Af Ulla Strømberg. Tegninger af Claus Seidel.
Mindeord om Lise Nørgaard.
Lise Nørgaard fik et langt, aktivt og engageret liv: 105 år, åndsfrisk til det sidste og mere anerkendt og respekteret end nogensinde.
Heldigvis oplevede Lise Nørgaard ikke mindst i de seneste to årtier en popularitet og respekt ud over det sædvanlige i hele Danmark og på alle niveauer i samfundet. Et universitetsseminar over flere dage gennemanalyserede for få år siden TV-serien ”Matador”s betydning. Så kan man vist ikke nå højere i også de videnskabelige cirkler.
Når alt ser sort ud for danskerne, som f.eks. da landet lukkede ned i marts 2020 på grund af coronaen, samledes vi om ”Matador” på store og små skærme derhjemme.
Tidsånden var med Lise Nørgaard, der selv forblev tro mod sin evne til at underholde og oplyse på en og samme gang, og med årene blev Lise Nørgaard hvermands eje.
Lise Nørgaard blev født i en tid, hvor kvinder skulle kæmpe for at få et liv på linje og niveau med mænd. Men det lykkedes over al måde – og vist uden mange kompromisser. For Lise Nørgaard forblev den sjove, velskrivende og velklædte journalist, der på et tidspunkt bevægede sig over mod litteraturen.
Hverken Danmarks Radios tv-teater afdeling eller Danmarks Radios P.1. havde respekt for de evner som Lise Nørgaard og co. mestrede, og som der var seere og lyttere til tilbage i 1980erne og 1990erne. Det blev Underholdningsafdelingen, der producerede og sejrede med ”Matador”. På Radiosiden var P1 nærmest lukket land. Jeg sendte på P1 i 1994-95 en radioserie: “Abbedissernes aftente”, hvor fire fantastiske kvindestemmer i munden på hinanden fortalte om erfaringer fra deres aktive kvindeliv. Her lyste Lise Nørgaard i selskab med journalisten Eva Bendix, skuespilleren Bodil Udsen og forfatteren Ulla Ryum. Alle damer var forrygende, men det syntes mændene med indflydelse på P1 ikke. Udsendelserne blev aldrig genudsendt, det var nemlig ikke P1 stof, for tonen var for munter og levende. Ikke mindst takket være Lise Nørgaard blev det et enestående tidsbillede af kvindeliv og kvindelig styrke.
Behøver jeg at tilføje, at Lise Nørgaard var det mest professionelle, venlige, muntre og givende menneske at arbejde med. Sådan var hun over for mig og de andre i radiostudiet, og, som det kan læses og høres overalt i disse dage, sådan var Lise Nørgaard over for alle. Tak er en svagt ord – men det eneste man kan anvende.
Kulturkupeen vil med Claus Seidels tegninger mindes en unik kunstner, som gav så meget til så mange.
