Anbefaling af Ulla Strømberg. ( Der gives ikke stjerner til studerende).
Den forheksede gris med Operaakademiet på Takkelloftet.
Et fjoget folkeeventyr bliver til mere end underholdende spex, for ikke mindst musikken og de unge sangere sikrer underholdningsværdien.
Sangerne er for de flestes vedkommende endnu studerende på Operaakademiet, men de kan både synge og har tilsyneladende også mod på at agere.
I Ebbe Knudsens meget opfindsomme iscenesættelse af den engelske opera/musikforestilling ”Den forheksede gris” af Jonathan Dove får alle otte sangere et flot spillerum. Sammen med orkestret på kun 6 musikere er det mere end fornøjeligt, det er simpelthen charmerende.
Musikken er speciel. For den er så munter og genkendelig som var det en gammel musical. Der dukker associationer op om til både Bernstein, Sondheim og også lidt ældre komponister som Kurt Weill. Adskillige stilarter blandes ganske delikat. Doves musik kender jeg ellers ikke, men med denne ”Den forheksede gris”- rammer han noget, der kan bruges. Siden 2006 er den lille kammeropera, som den betegnes, blevet opført flere steder, dog primært i engelsktalende lande og på universiteter, dvs. på konservatorier.
For Operaakademiet er det en godt fund, men historien er mere end tåbelig, som den er hentet fra flere folkeeventyr: En konge skal have gift sine tre prinsesser, og det sker lige efter ”skæbnebogen” – de udvalgte er et par konger og så en gris. Men selvfølgelig er grisen blot en forvandlet prins, som skal have kærlighed for at blive menneske igen. Alt ender lykkeligt, de onde bliver vel nærmest stegt, de gode overlever.
Hvordan få det til at leve scenisk, så de unge sangere kan genkende sig selv? Ebbe Knudsen har givet samtlige otte sangere habitter a la Chicago i 1920erne, og så går det ellers derud af med fiffige ventepositioner ved spilleborde ude på siden. Flot afviklet, for der skal fantasi til for at få det helt døde rum på Takkelloftet til at leve. ”Den forheksede gris” har sin egen stemning, hvor orkestret integreres.
Alle er i herrehabitter og de mest raffinerede tofarvede sko – ren mafia. Men habitten er jo skabt til den mandlige skikkelse og har sværere ved at fungere på de mere bløde kvindelige former – selv om Yves Saint Laurent “opfandt” den “kvindelige smoking”. Jeg ved godt, at jeg går på tynd is her, men et teaterkostume må aldrig modarbejde den kunstneriske præstation. Kostumet skal fremme.
Sangligt er alle på. Flot at ingen falder igennem. Der er altså gode sangere på vej, og forhåbentlig bliver der opgaver til dem her i Danmark. Man må håbe, at Det Kongelige Teater, Den Jyske Opera, Den Ny Opera og den Fynske Opera og andre operaselskaber vil gøre brug af dem. Det fortjener de og sandelig også vi.
Den underholdende musik bliver leveret flot af Eirik Haukaas Ødegaard og elever fra musikkonservatoriet.
Instruktør: Ebbe Knudsen
Dirigent: Eirik Haukaas Ødegaard
Orkester: Studerende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium
Louise McClelland Jacobsen/ Mad, Adelaide, Chorus 1
Cecilia Lund Tomter/ Dot, Day, Chorus 2
Claudia Ribas/ Flora, Chorus 3
Frida Lund-Larsen/ The Book of Fate, Old Woman, Mrs Northwind, Chorus 4
Kristian Bordoy/ The King of the East, Moon, Chorus 5
Martin Hatlo/ King Hildebrand, North Wind, Chorus 7
Joel Kyhle/ Pig, Chorus 8
Fredrik Bjellsäter/ King of the West, Sun, Chorus 6
Spiller d.15., 17., og 18. februar på Takkelloftet.