∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Hair på Østre Gasværk Teater – og siden i Aarhus.
Fascinerende og musikalsk toptunet nostalgisk trip i Østre Gasværk.
“Hair” har som musical det meste: dejlige genkendelige sange, en vidunderlig gennemgående rockrytme og så masser af muligheder for unge skuespillere til at folde sig ud. Når dertil lægges budskabet om ungdommen i oprør mod etablerede normer som atomkraft og krigsførelse i Vietnam, kan ingen kimse af den 55 år gamle historie. Den halve succes hjemme.
På Østre Gasværk er det en fuldgyldig succes på musicalens egne præmisser, for det er blevet en fejende kollektiv musical, primært med tableauer og som bekendt kun få handlingsspækkede scener.
Fra 1967 Off Broadway og fremefter
Mange er sikkert stødt på musicalen, fra den dukkede op Off-Broadway hos Joseph Papp i 1967 til den ramte Broadway i 1968 og Westend i London få måneder efter. I begge metropoler blev det til op imod 2000 opførelser. Derefter ude på små og store teatre over hele den vestlige verden.
Herhjemme først med et tilløb på Gladsaxe Teater siden i Cirkusbygningen i 1971 med unge sangere, der senere blev etablerede: Sanne Salomonsen, Brødrene Olsen, Allan Mortensen og Eddie Skoller blandt mange andre.
2023 i Østre Gasværk
Med Kim Witzel som scenograf igen i Østre Gasværk med en simpel konstruktion af en gangbro, som giver associationer til Central Park i NYC, er det visuelle på plads. Dertil skal lægges et varmt og stemningsskabende lysdesign med diverse projektioner skabt af den nye, dyre lysmaskine TheatreMax, betalt af private, danske fonde. Det udnyttes flot her i “Hair”, hvor de rå stenmure i Nyrops rotunde får projektioner af både højhuse og stjernehimmel – og såmænd også hints til den amerikanske borgerkrig. Fremover kan denne ”lysmaskine” blive et trumfkort for teatret, der har døjet med verdens kedeligste lysdesign.
Kostumerne er smukkere end sædvanligt i ”Hair”. Line Bech har fundet alverdens flower power mønstre frem med en indbygget skønhed, selv om det selvfølgelig slet ikke må være ”smukt”. Hippier ville pr. definition provokere – også i påklædningen og selvfølgelig i den utæmmede hårpragt. Men italienske modefirmaer har ikke levet helt forgæves, bl.a. Pucci, og resten af modeverdenen lærte meget af hippierne.
De unge sangere og dansere
Der er gået Fredericia Musicalakademi i Østre Gasværk, men det er ment positivt, for det er imponerende, hvad de unge sangere og dansere kan. Der hviler en smuk kollektiv ånd over hele ensemblet på i alt 20 sangere og dansere, mens det 9 mand store orkester desværre er forvist til en usynlig kælderregion. Men hvor de spiller medrivende.
På kollektiv vis får kun få af sangerne lov at træde meget frem og her er det ikke mindst Gustav Allen Schriver i rollen som Claude, der musikalsk er meget overbevisende.
Oliver Lundquist har den lidt utaknemmelige rolle som Berger, den vilde, utilpassede gruppeleder, der skal have overstået en nøgenscene i begyndelsen og siden hele tiden være Rasmus Modsat. Også Matilde Zeuner klarer flot figurtegningen som Sheila, kvinden flere attrår. Men ellers er de over 50 sange fint fordelt imellem alle sangerne, der kan træde ud af anonymiteten og fyre en af de kendte sange af: Godmorgen stjerne, Aquarius og mange flere. Bemærk at teksten her er på dansk i en meget velklingende oversættelse.
Det, der ikke bliver sagt med ord, vises tydeligt med fysiske gebærder, for der associeres i et væk til sex, alle køn imellem. Med nøgenscenen i begyndelsen, som vist nærmest er obligatorisk, er niveauet lagt, til gengæld er der efterfølgende ikke så meget interaktion med publikum. Det kan ofte være en del af spillet, at publikum efter ”tæppefald” trækkes ned på scenen til en fælles danseudfoldelse. Sådan har jeg oplevet det flere gange, senest i New York i 2010. Men ellers er der vist strikse regler for, hvor meget der må ændres på konceptet.
Hvad man må vise på en scene
I øvrigt kan et gensyn med ”Hair” i denne gennemprofessionelle opsætning undre. Nok har Østre Gasværk fundet mange gode sorte eller brune skuespillere til rollerne, så flere af de sange om aktuelle skismaer i amerikansk sammenhæng i 1960erne, kan synges. På dansk er det blevet til ”chokoladedrenge” og ”hvide drenge”. Men pludselig er nogle iklædt indianerudstyr! Hvordan går det an i 2023, hvor det vist er blevet forbudt på diverse uddannelsesinstitutioners introkursusfester?
Men alt det synes instruktøren Lynne Kurdziel Formato at have totalt styr på. Også de evigt skiftende formationer af spillere, føles naturligt og organisk. Det ene øjeblik i stammedanse, næste øjeblik i smukke grupperinger på sidetrapperne, mens der mediteres og musikken dunker.
Der er garvede musicalfolk i Østre Gasværk nu med ny ledelse ved Søren Møller, tidligere Fredericia. Med først ”Gasolin” og nu ”Hair” synes det at være rigtige dispositioner, hvor Gasværkets fantastiske rum udnyttes, og publikum får det bedste af det bedste inden for nyere begavet musikteater.
Nu afdøde Morten Grunwald, som ”fandt” Gasværket, ville have glædet sig over, at rummet har fået nyt liv med et meget professionelt og visuelt gennemtænkt indhold.
HAIR 2023:
Instruktør og koreograf – Lynne Kurdziel Formato
Kapelmester – Søren Graversen
Scenograf – Kim Witzel
Kostumedesigner – Line Bech
Lyddesign – Tim Høyer / Morten Frank
Lysdesign – Brian Njie
Lysdesigner – Jeppe Lawaetz
Videodesign – Thomas Agerholm
Musikalsk arrangør – Jens Hellemann
Instruktørassistent – Heidi Scheibye
Kreativ producent – Søren Møller
www.hairmusical.dk