Anbefaling af Ulla Strømberg.
Elektricitet – Hotel Pro Forma på Statens Museum for Kunst.
Når kunsten møder naturvidenskaben bliver det hele delikat og næsten spiseligt. Men bed ikke om en forklaring.
Udenfor rasede naturkræfterne under betegnelsen OTTO. Danmark var fredag angrebet af en storm med kraftige vindstød. Inden for de gamle mure på Statens Museum for kunst foldede naturvidenskabelige kræfter sig ud godt hjulpet af Kirsten Delholm og hendes Hotel Pro Forma.
”Elektricitet” er et anderledes eksperiment, som skal forene billedkunsten med samtidige naturvidenskabelige erkendelser og opfindelser. Ideen er ikke spor dum. For det er ikke mere end et par uger siden, at jeg vandrede alle salene i afdelingen for Ældre nordisk Kunst igennem oppe på første sal på Statens Museum for Kunst. Det var ikke opmuntrende. Salene var mennesketomme. Derfor kunne de mørkegrå udstillingsvægge, godt plastret til med alverdens malerier, næste skrige til mig. Billederne var utilpassede, de følte sig fejlplacerede og manglede forståelse, hvis altså mit sanseapparat var i orden. Det var malerier af Abildgaard, Købke, Hammershøi bl.a. og pludselig midt i det hele et motiv med nogle arbejdere i march, malet af Edvard Munch. Men hvor hvert maleri, set og sanset alene, er vidunderligt, var det som om intet gik i hak.
Museet havde grangiveligt ladet stå til og hængt hele samlingen op uden at tænke på følelser og formidling. Væggene og belysningen fjernede det sidste livstegn i billederne.
I de selvsamme rum er Hotel Pro Forma og en stor stab af teknikere og hjælpere bestående af en naturvidenskabelig backing group rykket ind for i den næste måned at ”performe”. De døde rum har fået liv og er blevet ”udfordret” ved opstillinger af naturvidenskabeligt apparatur fra primært 1800-tallet og med spektakulære lyssætninger og selvfølgelig de temporære ”seancer” eller performances i hvert af de 18 rum af ca. 6 minutters varighed.
Mindre kunne have gjort det – og havde nok også skabt mere overblik.
Men smukt er det blevet med interessante opstillinger af al det naturvidenskabelige grej fra slutningen af 1700-tallet til begyndelsen af 1900-tallet, som de vel har kunnet stampe op i Danmark.
Hovedhensigten er at undersøge begrebet elektricitet og indirekte fejre 200 året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820. Men Ørsted var ikke alene. Både før ham og efter ham har visionære videnskabsfolk arbejdet ihærdigt og skabt forudsætningen for den tekniske verden, som vi lever i i dag.
”Elektricitet” er ikke teater i gængs forstand, selv om Hotel Pro Forma i de senere årtier henregnes som teater i klassisk forstand, så er institutionen Hotel Pro Formas værk i denne omgang en performance: En idé eller tanke foldes ud, demonstreres i et udstrakt tidsrum af nogle aktører – visuelt, auditivt og med vigtige forklarende tekster. Replikker bliver sagt af nogle personer i et monotont stemmeleje og er hverken spillet indlevet eller meddigtende. Personerne har heller ikke en professionel beherskelse af stemmemateriale, på nær en operasanger, der er på vandring.
Der er flere af de kendte Hotel Pro Forma (og gamle Billedstofteatret)s greb: de messende stemmer, når der skal siges noget, korsang, og ikke mindst den vandrende hær, der kan besætte nogle rum og trække det intetanende publikums opmærksomhed til sig. Således også her, hvor det begynder (og måske slutter) med en lille hær i underskønne renaissance-kostumer i hvidt og sort med stramme parykker, og så er det ellers de historiske instrumenter, der er hovedpersonerne. De er lånt fra flere tekniske museer. Tilsammen med billederne på væggene bliver det et sansemættet møde, som binder 1800-tallet sammen.
I øvrigt, det rum, som mødet imellem kunst og videnskab fungerer bedst i, er hvor billedhuggeren Niels Hansen Jacobsens forvredne menneskekrop i bronze henslængt på museumsgulvet møder den første elektriske stol. Så bliver døden nærværende, meget konkret, og man går nedtrykt videre. Hvem sagde kunsten skulle være opløftende?
I det udmærkede katalog beskriver SMKs direktør Mikkel Bogh, hvordan malerne i 1800-tallet beskæftigede sig med skyformationer. Jeg husker en meget smuk lille udstilling på Thorvaldsens Museum for år tilbage, hvor en række små malerier viste, hvordan guldalderens danske malere excellererede i måske korrekte skyformationer, som de sikkert havde nærstuderet. En række fagfolk skriver udmærkede introduktioner i et alment og tilgængeligt sprog, men oversigter og tidslinjer er desværre fraværende.
Men vigtigst i denne omgang er de utroligt mange forskere, der søgte og fandt, eksperimenterede og opdagede. Uden dem, var vi ikke nået dertil, hvor vi står i dag – på godt og ondt. En tidslinje på en væg eller i kataloget havde været god at blive klog af. Og en liste over alle de store hjerner, deres opfindelser og hvad det førte med sig sidenhen, havde været nyttig til eftertanker oven på sansebombardementet.
Alle står på skuldrene af hinanden. Det ved vi fra kunstens verden – men sandelig også inden for det naturvidenskabelige. Selvfølgelig er mange af opdagelserne sket parallelt, men der er også elementer, hvor forskerne naturligvis har bygget videre på nogle grundobservationer og opdagelser.
”Elektricitet” kommer hurtigt til at afføde uendelig mange spørgsmål, hvor man som uvidende inden for naturvidenskaben har svært ved at finde svar på det hele.
Men det drejer sig måske mere om at sanse. Med denne performance og installation i 18 rum har SMK i hvert i den næste måned fået en gave. For værkerne på væggen bliver anderledes levende, når de sættes i relation til videnskabelige apparater og ikke mindst udsættes for et fascinerende og sanseligt lysdesign.
Det er muligt at opleve “Elektricitet” kl 16 de sidste dage i uge, den næste måned, det er gratis for museets besøgende, men der skal reserveres ”plads”.