∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Tilbage til Højskolen. Borchs Kollegium og på turné.
En charmerende on location teaterkoncert af det altid opsøgende teater: Teatergrad.
Vi er ikke mere end 40 publikummer på øverste etage på Borchs Kollegium i St. Kannikestræde¸ men der er fuldt hus. Vi er i hjertet af København og tæt på den danmarkshistorie, som både Københavns Rådhus og andre gør alt for, at vi skal glemme.
Men heldigvis dykker Teatergrad ofte ned i vor fælles forhistorie. Denne gang gælder det Grundtvigs ånd og budskab om Højskolen, som det fælles sted for oplysning og samvær og udvikling og forståelse for demokratiske principper.
Det er en stor mundfuld, men det lykkes på imponerende vis at barbere budskabet ned, så det både står rent og smukt indpakket i en klassisk som moderne dansk sangskat.
For hvad var essensen af den danske folkehøjskole, som Grundtvig blev inspireret til efter tre englandsrejser imellem 1829 og 1831? Sidenhen var andre også med på tanken om en mulig oplæring og oplysning af i første omgang bondestanden, som måske snart skulle have valgret. Siden blev der adgang for begge køn og mennesker fra både land og by.
Det, der står tilbage i dag – mere end 175 år efter de første højskoler åbnede, er en velafstemt blanding af oplysning (uden eksaminer) og samvær.
Med tre skuespillere på scenen, Thomas Knuth-Winterfeldt, Marie Louise Von Bülow, Christine Worre Kann, i ungdommeligt moderne tøj og en tekniker er Teatergrad beredt på at rejse rundt til højskoler. De er startet i København på Borchs Kollegium, hvor Grundtvig har stået på den smukke lille talerstol.
Med skæg og gummiansigter begynder koncerten, hvor Grundtvig taler. Siden spilles på keyboard og guitarer og der synges både Sebastian, Marie Key og mange andre flot afstemt i et behageligt flow. Med lidt skiftende lys i kasser og ellers blot instrumenterne og deres ledninger er der lagt op til en uprætentiøs koncert, der kan møde alle aldersgrupper på højskolerne.
Ikke mindst interessant er dog de små beretninger om mennesker, der har været på højskole – eller netop ikke, for hvordan komme af sted, hvis man har tre små børn?
Der er også opfordringer til publikum: fortæl hvad du oplevede: tre hopper med på ideen og siger noget. Sværere bliver det at få publikum til at svare på politisk ladede spørgsmål som: skal der være lige adgang for unge fra Ukraine og Syrien?
Det hele er meget underspillet i Rolf Hansens umærkelige iscenesættelse.
Grundtvig i dag er ikke politik, det er medmenneskelighed og oplysning og måske lidt folkekirke i denne tid, hvor folk igen er både selviske og også fokuseret på penge og statussymboler. Kan højskolebevægelsen rette op på dette? Nej, desværre. Men Teatergrad gør sit til at vise et glimt af Danmarks folkelige historie. Og det er faktisk en god idé.
”Tilbage til Højskolen” er første skud på en ny trilogi og burde opleves af flere og også gerne af forskellige mennesker. Men dem, der sad i salen denne tirsdag aften, var nok ”de frelste”, dvs. Politiken-læsere. Det er ok, men er det godt nok?
I snart 50 år har man i dansk teater og kulturliv diskuteret, hvordan teaterkunsten burde kunne åbnes for et bredere publikumssegment. Der er brugt mange økonomiske midler på spørgeskemaer, analyser og uendelig mange publikumsmedarbejdere. Men i sidste ende er vi der, hvor vi stod allerede i begyndelsen af 1970erne, hvor spørgsmålet også var brændende. Jeg tænker bl.a. på en lille analyse af Arte-abonnenterne ”En demokratiseret teatergang”, som nogle unge studerende skrev (her i blandt undertegnede). Den kunne såmænd genoptrykkes i dag og være gældende, selv om Arte ikke klarede skærene i kølvandet på Yuppie-dannark.
Teatergrad gør på imponerende vis sit til at brede kunsten ud. For få måneder siden var jeg i en Østerbro-kirke sammen med Teatergrad. Sidste sommer foldede de samme kunstnere sig endnu engang ud i parken ved Sophienholm under navnet Det Flydende Teater. Indsatsen er beundringsværdig. Men spørgsmålet er om det er samme mindre eller større menighed, der halser efter dem – eller fanges nye ind? Hvem ved? Men stor anbefaling af ”Tilbage til Højskolen”, hvor der ruskes lidt op i vores demokratiopfattelse.
Få dage tilbage i København.
På og bag scenen
Medvirkende Thomas Knuth-Winterfeldt, Marie Louise Von Bülow, Christine Worre Kann
Instruktør Rolf Hansen
Tekster Julie Glargaard og holdet
Komponist/arrangør Marie Louise Von Bülow
Scenograf Nikolaj Heiselberg Trap
Lydteknik Frederik Rosenkjær og Baldur Kampmann
Lysdesign Flora Pelle Brandt
Kreativ producent Pelle Nordhøj Kann
Produktionsleder Josefine Bitsch
Salg- og eventansvarlig Mathilde Høm
Grafiker og SoMe Nethe Ellinge
Idé og koncept Teatergrad
www.teatergrad.dk