∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Eva Zierau.
Rørende film om at være indespærret i egen krop.
Første scene. Vi befinder os i en nedslidt lejlighed i et fattigt kvarter i Mexico. En ekstrem overvægtig ung mand sidder med ryggen til kameraet i bar overkrop. Han er ved at klæde sig på. Det er vanskeligt. Som beskuer føler man, at det er upassende at betragte ham. Manden er Federico (Luca Ortega). Han er så overvægtig, at han har svært ved at gå rundt i sin lejlighed. Man fornemmer at han ikke kommer meget uden for huset. Hans søster Rosaura(Martha Claudia Moreno) og svoger Ramón(Mauricio Issac) kommer på deres ugentlige pligt besøg. Rosaura kan ikke komme hurtigt nok ud ad døren igen. Ramón viser Federico billeder fra en ferie han og Rosaura lige er kommet hjem fra. Federico bliver betaget af billederne og finder sit gamle kamera frem og en film, som ikke er fremkaldt endnu. Han begiver sig ned til fotohandleren, som ligger i Walking Distance fra hjemmet. En nærmest uoverstigelig opgave. Hos fotohandleren møder han den ensomme unge Paulo, der passer farens forretning. Paulo fremkalder billederne og sælger Federico et nyt brugt kamera. Dette bliver omdrejningspunktet for venskabet mellem tre meget forskellige karakterer Federico, Paulo og Ramón.
Walking Distance tager et emne op, som ellers typisk ses indenfor dokumentar. Fiktion skaber opdigtede billeder af virkeligheden og får os ofte til at drømme om et bedre liv, men hvem drømmer om et liv, hvor man vejer omkring 200 kg, og hvor det kræver nærmest uoverstigelige kræfter at foretage selv de simpleste dagligdags gøremål. Det er derfor meget modigt af den mexicanske instruktør Alejandro Guzman at lave en film som denne, der med succes har været vist på flere festivaler.
Tempoet i filmen er langsomt lige som Federicos bevægelser. Der sker ikke ret meget. Visse steder bliver filmens flow for dvælende, men det kompenseres af den skæve historie med dens vidt forskellige karakterer, som på en eller anden måde komplementere hinanden. Vi hører ikke hvordan og hvorfor Federico er blevet så overvægtig, men vi får at vide, at han for et år siden fik et hjertetilfælde. Problemet er alle disse kilo. Dit hjerte er dobbelt så stort som andres. Hjertet er på konstant overarbejde... siger en hospitalslæge et sted i filmen, da Federico bliver indlagt igen.
Allerede fra filmens første scene føler vi stor sympati for Federico. Han er et dejligt menneske, der er indespærret i en elefantlignende krop, men som med sine nye venners hjælp, finder styrken til at gribe dagen og opleve, at livets små undere findes lige uden for hans ydmyge lejlighed.
Luca Ortega er overbevisende som den nærmest handicappede Federico. Det er hans debut som skuespiller. I det virkelige liv er han filmkomponist, og han har også komponeret den iørefaldende musik til Walking Distance.
Filmen er på en gang tankevækkende, morsom og poetisk. En god film.
Foto: Off-Kino
Instruktør: Alejandro Guzman
Premiere: 18. februar 2016