∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Jesper Christiansens paradis på Ordrupgaard.
De mange naturbilleder er som en vandring i Paradisets have – eller i den danske skov i et moment, som vi dog meget sjældent oplever. Jesper Christiansen formår som maler at skabe de mest betagende billeder, der ligner noget, der er hentet fra virkeligheden, med som derefter har været igennem en eksotisk forvandlingskur.
F.eks. billedet med cyklen ude i den blomstrende skov – alt er smukt, ja for smukt og for godt til at være sandt!
De meget moderne betonvægge i den nyere tilbygning på Ordrupgaard (bl.a. af arkitekten Zaha Hadid) vil i de næste måneder bugne af næsten klassiske billeder, og det fungerer overraskende godt. Mange ekstra og mørke skillevægge giver plads til adskillige store malerier. For ikke alene er det en retrospektiv udstilling, maleren Jesper Christiansen er tillige en ekstrem flittig kunstner, der også ønsker at vise nogle af sine inspirationskilder.
Jesper Christiansen ser ikke blot tilbage på kunsthistorien. Ved hvert motiv synes han også at overveje og relatere de mange penselstrøg til noget litterært. Af og til er det også en af de store malere, som eksempelvis Bonnard, der har været gnisten, eller Zahrtmann, fanget i en stille stund, eller den mindre kendte Emanual Ibsen, som dog har været vist for få år siden på Nivaagaard.
Selv om Jesper Christiansen aldersmæssigt er samtidig med generationen ”De unge vilde” arbejdede han sig meget hurtigt væk fra deres udtryksmåde og fandt sit egen billedudtryk.
Næsten ved en tilfældighed var Jesper Christiansen havnet som elev på Kunstakademiet i 1980erne på den legendariske professor Hein Heinsens billedhuggerskole i Frederiksholms Kanal. En skulptur blev det til, det var nok, for Christiansen ville være maler!
Jeg var så heldig at blive vist rundt sammen med nogle andre journalister af kunstneren selv – og hans fortælleevne og klare redegørelse om tilblivelsen af det enkelte maleris motivkreds var meget inspirerende. Jeg kunne unde alle kunstinteresserede at have været med til denne eksemplariske indførelse i en billedkunstners arbejde med det enkelte værk.
De fleste af værkerne på de mørke vægge er store, meget store, mange med en fotografisk nøjagtighed, der engang var bandlyst, men som i dag mere end accepteres. Hvert billede er kompileret af forskellige synsindtryk og litterære referencer – og baseret på et næsten uendeligt antal penselstrøg, som er med til at give en både vibrerende og også et lidt bagudskuende indtryk.
Engang var Jesper Christiansen interesseret i amerikansk minimalisme. Så blev han opmærksom på bl.a. de absurde franske absurdister, som Samuel Beckett (irer af fødsel) og Ionesco (der var født i Rumænien). Det affødte bl.a. de såkaldte ”stolebilleder” (efter skuespillet ”Stolene”), mens andre interiørmotiver kom til at dominere de store lærreder i 1990erne.
Derefter fulgte nye faser efter år 2000, og en kulmination blev den store vægudsmykning i Frederik VIIIs Palæ med danmarkskort og verdenskort omkring 2010.
Seneste er det en stor serie med paradisiske billeder, frit efter Dantes Den Guddommelige Komedie, men naturligvis med en bevidst ærbødighed over for nogle af de store malere, som dog primært, ifølge Jesper Christiansen, har skildret Helvedet – som om det var nemmere.
Den engelske forfatter Virginia Wolff har også i en periode inspireret maleren, der vel af samme grund tog til England for selv at opleve nogle interiører fra tiden eller lidt før og – og tillige det lille kystby St Ives, som i det 20. århundrede har været samlingssted for kunstnere.
Går man tæt på de store billeder, kan detaljer fra det interessante interiørmuseum John Soanes Museum skimtes. I andre malerier ses en husrække fra St. Ives.
Udstillingen er overvældende, og teksterne på væggene forklarer en hel del, mens resten står i i den udmærkede katalogbog, hvor Jesper Christiansen heldigvis selv giver lange forklaringer til flere af billederne. Den tidligere professor fornægter sig ikke.
Vi lever i en tid hvor ismer og tendenser eksisterer side om side, og hvor kunstmuseerne oplever en større og større interesse. Med Jesper Christiansen på Ordrupgaard er der faktisk noget for enhver alder, så udstillingen er anbefalelsesværdig for alle kunstinteresserede, og de yngste generationer kan sagtens komme med og måske lære at dechifrere et maleri, hvor blomster, træer, vand og himmel er vigtige bestanddele. De litterære citater kan jo overlades til de mere belæste.
Sjældent har en kunstudstilling kunne aflæses på så mange niveauer.
Jesper Christiansen, født 1955
Uddannet på Kunstakademiet I København 1981-88
Professor ved Kunstakademiet 2002-08
Et utal af soloudstillinger og salg til de fleste institutioner i Danmark.
Udstillingen varer til og med juni 2023