∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Revyen i Helsingør, 2023.
Der er snart tradition for Revyen i Helsingør, selv om flere af de medvirkende er nye, så er formatet det samme og heldigvis for det. Der lægges vægt på de fire skuespillere og pianisten, mens dekorationen er nogle tilfældige trækasser og hyppigt skiftende lys på bagtæppet. Mere er der nemlig ikke brug for, hvis teksterne er gode og spillestilen ikke løber grassat.
I den rummelige sal i den gamle Industriforening på Stengade er der både plads til spisning og revy. Det er en god tradition, som flere og flere sommerrevyer dyrker, husmoderfri og underholdning. Og i Helsingør er middagen ganske velsmagende.
Med Jacob Fauerby som instruktør i Helsingør (kendt fra bl.a. Platt-form og Vild med Dans) er der fart over feltet, skrig og skrål, men faktisk så meget, at nogle pointer forsvinder i for store grimasser. Samtidig er der for mange unødvendige indslag ”under bæltestedet”, hvor publikummerne på plus 65 for hovedpartens vedkommende må fnise undseeligt. Men det lokale publikum burde hellere reagere på de meget rammende tekster om det lokalpolitiske. For der er flere gode, satiriske indslag om den kommune, der dyrker kulturen, Kronborg, skriver almindelige skilte på engelsk, og hvor ingen tør være ved stationen efter kl. 22.
En overraskende satire handler om en fiktiv kommune med et overhoved ved navn ”Ukær”. Her rammer teksten ned i den viden som alle, der læser aviser har om Helsingør kommune og den kvindelige borgmester¸ som har været igennem interne undersøgelser om arbejdsmiljøet m.m. Resultat? Naturligvis ingenting. Tekst af William Halken og Jacob Fauerby. Gad vide, hvad kommunen siger til den parodi?
William Halken er nok den yngste på scenen og ny i revyfaget i hvert fald i Helsingør. Halken har skrevet mange af teksterne, hvoraf flere er stramme og velfungerende, bl.a. hans egen, dog lidt overspillede Visit Elsinore. Den er igen hård mod det lokale med en faktuel høj rate af voldsepisoder i kommunen.
Dan Schlosser med en smuk dyb stemme kan gå ind i de fleste sketches og ikke mindst hans egen tekst ”Kommissionæren” fortjener at blive bemærket og gerne genbrugt andre steder. Har været aktuel i flere år, desværre. Et uhyggeligt billede på dansk politik. Er der uro i geledderne, så engageres blot en dyr advokat, som efter år og dag frikender dem, der betaler hans regning. Flot eksekveret af Schlosser.
Også et af de sidste numre om el-cyklernes forbandelse med tekst af William Halken begynder flot, men ender overspillet og dobbeltbundet med lån fra Rytteriets Au-pair-fascination. Ærgerligt nok, for indtil da var jeg helt enig med Dan Schlossers figur; elcykler er mere end irriterende.
En sommerrevy må og bør gerne være lokal og bidende. Personligt har jeg slet ikke brug for det vulgære, smålumre sexfikserede. Og det uanset om det er til det ene, andet eller tredje køn, som revyen også lidt for overstrømmende dyrker i for store mængder og faktisk uden at ramme stampublikummet i den gamle Industriforening.
Le Münster- Swendsen er revyveteran og har masser af den rigtige revycharme. Også den meget velsyngende Mette Ladekarl er god på en revyscene, men må for min skyld gerne lukke ned for grimasserne.
Heldigvis er den velspillende pianist Nicolai Majland helt stilfærdig og gør det, han er god til, nemlig på bedste vis at spille klaver og akkompagnere.
Hvis instruktøren havde skruet ned for kedlerne og troet mere på skuespillerne, ville revyen med nogle stramninger have været mere slagkraftig og givet de fire skuespillere de allerbedste udfoldelsesmuligheder.
Ro på, har man lyst til at råbe til aktørerne, og skær pænt i vulgariteterne. Så vil revyen være lige at gå til for både lokale og tilrejsende.
Skuespillere: Le Münster-Swendsen, William Halken, Mette Ladekarl, Dan Schlosser
Kapelmester: Nicolai Majland
Instruktør: Jakob Fauerby
Restauratør: Strejf v/Jakob Christensen
Fotograf: Søren Malmose og revyen
www.revyenihelsingor.dk