∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗

 

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Cave Bureau – arkitekturudstilling på Louisiana. 

 

Det er ikke hver dag eller hvert år, at en arkitekturudstilling overrasker ved sin iboende skønhed, men sådan opleves den nye udstilling: ”Cave Bureau” i serien ”Arkitekturens Værksteder” på Louisiana.

Her, som nummer seks i rækken af “Arkitekturens Værksteder”, er det med museumsinspektør Kjeld Kjeldsen som ankermand endnu en gang lykkedes at skabe en på mange måder dobbeltbundet udstilling, der rent visuelt er værdig til at hænge side om side med billedkunst af verdensklasse. Samtidigt er udstillingen informativ.

Det kan godt være, at udstillingens mange niveauer og dimensioner måske rent intellektuelt går hen over hovedet på flere besøgende (inklusive mig), men udstillingen giver via installationer, billeder og tekst en stemning af, at noget alvorligt og fundamentalt er på spil.

Her kan vi ikke mindst lære et nyt begreb, det antropokæne, dvs. den tid vi lever i, hvor menneskets påvirkning af natur og kultur er blevet mere end synlig.

Det er den lille tegnestue Cave Bureau fra Nairobi i Kenya, der står bag udstillingen. Tegnestuen blev startet i 2014 og udstillede under stor opmærksomhed på Venedig Biennalen for arkitektur i 2021.

Arkitekterne bag har en smuk mission. Næsten som flere filosoffer har prædiket, er deres udgangspunkt, at man skal vide, hvor man kommer fra – for at vide, hvor man skal hen. Derfor  har tegnestuen søgt i fortiden for at kunne skabe en moderne, lokalforankret  arkitekturforståelse og praksis. Deraf navnet Cave Bureau – grottekontoret.

Samtidigt opererer de med begrebet (oversat til dansk) Det antropokæne museum – ( på engelsk antroprocene museum). Det er ikke et i almindelig forstand fysisk museum, men mere abstrakt, hvor de prøver at samle viden og genstande for at forstå adskillige af de elementer og hændelser, der har formet deres nuværende kenyanske samfund og identitet. Det bliver til forskellige såkaldte ”afdelinger” i det abstrakte museum.  Begrebet “antropokæne” dækker over den moderne, menneskeskabte virkelighed, som vi lever i lige nu. Der henvises til en bestemt forsker, der sammenfattede begrebet for ca. 20 år siden, og hovedtanken er: for at kunne forme fremtiden, må man have en forståelse af fortidens aftryk, som de findes i naturen, hos mennesker og i kulturen.

Det er kort fortalt udgangspunktet for de to arkitekter, som er ledere af tegnestuen, og som var i Humlebæk ved åbningen: Kabage Karanja og Stella Mutegi.

På udstillingen overdøver en helt utrolig smuk, flettet ”skulptur”  udstillingen.

Det er en 3D version af en af de grotter, som ligger uden for hovedstaden Nairobi. Grotten er flere millioner år gammel, men har været med til at forme den lokale befolkning.

Med moderne teknik er en udvalgt grotte affotograferet. Derefter er tegningerne blevet transformeret til et ”omvendt” fletværk – faktisk forarbejdet her i Danmark i samarbejde med en afdeling under Det Kongelige Danske Akademi for arkitektur, design og konservering – i daglig tale Arkitektskolen i København.

Et enormt fletværk, som bølger i loftet i museets største sal, gengiver i ”negativ” form denne specifikke grotte, som er en del af naturens undere.

Også andre lokalhistoriske fænomener undersøger tegnestuen, bl.a. den slavehandel, som udgik fra Midtafrika i 1600- og 1700-tallet helt op til 1800-tallet. Mere end 100.000 af de afrikanske slavegjorte havnede som bekendt i Dansk Vestindien, senest vist i den danske film ”Viften” – (2023).

På udstillingen er også genskabt den port, ”the door of no return”, hvor afrikanerne gik igennem, før de kom ombord på både og blev sejlet bort til et slaveliv. Ganske uhyggeligt, men igen – transformeret til noget næsten ”smukt” på udstillingen.

”Det antropokæne museum” er delt op, så arkitekterne skridt for skridt kan nærme sig en forståelse af nutiden via undersøgelser i den midtafrikanske fortid. Det er hele den praksis, som tegnestuen inddrager i deres arbejde med henblik på fremtidens livsvilkår.

Et særligt kapitel, som i sig selv er dobbeltbundet og kompliceret, er det arbejde, som hele den vestlige og det meste af verden arbejder på nu for at finde nye energiressourcer. Men hvor ødelæggende kan det være for den oprindelige natur, for den eksisterende balance?

En såkaldt ko-sti aftvinger også interesse. Engang drog nomaderne igennem Nairobi med deres kvæg. Men det blev forbudt af myndighederne. Spørgsmålet er, om man kunne genskabe denne ”ko-sti”  og dermed sikre plads til alle, både dyr  og de gamle masaier?

Det tidligere britiske overherredømme indgår naturligvis også rundt omkring i udstillingen. Svært måske at forstå helt til bunds, når vi kan juble over diverse filmatiseringer, der næsten forsvarer disse ”gæster eller besættere”.  Tænk blot på ”Out of Africa” om Karen Blixen.

Til udstillingen har Louisiana sammen med tegnestuen udgivet et smukt, engelsksproget katalog trykt i samarbejde med et schweizisk bogforlag. Her er der mere nyttig viden og smukke affotograferinger af arbejdet henimod dette imaginære museum, snarere arkiv, som er tegnestuens udgangspunkt og arbejdsgrundlag.

Et interessant bekendtskab sat ind i en meget smuk og æstetisk museumsramme.

Udstillingen varer til og med 26. november 2023.

www.louisiana.dk