Af Ulla Strømberg.
Mindeord om skuespilleren Troels II Munk.
Skuespilleren Troels II Munk er netop død efter længere tids sygdom. Han blev 78 år.
Troels II Munk var noget så sjældent som en vidende og intellektuel kunstner, der nok var uddannet instruktør, men primært kom til at virke som skuespiller og oversætter. At han også havde humor, er hans mellemnavn ”den anden” et godt bevis på. Da Troels i 1970erne skulle gøre karriere inden for teatret, var der allerede en lidt ældre skuespiller med samme navn. Og så måtte den yngre jo markere sig og opfinde et ny navn.
Der er næppe den danske scene, som Troels II Munk ikke har spillet på: fra landsdelsscener, Det Kongelige Teater til mange mindre teatre i danske provinsbyer med bl.a. Det Danske Teater og siden Folketeatrets turneer. Og han blev ved.
Det er kun få år siden, i 2019, at han for en gangs skyld blev iscenesat af sin hustru igennem mange årtier, Pia Rosenbaum. Det var i den fine og bevægende en-mands forestilling ”Monsieur Ibrahim & koranens blomster”. Premieren var på Holbæk Teater. Siden med stor succes turnerede forestillingen på små scener i hele landet. Det var en begavet historie, der bevægede sig på flere planer og havde et favnende menneskesyn om, at hverken religion, alder eller social status betyder noget i den store sammenhæng. Kun næstekærlighed gælder.
Også de store scener har haft bud efter skuespilleren med den dybe og kultiverede stemme, der kunne illudere både mildhed, bryskhed og autoritet. Det kunne bl.a. opleves i den interessante forestilling: ”København”, hvor Troels II Munk overtog rollen som Niels Bohr kort tid efter premieren på Betty Nansen Teatret. Her fik Michael Fryans komplekse skuespil sin førsteopførelse i Danmark. I samme dramatikers skuespil ”Demokrati” stod Troels II Munk også på scenen på Betty Nansen Teatret.
Også fagforeningspolitik og realpolitik trak i den alsidige skuespiller. I en periode på fire år var Troels II Munk formand for Dansk Skuespillerforbund (1991-1995) og sad i en række vigtige bestyrelser inden for også internationalt teater i samme periode. Senere stillede han op til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg for Socialdemokratiet.
Talte man med Troels, var det faktisk det samfundsmæssige, der lå ham mest på sinde, men kærligheden til teatret og filmens muligheder, for ikke at nævne de mange roller i danske tv-serier, kunne ikke bare negligeres. Alt måtte prøves.
Det var heldigt for os på tilskuerpladserne.