∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Alvin Ailey Balletten er tilbage i Tivoli.
Publikum var glade, nej de jublede ved gensynet med Alvin Ailey-balletten, og sådan har det altid været.
Der er nu en hel del nye dansere i korpset, som har navn efter den legendariske danser og koreograf Alvin Ailey. Desværre døde han allerede i 1989, men hans kompagni lever videre med både hans egne og andres koreografier.
Ved første aften i Tivoli var det dog den ikoniske ”Revelations” som overbeviste os om at kompagniet er i vigør og har fastholdt ånden. For her var der præcision, danseglæde og det som måske er allervigtigst: en naturlig vej fra følelse til trin – i et symbiotisk forhold til musikken.
”Revelations” fra 1960 er unik, skabt af en kun 29 år gammel Alvin Ailey med scenografi af dansk-amerikaneren Ves Harper. Musikken er hentet i den afroamerikanske sangskat, og hele balletten bevæger sig i de smukkeste billeder fra brune over hvide nuancer for at ende i et morgengult lys, som signalerer en ny, god dag. Historierne er mange og går fra bønnemøder, hjemme i landsbyen til den rene tilbedelse af Gud. Det hele føles så naturligigt, at man blot svømmer med i slipstrømmen.
”Wade in the Water” episoden i hvide kostumer – og lyseblå bannere der signalerer et flodløb kan jeg huske som totalt billedskabende, når jeg i gamle dage sendte den stemningsbrusende musik i radioen og talte om endnu et Alvin Ailey-gæstespil i Danmark. For balletkompagniet har været her op mod 20 gange.
Det begyndte i Aarhus 1979 og var bjergtagende. Byens teaterelskere blev lagt ned under Festugen. Fra 1981 blev Tivoli det danske hjemsted, og haven har haft besøg mindst 18 gange.
Nu er danserne her igen – og første aften serveredes ”Cry” som er en hyldest til alle sorte kvinder. Fint danset – men jeg har oplevet mere indføling tidligere.
Også ”Pas de Duke” er sjov og lidt broadway-natklub-aftig, oprindelig koreograferet til den klassiske russiske superdanser Baryshnikov. For mange af Aileys koreografier er meget krævende både i teknik og indføling og fordrer topdansere.
Heldigvis danses “Revelations” ved alle forestillinger, som ellers har et varieret program.
Der danses til og med d.2. september i Tivoli – varm anbefaling – en balletaften kan ikke være mere medrivende.