister Act. Det Ny Teater. 2023.Tomas Ambt Kofod og Julie Steincke. Tegning: Claus Seidel.

Doloris spilles af en flot og velsyngende Julie Steincke, der mestrer den britisk/amerikanske spillestil, med kraft i sangen, replikken og ikke at forglemme flotte ben. Der titter også lidt sødme frem til sidst, men der måtte godt have været mere varme, når hun er klostrets redning. Med hende kommer der kunder i butikken, opmærksomhed m.m. På amerikansk betyder det penge i kassen. Klosteret kan overleve. Halleluja.

Problemet i forestillingen er gangsterne, som Doloris flygter fra. De er alt for karikerede og bliver samlet set et fremmedlegeme med en mærkelig falden på halen komedie-stil med grimme parykker. De er ganske utroværdige i forhold til nonnerne, som netop har prøvet at fange forskellige karakterer.

Sister Act. Det Ny Teater. 2023. Pia Rosenbaum, Julie Steincke og Al Agami. Tegning af Claus Seidel.

Med rapperen Al Agami i en vigtig rolle som gansterbossen, bliver det skuespillermæssige lagt helt på hylden. Det går altså ikke, når der er så mange talescener.

Hvis man måtte skære og stramme en musical op, ville ”Sister Act” vinde gevaldigt, såfremt de første 30 minutter røg helt ud. Men ellers afsted til Klostret, for de velsyngende nonner er charmerende, hvor det hele til sidst fungerer med et i øvrigt stort, levende orkester nede i graven.

Bag scenen:

Musik / Alan Menken

Sangtekster / Glenn Slater

Manuskript / Cheri Steinkellner og Bill Steinkellner

Yderligere tekster / Douglas Carter Beane

Det Kreative Team

Iscenesættelse og koreograf / Lee Proud

Scenografi / Simon Wells

Lysdesign / David Howe

Oversættelse / Kenneth Thordal

Medvirkende

Deloris Van Cartier